Med færre penge, end amerikanerne bruger på is hvert år, kan landbrugsforskning i udviklingslande øge deres BNP med 2.200 milliarder dollar i 2030.
Af Bjørn Lomborg, leder af Copenhagen Consensus Center.
Tilmeld nyhedsbrev!
I 2015 gik 80 procent af den globale forskning- & udviklingsfinansiering til landbruget til rige og øvre middelindkomstlande. Lande med lavere mellemindkomst fik kun 20 procent, mens verdens fattigste lande næsten ingenting fik.
Dette ulige forhold har bestået i mere end et halvt århundrede, og det er en primær årsag til, at den grønne revolution hjalp rigere lande mere end de fattigste. Kornudbyttet i højindkomstlande blev næsten tredoblet fra 1961 til 2018, hvorimod lavindkomstlandene oplevede en meget mindre stigning på 50 pct.
Den grønne revolution er ellers en af menneskehedens største bedrifter. I det sidste århundrede gav den en enorm stigning i fødevareproduktionen. Fra 1900 til 2000 var der en seksdobling i afgrødehøsten, mens den globale befolkning steg mindre end fire gange, hvilket betyder, at mennesker i gennemsnit i dag har omkring 50 procent mere mad til rådighed, end deres tipoldeforældre havde.
De ekstraordinære fremskridt skyldes et turboladet moderne landbrugsinput. Skønnet er, at agronomen Norman Borlaug, der stod i spidsen for revolutionen, reddede mere end en milliard liv fra sultedøden. Hvilket indbragte ham Nobels Fredspris.
Læs også: Bayeransat: Pesticider har skabt et produktionsmirakel
Amerikansk isforbrug kan sænke klimabelastning med 1 procent
Den grønne revolution var en ekstraordinær præstation. Men vi har brug for en anden grøn revolution for at reducere den globale sult og give verdens fattigste mennesker fordele af moderne viden og teknologi.
Det uudnyttede potentiale er enormt. Vi har på Copenhagen Consensus Center i samarbejde med førende økonomer offentliggjort forskning, som viser, at verden kun ville skulle afsætte 5,5 milliarder USD årligt til forskning og udvikling for landbrug og fødevarer i udviklingslande for at opnå gigantiske fremskridt. Det er en relativt lille sum, der svarer til lidt mindre, end amerikanerne bruger på is hvert år.
Med denne investering kan vi generere bedre frø og højudbytte afgrøder, der kan håndtere vejrændringer som dem, vi vil se fra klimaændringer. Vi kan øge landbrugsproduktionen med 10 procent, reducere fødevarepriserne med 16 procent og øge indkomsten pr. indbygger med fire procent inden 2050. I 2050 vil det kunne give udviklingslandene et øget BNP på 11.900 milliarder USD, samtidig med at det mere effektive landbrug vil reducere de globale klimaudledninger med mere end én procent.
Landbrugs-F&U er en fænomenal investering. Ikke alene gør vi landbrugsarbejdere mere produktive, vi gør det også muligt for flere mennesker at arbejde og innovere i andre sektorer. Færre mennesker vil være sultne, og madudgifterne vil være lavere for alle.
Vi kan ikke nå at indfri alle FNs verdensmålsløfter for 2030. Men vi bør sætte skub i landbrugs-F&U for den fattigste halvdel af kloden. Det er en af de bedste investeringer, menneskeheden kan foretage sig.
Oversat og redigeret med tillladelse fra artiklen på engelsk
Bliv medlem
I Verdens Bedste Fødevarer tror vi på, at danskerne vil støtte massivt op om danske kvalitetsfødevarer. Ligesom vi støtter op om et bæredygtigt og velfungerende fødevareerhverv. Derfor håber vi, du også vil blive medlem i Verdens Bedste Fødevarer
