Dansk landbrug kan slippe for CO2-afgifter ved at erstatte komælk med mælk fra grise. ”Det opdager forbrugerne aldrig” udtaler vbf-formand (i dette års aprilsnar).
Mælk fra grise har en højere fedtprocent end mælk fra køer og kommer med en langt lavere klimabelastning. Derfor er det faktisk utroligt, at mælk fra grise ikke for længst har erstattet komælk, mener Steffen Andersen, formand for Verdens Bedste Fødevarer.

– Den eneste grund til, at det ikke er sket endnu er, at grise ikke kan lide at blive malket. Dyrevelfærd har været top of mind hos forbrugerne, og derfor har producenterne selvsagt ikke udsat grisene for den belastning, der ligger i at sætte sugekopper på deres lidt for få patter, siger Steffen Andersen.
Han mener dog, at tiden nu er moden, fordi klimahensynet vejer tungere end dyrenes velbefindende hos de fleste forbrugere.
– Vi ser ind i et milliarddollarmarked for de maskinproducenter, der først kommer op med en robotmalkemaskine, der på en og samme tid kan fastholde soen og sætte sugekopper på alle 14-16 patter, siger formanden.
Læs også: Søren Søndergaard bliver til Sørine Søndergaard
”Forbrugerne opdager det aldrig”
Den høje fedtprocent i grisemælken betyder samtidig, at den er helt oplagt at lave ost, yoghurt, Skyr, creme fraiche og andre mælkeprodukter af.
– Du kan lave alt af grisemælk, og de fleste forbrugere vil end ikke opdage skiftet. Hvis der skulle opstå lidt diskussion om det, kan man bare sænke prisen pr. pakke i et par dage, så glider det ned hos de fleste. Det er kun et spørgsmål om salgsteknik, siger Steffen Andersen.
Han forventer, at overgangen til grisemælk faktisk kan give landmænd et dundrende overskud i form af betaling for den reducering af hele verdens CO2-udledning, det vil afstedkomme.
– Det er velkendt, at griseproduktion udleder mindre CO2 end kvægavl. Den effekt forstærkes af, at mens køer kun er gode til at omsætte græs til mælk og kød, kan grise omsætte insekter, madrester, græs, brændenælder og alt andet til dejlig fed mælk. Plus bacon ikke at forglemme. Det er win-win-win-win-win-win-win, siger Steffen Andersen.
Og win også, tilføjer formanden
Læs også: Danske marker drukner i den kemiske substans dihydrogenmonoxid
Enkelte markeder vil reagere negativt
Men selv om Steffen Andersen er fortrøstningfuld, når det gælder den modtagelse, mejeribrugets gennemsnitlige forbruger vil give grisemælken, er der dog enkelte markeder, hvor det vil kræve en ekstra stor indsats, hvis skiftet skal gå smertefrit.

– Der er jo nogle kulturer, hvor grise bliver betragtet som urene. Det kan blive en forhindring i markedsføringen af de nye produkter i de markeder. Jeg er dog sikker på, at hensyn til klima også i disse egne vil føre til fornyede forbrugsvaner, hvor grisen med de rette salgsteknikker også kan blive en storsællert, siger Steffen Andersen.
Han tror samtidig, at grisekødets kvalitet helt naturligt vil udkonkurrere bøffer fra Argentina og andre klimasyndere.
– Og hvis ikke kvaliteten er nok til at overbevise de sidste farisæere, så kører vi den ind med prisfald. Det sprog kan hele verden tale, slutter Steffen Andersen.
Læs også: Landbrugets førstemand i kovending: ”Vi gør det helt forkert”
Ovenstående er naturligvis en aprilsnar, men hvis du nu er blevet nysgerrig på grisemælkens potentiale, kan vi anbefale at læse denne artikel fra Videnskab.dk ”Kan man drikke svinemælk”
Samt om griseproducent Erik Stegink fra Nederlandene, som har forsøgt sig med håndlavet ost af grisemælk.
Bliv medlem
I Verdens Bedste Fødevarer tror vi på, at danskerne vil støtte massivt op om danske kvalitetsfødevarer. Ligesom vi støtter op om et bæredygtigt og velfungerende fødevareerhverv. Derfor håber vi, du også vil blive medlem i Verdens Bedste Fødevarer