Folkelig

Folkelig opbakning til Verdens Bedste Fødevarer?

”Hvad går Verdens Bedste Fødevarer egentlig ud på, og hvad får dig til at tro, der er folkelig opbakning?”

Det er spørgsmål, jeg jævnligt hører, og jeg øver mig til stadighed i den elevatortale, der forklarer det i en ruf. Jeg synes jo ellers, det er soleklart:

Verdens Bedste Fødevarer vil sørge for, at vi får en fødevareproduktion, der tager større hensyn til dyrevelfærd, miljø, klima, natur og arbejdsmiljø.

 

©YouGov for Verdens Bedste Fødevarer.
58 procent af danskerne svarer, at de er meget eller lidt positive overfor ideen bag Verdens Bedste Fødevarer. Kilde ©YouGov 2018

Det er der opbakning til i den danske befolkning. 58 procent af danskerne svarer, at de er meget eller lidt positive, når de bliver stillet dette spørgsmål:

”En ny forening vil indsamle og donere penge til udvikling af fødevarer, som tager større hensyn til miljø, klima, natur, arbejdsmiljø og dyrevelfærd i produktionen. Er du positiv eller negativ overfor dette koncept?”

– Det er et pænt flertal. Det viser, at mange i udgangspunktet er positive overfor konceptet. Hvor godt det så bliver modtaget i virkeligheden, afhænger i høj grad af, hvordan det bliver kommunikeret, siger Lars Gylling, nordisk kommunikationschef i YouGov, der har udført befolkningsundersøgelsen for Verdens Bedste Fødevarer.

Tilmeld nyhedsbrev!

Kvinder og københavnere er mest positive

Ser man på tallene med politiske briller, viser det sig, at især folk, der stemmer på Enhedslisten, Radikale og Alternativet er positive overfor ideen. Hele 77 procent af Alternativets vælgere er “meget positive”. Dertil kommer 9 procent af partiets vælgere, der er “lidt positive”.

De mindst positive er folk, der stemmer på Nye Borgerlige. Her er det kun 34 procent, der tilsammen er enten lidt eller meget positive.

– Overordnet er det et projekt, de fleste synes godt om uanset baggrund, siger Lars Gylling, der dog fremhæver, at kvinder ser ud til at være mere positive end mænd.

Ifølge målingen, der er foretaget i august 2018, er 40 procent af kvinder “meget positive”, mens det kun er 25 procent af mændene, der svømmer over af begejstring.

Læs også: Flere kvindelige værdier i landbruget

Men vil danskerne også betale til projektet?

Det overordnede svar er ja.

©YouGov for Verdens Bedste Fødevarer
61 procent vil ”hver gang” ”ind imellem” eller ”sjældent” donere fem kroner til en forening, der støtter udvikling af fødevarer, som tager større hensyn til miljø, klima, natur, arbejdsmiljø og dyrevelfærd i produktionen, når de køber ind. Kilde: ©YouGov for Verdens Bedste Fødevarer august 2018.

61 procent vil ”hver gang” ”ind imellem” eller ”sjældent” donere fem kroner til en forening, der støtter udvikling af fødevarer, som tager større hensyn til miljø, klima, natur, arbejdsmiljø og dyrevelfærd i produktionen, når de køber ind.

Kun 21 procent vil aldrig donere, mens 18 procent ikke ved det.

– Om de så rent faktisk vil gøre det, når de står i supermarkedet, er en anden ting. Folk er generelt meget villige til at svare ja på den slags spørgsmål i undersøgelser, men betalingsvilligheden er en anden, når de faktisk bliver bedt om at betale. Og så vil det igen være meget afhængigt af, hvordan muligheden bliver kommunikeret og præsenteret, siger Lars Gylling.

Vil søge opbakning fra en bred kreds

Verdens Bedste Fødevarer glæder sig over opbakningen fra befolkningen. Men er også pinligt bevidst om, at kommunikation kan gøre meget forskel. Især afhængigt af, om kommunikationen kommer fra nogen, man stoler på.

Derfor søger projektet opbakning fra en lang række privatpersoner og organisationer, der vil kommunikere om projektet til dem, de har opbakning fra. F.eks. håber Verdens Bedste Fødevarer, at Dyrenes Beskyttelse, Danmarks Naturfredningsforening, Friluftsraadet, Landbrug & Fødevarer, NNF, 3F, Ornitologisk Forening, Økologisk Landsforening og en række andre vil bakke op og fortælle netop deres medlemmer, hvorfor donationen vil være en god ide. Ligesom organisationer som Care Danmark, DI Fødevarer, Dansk Planteværn, Marine Ingredients Denmark (blog på vej) og andre virksomheder, landmænd, forskere og private allerede gør det.

Læs også: Bekymrede dyrlæger: Er vi klar hvis svinepest rammer Danmark?

Vi giver Danmark konkurrencefordel

Det gode ved Verdens Bedste Fødevarer er nemlig, at det bidrager til at opfylde en lang række mål. Det åbenlyse er selvfølgelig de forbedringer, som forskning og udvikling vil kunne skabe for dyr, natur og mennesker. Men det er langt fra det eneste. Det vil nemlig samtidig give danske landmænd og fødevareproducenter en konkurrencefordel.

Det brand, projektet vil kunne give danske fødevarer – produceret med opbakning fra det danske folk – vil nemlig bidrage til at styrke det i forvejen stærke brand og bane vejen for salg af højværdiprodukter på verdens markeder.

Det vil også hjælpe med at vække interessen for fødevareproduktion hos både danskere og udlændinge, og det vil kunne hjælpe med at tiltrække dygtige udlændinge til Danmark. Ikke kun i fødevareerhvervet men til alle typer job. Danmark har i forvejen et godt ry, men et så stærkt signal om samarbejdsevne og – vilje vil give international omtale og respekt, der ikke kan købes for penge.

Læs også: Skal vi afvikle Europas bedste landbrug?

Vi skaber netværk

Endelig vil projektet kunne skabe uvurderlige regionale og nationale netværk. Planen er, at etablere regionale foreninger, hvor små fødevareentreprenører, landmænd med gårdbutikambitioner eller lyst til salg via lokaledetailbutikker og alle mulige andre kan lære hinanden at kende og lære af hinanden eller indlede samarbejde eller maskinfællesskaber. Ligesom de vil kunne trække på de nationale fællesskaber, der også kan opbygges i foreningen.

Og samtidig kan uenige parter mødes til arrangementer og i det virtuelle univers og udvide deres horisonter i konstruktive møder om, hvordan vi skaber en god fremtid.

Hvis det skal lykkes, er der brug for, at alle forsøger at se tingene i et bredt perspektiv. Verdens Bedste Fødevarer har stor respekt for alle de ildsjæle, der kæmper landbrugets, naturens, dyrenes, miljøets og klimaets sag. Men de behøver ikke være hinandens modsætninger. For første gang i historien, tror jeg, har vi muligheden for at tjene penge på at udvikle løsninger, der forbedrer verden.

FN har udarbejdet 17 verdensmål, der skal skubbe verden i en retning, hvor færre er sultne, uligheden er mindre, og sparer verdens ressourcer. Der er altså rift om de gode løsninger, og dem, der finder på dem, kan tjene penge, der kan bruges til at skabe gode liv og investere i endnu bedre løsninger.

Læs også: Verdens bedste verdensmål

Felix Bekkersgaard Stark
Skriv til stifter af Verdens Bedste Fødevarer, Felix Bekkersgaard Stark, hvis du vil høre mere om foreningen.

Verdens Bedste Fødevarer giver Danmark et forspring. Men det kræver, at vi sætter skænderierne på hold og arbejder sammen for at nå det.

Det er der flere og flere, der vil forsøge via Verdens Bedste Fødevarer. Flere har meldt sig ind i foreningen, og blandt dem er:

Kiselgården – økologisk og biodynamiske grøntsagsvirksomhed 

Klimaforsker Jørgen E. Olesen

Svinebaronen Kim Kjær Knudsen

Forhenværende øko-formand Uffe Bie

Rikke Pape Thomsen, selvstændig projektleder og kommunikatør

Journalist Lotte Malene Ruby

Biogasselskabet Nature Energy

Landmand og driftsleder Jesper Fredslund Davidsen

Og en hel masse andre!

Medlemskaber for 1 år
Studerende og pensionister 150 kr
Private 300 kr
Virksomheder 5000 kr.
Iværksættervirksomheder (under fem år) 500 kr.
Unge under 18 år – Gratis

Meld dig til her: Tilmelding

Tilmeld nyhedsbrev!

Se film om foreningen her: 

(Visited 311 times, 1 visits today)

Del artikel