tjene penge på bæredygtighed

Også byboere bør samle sig om landbruget

Kun 2 procent af danskerne har i dag direkte tilknytning til landbruget. Men også byboere bør samle sig om maden – eller danse efter globale aktørers stemme.

Af Steffen Andersen, tidligere fødevaredirektør og formand for Verdens Bedste Fødevarer, kontakt Steffen Andersensteffen@vbfmedier.dk eller telefon 33969301 for uddybning.

Indlægget er også bragt som kronik i Jyllandsposten

Tilmeld gratis nyhedsbrev!

 

I 1946 dyrkede, opdrættede og arbejdede lidt over 525.000 mennesker i landbruget. Ud af de dengang knap 2.5 mio. stemmeberettigede mennesker. Dermed udgjorde de omkring en femtedel af den stemmende befolkning.

I dag beskæftiger landbruget ca. 63.000 med en del fra udlandet indbefattet i tallet. Det svarer til knap 2 procent af de i dag godt 4 millioner stemmeberettigede i Danmark. Landbruget har med andre ord mistet 7/8 af de mennesker, der har en direkte interesse i, at landbruget har gode vilkår. Der mangler ganske enkelt politisk vælgerinteresse for landbruget, som i antal er småt.

Samtidig ser jeg i landbruget en mangfoldighed af foreninger, udvalg, kontorer, budgetter, rådgivere, organer og direktører for alskens virksomhed, som har en mening om landbruget.

Lægger man øret til ’kakofonien’ fra landbruget lytter jeg mig frem til megen uenighed. Om økologi, biodiversitet, pløjeprincipper, pesticidbrug, traktose, principper for dyrehold osv. Kort sagt er der åbenbart plads til at kritisere landbruget indefra.

Spørgsmålet er, om det er særlig bekvemt for landbruget og for Danmark?

Behøver vi et landbrug?

Tillad mig at sætte landbruget ind i en vigtig sammenhæng: Det er et lands anliggende at beskytte en defineret grænse med militær. I landet skal der være eksport for at sikre økonomisk råderum. Det er godt at have medicinalindustri (eks. Novo), ligeså transport (eks. Mærsk) osv.

Men behøver vi et landbrug? Har dansk landbrug overhovedet en ret i dette puslespil? Eller er sektoren blevet for lille og ubetydelig på verdensscenen og i Danmark til, at vi skal tage hensyn til den? Og har sektoren selv forstået sin position?

De fleste aktører, som hjælper landmænd eller repræsenterer dem, har særinteresser. Derfor er de ikke ’go to’ organisation for journalister, politikere og andre interessenter uden for landbruget. Eksempelvis de, der har interesser indenfor det tidsaktuelle klimaemne, som optager store dele af befolkningen. Derfor bliver landbruget ofte ’taget på sengen’ og bliver spændt for en vogn med urealistiske krav på forskellig vis.

Gennem traditionelle medier, sociale medier og googlesøgninger er det let at få indtryk af, at flertallet af andre befolkningsgrupper enten har eller bliver præsenteret for ”sandheder” om landbruget, der indikerer, at ”de” forurener vores jord, optager for meget plads, får for meget tilskud, mishandler dyrene og på mange andre måder gør mere skade end gavn.

Det er et massivt kommunikationspres, der efterlader landbruget med et imageproblem, som erhvervets aktører i efterhånden mange år har levet med. Med skiftende taktikker og kampagner har landbrugets organisationer forsøgt at modvirke det dårlige image, selv om man med rette kan spørge, om det dårlige image og den massive negative kommunikation mod erhvervet har betydet, at det ikke har haft befolkningens opbakning

Tal ind i tiden

Indenfor disse rammer skal landbruget kæmpe for sin eksistensret. Hvis landbrugets interessenter vil høres og tages seriøst, skal de tale ind i tiden. De skal forudse og forholde sig til nye trends indenfor klima, energi, miljø, biodiversitet, arbejdsmiljø og dyrevelfærd. Men de er for ofte en postgang for sent ude med relevante budskaber. Og der vil komme nye trends, især indenfor ernæring, som man skal kommunikere om. De skal udvikle og kommunikere om landbruget på en måde, så vi alle fortsat altid kan se os selv i spejlet, når vi spiser grisekød, kyllinger, oksekød, mælk, smør, ost, havregryn osv.

For hvor skulle de stigende antal folk uden for erhvervet ellers få deres reelle viden fra?

Men landbruget er afhængig af at kunne bruge jordarealer, dyr, brændstof og penge til investeringer. Hver især kontroversielle størrelser i verserende diskussioner om biodiversitet, CO2 og pris på mad.

Det kræver altså mere end almindelig diskussion for at nå til enighed, når man udvider madens rolle fra sultstiller og nydelse til også at være energipolitik og personlige præferencer som økologisk og biodynamisk mad.

Men med data og fakta samt en god portion følelser skal man nok kunne finde sig til rette inden for erhvervet fremadrettet. Danmark laver nemlig nogle af verdens bedste landbrugsprodukter ude i  landdistrikterne. Men vi mangler en positiv forstærker, så det bliver hørt rigtigt.

Danske fødevareaktører bør samle sig

Det er ikke let at se klart uden fakta baseret på data. Det er det, som et (i hvert fald udadtil) enigt landbrugs- og fødevareerhverv må kæmpe for. Den rejse er faktisk begyndt i de store andelsselskaber i form af ”science based targets” på klimaområdet. Næste skridt bliver ganske sikkert også ”science based targets” på biodiversitet ligesom de kommende krav om bæredygtighedsrapportering vil kræve standardiserede databaserede afrapporteringer, som vil stille de, der reelt gør en positiv forskel for verden, bedre i konkurrencen mod aktører, der ikke gør væsentlig forskel.

Det fører allerede nu til konkurrence om, hvordan disse mål faktisk skal udformes og føres ud i livet. Det er en magtkamp og lobbyindsats, hvori detaljer og nuancer ganske vil forsvinde ud i tågerne for langt de fleste mennesker. Ligesom afsenderne af de forskellige budskaber vil være umulige at gennemskue for stort set alle.

For de fleste danske fødevareaktører er danskernes fødevarevalg og holdninger i denne sammenhæng faktisk ret ubetydelige, fordi det danske marked er så forholdsvis lille. Det afgørende for de fleste er, at de kan vinde globale markedsandele.

Det gør de ved at se på sig selv som en samlet fødevareindustri med landbrug, forædling, logistik, produktion og udvikling. Der i samarbejde med detailhandelen viser hele den danske fødevareproduktion frem som eksempel til efterfølgelse i hele verden.

Samarbejde er til alles gavn

Danmark er så lille et land, at verdens allerstørste detailaktører i hovedsagen har fravalgt at gå ind i konkurrence med de danske. Ligesom de største fødevareaktører i Danmark foreløbig har undgået at blive opslugt af verdens fødevaremastodonter, fordi det er andelsselskaber.

Vores lille andedam giver os et fantastisk udgangspunkt for at skabe en udvikling, der kan gøre en markant forskel for verden. Vi går allerede forrest, men hvis hele fødevarekæden i den offentlige danske samtale undlader at bruge den offentlige debat til at drøfte interne uenigheder og i stedet samarbejder, kan dansk fødevareproduktion for alvor gøre en global forskel.

Det kræver et ’ambassadør organ’ for hele branchen, hvor de mange aktører kan mødes på neutral grund med det formål at løfte hele fødevarekæden.

I foreningen Verdens Bedste Fødevarer er det vores ambition at være dette ’ambassadør organ’, og vi indbyder hele Danmark – især fødevaredanmark – til det. Sammen kan vi gøre en afgørende forskel for dyrevelfærd, sundhed, arbejdsmiljø, miljø, natur og klima.

Hver for sig bliver vi slugt af globale aktører og må spise og indrette os efter den retning, som de bestemmer. 

Bliv medlem

I Verdens Bedste Fødevarer tror vi på, at danskerne vil støtte massivt op om danske kvalitetsfødevarer. Ligesom vi støtter op om et bæredygtigt og velfungerende fødevareerhverv. Derfor håber vi, du også vil blive medlem i Verdens Bedste Fødevarer

Medlemskaber for 1 år
Studerende og pensionister 150 kr
Private 300 kr
Mindre virksomheder 1000 kr.
Virksomheder 5000 kr.
Iværksættervirksomheder (under fem år) 500 kr.
Unge under 18 år – Gratis

Meld dig til her: Tilmelding

(Visited 638 times, 1 visits today)

Del artikel