Direktørers bonusordninger vil få danske fødevarer i målmed bæredygtighed, mener Steffen Andersen.

Direktørers bonusordning får dansk landbrug i mål på klima

Det er 100 % sikkert, at dansk fødevareproduktion når i mål med alle mål for bæredygtighed. Ellers går direktørers bonusordning nemlig tabt, skriver Steffen Andersen, formand for Verdens Bedste Fødevarer.

Tilmeld gratis nyhedsbrev!

Hvordan skal fødevaresektoren nå i mål på bæredygtighedskrav indenfor eksempelvis  reduktion af klimagasser, øget biodiversitet, bedre dyrevelfærd, mindre miljøbelastning og forbedret arbejdsmiljø?

tjene penge på bæredygtighed
Kontakt: steffen@vbfmedier.dk eller telefon 21741076

Jeg vover et øje med et pragmatisk svar, som jeg selv kender, har prøvet i mit job som fødevaredirektør, og ved virker: Direktørers bonusordning.

Alle de mål regeringen og EU lover vælgerne og selv ønsker gennemført ift. C2e reduktion, biodiversitet, dyrevelfærd, natur, miljø, havmiljø og arbejdsmiljø indfries 100% sikkert.

Hvorfor?

Fordi direktørernes årslønbonus i de fødevarevirksomheder, der skal leve op til bæredygtighedskrav, vil afhænge af, at de – og dermed deres leverandørkæder – når i mål. Og det er direktørerne alene, der bærer ansvaret for, at det lykkes.

Det vil øge konkurrenceevnen

De danske direktører, jeg tænker på i denne sammenhæng, kan således egentlig ret nemt både konkurrere, stå sammen og “flytte bjerge”. Vi drager også som land og sektor fordel af, at vi er et relativt lille land, med relativt få handlekraftige fødevaredirektører.

Jeg tror faktisk også på, at denne øvelse globalt vil gøre dansk fødevareproduktion endnu mere konkurrencedygtig. Både på forbrugeropfattet kvalitet og pris.

Derved honoreres vores og politikernes tillid til, at dansk fødevareindustri og detailhandel udvikler, producerer og sælger Verdens Bedste Fødevarer. Under hensyn til  alle involverede biologiske systemer.

Men tag ikke fejl. Øvelsen har kostet mange ofre og flere vil komme til. Undervejs har vi mistet et utal af små butikker med faguddannede købmænd, slagtere og bagere som vidste noget om det, de solgte til dem, de kendte i området. 

De vidste noget om det, fordi deres varer i høj grad også kom fra nogen, de kendte. Men ligesom de små butikker er forsvundet, er de fleste landbrug det også. Den krævede udvikling af dansk landbrug vil koste endnu flere livet.

De, som overlever i sektoren, vil være de bedste. Det er et godt udgangspunkt for fornyelse endnu engang.

Produktviden skal i spil igen

Men der er et problem med udviklingen, og det er, at den medfører endnu mere uvidenhed om fødevarers oprindelse, end vi har i dag.

Selv i fødevareindustrien er ansvar for produktviden blandt de fleste ansatte i dag reduceret til stort set ingenting. I min bog: ”Der er nok” kalder jeg det “kollektiv ignorance”.

Det er svært for de fleste udenfor industri og detailhandel at forstå. Men sådan er det. Sat sammen med butikkernes manglende viden om maden og forbrugernes manglende viden bliver ignorancen et uhyggeligt stort problem, når man skal ha’ forbrugerne til at investere i kvalitet og ikke kun lade sig dirigere af pris.

Man investerer jo ikke i noget, man intet ved om.

Optimistisk sat er det sådan, at cirka 20 procent  af forbrugerne skal ha’ lov til at handle ud fra kun pris. Men for de sidste 80 procent, kan merviden om madens kvalitet gøre en markant forskel for, om de vælger at bruge 5 eller 15 procent af den disponible indkomst på mad.

Derfor er det væsentligt, at viden om et godt produkt overføres fra landmand til produktionschef. Herfra til salgschef og marketingchef, og derefter til indkøber i butikkerne. De må slutteligt sikre, at deres kunder – forbrugerne – får et reelt og udstillet valg mellem at investere i god eller dårlig kvalitet.

Det vil være naivt at tro, at der ikke kommer endnu flere lovmæssige krav om bæredygtighed  til hele fødevarekæden. Men lovkravene er kun en driver for det udskillelsesløb, der kommer til at ske i hele verden de kommende år.

Vinderne bliver de, der kan få bedst betaling for at levere lav klimabelastning, bedre dyrevelfærd, mere biodiversitet og godt arbejdsmiljø i hele værdikæden.

Vil du tjene penge på bæredygtighed?

Samfundets, bankernes og dine kunders krav betyder, at det er  vigtigt at komme i gang nu. Inden bestyrelsen opdager, at din virksomhed investerer i bæredygtighed, uden at det giver afkast.

I Verdens Bedste Fødevarer står vi stejlt på, at der skal rettes op på, at ingen sælgere i Danmark, som i øvrigt laver verdens bedste fødevarer, nogen sinde i fremtiden undgår at få relativ megen viden om det produkt, de sælger.

De skal lære at bruge den viden rigtigt i aktivt salg, så de næste led, dvs. detailhandel, restaurationer, fastfood kæder osv. bliver nødt til at forholde sig til mere end prisen. Og så de også kan tjene mere på bæredygtighed.

Uddanner du dine kommercielle mennesker, sælgere og marketing folk til at vide noget om det de sælger?

Vi sidder klar ved telefonen, hvis du føler, du skal øge din vækst, profit og samfundsanseelse og være optimalt forberedt på fremtiden.

Kontakt: steffen@vbfmedier.dk eller telefon 21741076

Bliv medlem

I Verdens Bedste Fødevarer tror vi på, at danskerne vil støtte massivt op om danske kvalitetsfødevarer. Ligesom vi støtter op om et bæredygtigt og velfungerende fødevareerhverv. Derfor håber vi, du også vil blive medlem i Verdens Bedste Fødevarer

Medlemskaber for 1 år
Studerende og pensionister 150 kr
Private 300 kr
Mindre virksomheder 1000 kr.
Virksomheder 5000 kr.
Iværksættervirksomheder (under fem år) 500 kr.
Unge under 18 år – Gratis

Meld dig til her: Tilmelding

(Visited 289 times, 1 visits today)

Del artikel