ufarlige pesticidrester

Frustreret toksikolog: Vi spilder penge på at finde ufarlige pesticidrester

Der bruges alt for mange midler på at lede efter ufarlige pesticidrester i drikkevand, mens farligere ting går under radaren, mener toksikolog Nina Karin Svanborg.

Af Nina Karin Svanborg, dyrlæge, toksikolog og naturplejer, medlem af VBF. Fotos af Torben Worsøe

Tilmeld nyhedsbrev!

Drikkevand med ekstremt små mængder af pesticidrester skal kasseres eller renses. Det står i modsætning til vand med større koncentrationer af kemikalierester som eksempelvis opløsningsmidler, olieprodukter og lægemidler i drikkevand.

Det kan lyde mærkeligt. Men det skyldes, at den tilladte mængde af de fleste kemiske stoffer i drikkevand reguleres på baggrund af mulige sundhedsrisici. Pesticidrester reguleres derimod ud fra en politisk vedtaget doktrin om, at de slet ikke må findes.

ufarlige pesticidrester bekymrer ikke toksikolog Nina Karin Svanborg
Ufarlige pesticidrester bekymrer ikke toksikolog Nina Karin Svanborg:

Derfor er grænseværdier for pesticider meget lavere, end de ville have været, hvis de var sundhedsmæssigt begrundet. Også selvom pesticidresternes eventuelle sundhedsmæssige effekter er langt bedre undersøgt end de fleste andre kemiske stoffer, man kan finde i drikkevandet.

EU-lovgivning kritiseret af WHO

I sommerferien 2022 analyserede min søn Asger Møller, BDE-studerende på Århus Universitet, og jeg data fra GEUS´ Jupiter database. Vi kiggede på data for årene 2010-2021 fra de knap 6.000 almene vandboringer, som forsyner 98 procent af den danske befolkning med drikkevand.

Konklusionen af analysen var, at 85 procent af overskridelserne af grænseværdien i almene drikkevandsboringer skyldtes nedbrydningsstoffer fra tre pesticider/biocider som ikke længere markedsføres i Danmark. Og som ikke anses for et problem i andre EU-lande.

Det er vel at mærke ikke fordi, EU-lovgivningen på nogen måde er sløset, eller tager let på folks helbred. Tværtimod: WHO har for nylig (2017) kritiseret EU for at bruge politiske grænseværdier for pesticidrester i drikkevand. WHO mener, at det, foruden at skræmme befolkningen unødigt, også bliver alt for dyrt for forbrugerne!

Ingen sundhedsrisiko i dansk drikkevand

Kilde: Nina Karin Svanborg

Udtrækkene fra GEUS databasen viste desuden, at nogle af de stoffer, der var anført som ”pesticider og lignende stoffer”, stammede fra fx pentachlorphenol (PCP). PCP har i en menneskealder været anvendt til imprægnering af telefon- og lysmaster, jernbanesveller og hegnspæle. Og selvom kun en femtedel af boringerne var undersøgt for PCP, optrådte det i koncentrationer, som virkede problematiske.

Asger analyserede de mange data, og jeg fandt frem til de toksikologiske grænseværdier for samtlige fund af ”pesticider og lignende stoffer” over den politiske grænseværdi. Det viste sig, at der i løbet af de 11 år var fundet overskridelser af den toksikologiske grænseværdi i blot seks boringer i alt. Af disse seks kom tre af overskridelserne fra PCP.

I de andre tre tilfælde stammede overskridelser af toksikologiske grænseværdier fra mulige pesticidrester. Så hvis man sætter grænseværdierne for pesticider efter de samme principper, som man gør for andre stoffer, forsvinder ”problemet” med pesticidrester i det danske drikkevand nærmest fuldstændig!

Og selvom der i ganske få tilfælde findes stoffer i koncentrationer over den toksikologiske grænseværdi, ville man næppe tage skade af at drikke vandet. Der er nemlig indbygget sikkerhedsfaktorer, så grænseværdien skal overskrides i væsentlig grad, og i længere tid, før man kan begynde at overveje en mulig risiko for sundheden.

Tåkrummende pinligt

Asger og jeg deltog – finansieret af Dansk Brøndejerforening – i den Internationale vandkonference IWA World Water Conference & Exhibition i Bellacenter i september 2022, hvor vi fremlagde resultaterne af vores analyse på en poster. Knap 8.000 deltagere fra 102 lande deltog i konferencen.

Men en ting er den ulykkelige situation i andre lande. Også herhjemme har vi væsentligt større udfordringer med vand, end de minimale fund af pesticidrester. Eksempelvis var der i 2020 278 tilfælde af legionærsygdom fra vandinstallationer, der førte til 39 dødsfald. Et problem der skyldes bakterier og kan undgås, hvis man har en tilstrækkelig høj temperatur i varmtvandssystemet.

I mine øjne blev det nærmest tåkrummende pinligt, når danske vandværksfolk stod og fortalte om, hvor dyrt og besværligt det er at rense drikkevandet for harmløse mængder af pesticidrester. Blandt tilhørerne var der nemlig folk fra lande, hvor store dele af befolkningen slet ikke har adgang til rent vand!

Store konsekvenser for mindre vandværker

Efter jeg skrev et læserbrev om problematikken til Jyske Vestkysten, har jeg været i kontakt med flere bestyrelser for mindre vandværker.  De fortæller, at de bruger penge i millionstørrelsen på enten at rense vandet eller finde alternative tilslutningsmuligheder. Det kan således blive rigtig dyrt for den enkelte, hvis man kun er få forbrugere til at betale.

Som enkeltindvinder har man som udgangspunkt ikke pligt til at lade sit vand teste. Men hvis man gør det, kan man risikere at måtte nedlægge sin brønd eller boring på grund af den vanvittigt skrappe danske fortolkning af EU-reglerne. Selv om vandet er 100 procent sundhedsmæssigt forsvarlig at drikke. Og selv om resterne stammer fra pesticider eller biocider, der ikke længere benyttes!

Jeg kunne virkelig godt ønske mig, at danske politikere fik øjnene op for det uhensigtsmæssige i at smide så mange penge efter ufarlige pesticidrester.

Bliv medlem

I Verdens Bedste Fødevarer tror vi på, at danskerne vil støtte massivt op om danske kvalitetsfødevarer. Ligesom vi støtter op om et bæredygtigt og velfungerende fødevareerhverv. Derfor håber vi, du også vil blive medlem i Verdens Bedste Fødevarer

Medlemskaber for 1 år
Studerende og pensionister 150 kr
Private 300 kr
Mindre virksomheder 1000 kr.
Virksomheder 5000 kr.
Iværksættervirksomheder (under fem år) 500 kr.
Unge under 18 år – Gratis

Meld dig til her: Tilmelding

(Visited 3,399 times, 1 visits today)

Del artikel