Enhver der forstår GMO, er for GMO. CRISPR kan sikre mad under umulige forhold og udrydde sygdomme som malaria og borelia, skriver kemiker.
Tilmeld gratis nyhedsbrev!
Gæsteindlæg af kemiker, Anton A. A. Smith, medlem i Verdens Bedste Fødevarer og tidligere gæsteforsker på Stanford University.
EU’s nuværende lovgivning omkring brugen af genmodificerede organismer (GMO) er en logisk kortslutning. Hvis man tænker på redigering af planters genom som en kirurgisk operation, er der med det nuværende regelsæt ingen restriktioner i at give en abe bind for øjnene og lade den operere på patienten med alt, du kan finde hos en isenkræmmer. Mens det nærmest er forbudt at sætte en veludstyret kirurg til opgaven.
Lad mig forklare det lidt nærmere.
I øjeblikket er det sådan, at lovlige genredigeringsteknikker, som stråling og mutagene stoffer, ikke betegnes som GMO.
Disse teknikker er totalt tilfældige og dermed ineffektive. Det gør dem også dyre og utilgængelige. Men det har været muligt at gøre i lang tid, og ihærdighed med disse teknikker har resulteret i 3333 registrerede mutanter, fordelt på 228 plantearter. Af de registrerede 3333 mutanter er ca. 1000 i storstilet brug. Det drejer sig om majs, ris, kornsorter med flere. På trods af at disse i høj grad er genmodificerede, defineres de ikke som sådan i lovgivning.
Læs også: Kemi, der aldrig forsvinder, bekymrer mig
Kan måske udrydde flåtbårne sygdomme
På den anden side har vi mutationer, som vi programmerer ind i organismer med teknikker som CRISPR. Det er blandt andet muligt at øge udbyttet med 40%, ved at reparere lidt på fotosyntesen. Dette fix kunne bredt implementeres i de fleste afgrøder, og vi har teknologien til at gøre det nu. Dertil kommer tørkeresistente, sygdomsresistente, og insektresistente afgrøder. Og der er muligheder for at udrydde vektorbårne sygdomme som malaria og dengue.
Under vores egne himmelstrøg er det ikke umuligt, at vi kunne få bugt med borelia og andre flåt-bårne sygdomme. Med CRISPR er det nu muligt at spekulere i.
CRISPR giver tæt på total kontrol. Men på trods af den større præcision, er denne teknik mere begrænset – ikke mindst som følge af EU’s lovgivning på området.
Videnskab kan skabe en bedre verden
Vi står altså i en situation, hvor dem, der har teknisk viden, tvinges til at bruge forældede teknikker. Det er i mine øjne både dumt og trist, for vi forkaster værktøjer, der kan hjælpe os med nutidens såvel som fremtidens udfordringer.
Videnskaben rummer mulighederne for at skabe en bedre verden. Men modstandere af nye teknologier har en tilbøjelighed til at fremme passivitet, selv når alt den etablerede viden skriger, at det er sikkert at tage det næste skridt.
Her tænker jeg især på GMO og etik, og derfor blev jeg virkelig glad, da etisk råd kom med udmeldingen at det er uetisk ikke at bruge GMO. Den eneste modstander af GMO hos etisk råd der var imod, Herdis Hansen, har komisk nok heller ikke nogen naturvidenskabelig uddannelse, og det minder mig om en dårlig joke.
Enhver der forstår GMO, er for GMO. Er man imod det, har man ikke forstået, hvad det hele går ud på. Det er ikke en god joke, men den har en pointe.
Ilde set hos markerede grønne partier
Der er en bred mangel på forståelse for emnet GMO. På den markerede venstrefløj er det ilde set – i min erfaring – at gå ind for højteknologiske fremskridt inden for landbrug, og samtidig ville det bedste for miljøet. Jeg oplever at holdningerne kommer i et pakkeformat, der ikke efterlader plads til nuancer.
Selv hos Radikale Venstre der slår sig på at lytte til forskere, siger Zenia Stampe rent ud, at hun vægter befolkningens frygt højere. På twitter har jeg endda mødt en person der var så stålsat i sin overbevisning om, at glyphosat er skrækkeligt, at jeg blev sidestillet med vaccinemodstandere, klimakrisebenægtere, og dem som mener, jorden er flad, og jeg var derfor ikke var værd at diskutere med.
Jeg har desuden haft en debat med en partileder på højrefløjen om Roundup, hvor vedkommende klart meldte ud, at han ikke ville diskutere videnskaben, men kun andre landes politiske udmeldinger samt befolkningens bekymring. Desuden oplevede jeg kritik for at henvise til mine skriverier om emnet, da det efter vedkommendes mening ikke kunne forventes, at mine debatmodstandere skal læse, hvad jeg fagligt har at sige om emnet.
Som fagperson, der debatterer et naturvidenskabligt emne, er det noget, der giver mig grå hår og hvide knoer.
Læs også: Kemiker: Derfor er jeg ikke bekymret for Roundup
Glad for restriktive rammer
Jeg vil gerne forklare kemien og snakke om videnskaben, men under disse forudsætninger er egentlig dialog utrolig svært. Værdipolitisk er jeg meget klar i mælet om, hvor jeg står. Miljø, klimakrisen, dyrevelfærd og bæredygtighed er det, jeg mener skal overskygge alt.
Jeg går ind for en kraftig reduktion af animalsk produktion, men imod egentlige forbud, da det kan blive restriktivt for samfundet. Idealisme kan blive snæversynet, og fortalerne for en total nedlægning af animalsk produktion glemmer, at det meste biologiske forskning er muliggjort via produkter, som vi har fra animalsk produktion.
Dertil har jeg selv foretaget dyreforsøg, og jeg tager ikke let på etikken i det. Jeg er glad for de restriktive rammer, sådanne forsøg har. Det har sin etiske pris, men det betyder også, at vi kan udvikle bla. vacciner og kræftbehandlinger. Et pragmatisk syn på etik har sin plads her.
I min optik er det etisk uforsvarlig ikke at forske, for alternativet er at lade stå til, med død og lidelse til følge. Uheldigvis er det et sikkert politisk ståsted at lade stå til.
Fakta, etik, og politik
Det har været min klare erfaring, at jeg ikke rykker ved nogle holdninger ved at lire fakta af. Holdninger, der ikke baserer sig på fakta, kan ikke flyttes med fakta.
Hvis en gruppes værdifællesskab ligger i modstand mod teknologiske fremskridt, er det tæt på umuligt at tilnærme sig gruppen med fakta. Når deres holdninger betvivles med fakta, forskanser de sig med nøje udvalgte udlægninger af forskning, som støtter op om deres synspunkt. Dette gælder for begge lejre, og mere eller mindre alle emner.
Jeg så gerne at det blev set som en respektgivende dyd for politikere at overgive sig til den bedre viden, uanset om deres vælgersegmentet får deres kaffe galt i halsen.
Med Etisk Råds opbakning i ryggen, kunne det måske være, at nogle politikere kunne rykke sig en smule på GMO lovgivning.
Bliv medlem
Anton A. A. Smith er medlem i Verdens Bedste Fødevarer.
Vi tror på, at danskerne vil støtte massivt op om danske fødevarer. Derfor håber vi, du også vil blive medlem i Verdens Bedste Fødevarer.
