Mejeriforeningen udbyder fra 2024 en fælles klimamodel for at opgøre og dokumentere klima-arbejdet på gårdene. Det er et supplement til den store indsats de enkelte mejerier gør for bæredygtighed og klima.
Af Henrik Damholt Jørgensen, adm. direktør for Mejeriforeningen (medlem af VBF)
En ny undersøgelse viser, at 9 ud af 10 danskere foretrækker at lægge danske mejeriprodukter i indkøbskurven. Den opbakning er vi naturligvis glade for, og mejerierne, som står i første linje over mod forbrugerne, arbejder ikke alene med at producere spændende produkter, der lever op til alle regler og krav og mere til. De driver i den grad også arbejdet med grøn omstilling og bæredygtighed, og vi er i branchen meget bevidste om drivhusgasaftrykket i vores del af fødevareproduktionen.
Mejerierne i Danmark har derfor i snart mange år arbejdet med tiltag, som skaber færre drivhusgasser fra produktionen: Det handler om at fra at optimere transporten og køre på el, til at anvende nye grønne energikilder som sol og vind, forbedre håndteringen af affald, genbruge vand, og arbejde med forbedringer for emballage. Flere mejerier arbejder uhyre målrettet med dette som en del af deres forpligtelse til Science Based Targets eller egne klimamål.
Fælles klimatjek tilbydes til alle mejerier med mælkeindvejning
Mejeribranchen har besluttet at tage et nyt fælles skridt: Fra 2024 tilbyder Mejeriforeningen alle medlemmer, der indvejer mælk, en fælles model for at opgøre klimaaftrykket på gårdene. Potentialet er dermed de 2.400 gårde med mælkeproduktion i Danmark.
Klimatjekmodellen er baseret på internationale standarder og er udviklet til og i brug hos Arla, som stiller den til rådighed for resten af branchen. På den måde vil vi, på tværs af branchen, kunne dokumentere aftryk og resultater på en ensartet måde.
Mere end 80 procent af et mejeriprodukts klimaaftryk er drivhusgasser fra mælkeproduktionen på gården, og mælken udgør i mejeriernes klimaregnskaber langt hovedparten af scope 3.
Mejerierne har her især arbejdet med klimaindsatser sammen med deres mælkeproducenter i en del år, men det er afgørende, at landmanden kan få credit for sin indsats og at de reduktioner, der skabes år for år, også kan medregnes i branchens samlede klimaaftryk. Derfor kan en fælles model vinde indpas.
Dansk mejeribrugs klimaambition
Vil reducere udledningen af drivhusgasser i tråd med målene i Paris-aftalen – det vil sige en 35 procents reduktion fra alle udledninger, som mejerier kontrollerer (scope 1) samt indirekte udledninger fra energi, som mejerier indkøber (scope 2) i perioden 2022-2030.
Klimatjekket er udviklet af Arla og bygger på The International Dairy Federation’s Guideline on Carbon Footprint for Dairy.
Klimatjek kan fra 2024 bruges via Mejeriforeningen og potentialet er dermed alle ca 2.400 mælkeproducenter i Danmark. Det er op til hvert enkelt mejeri at tage stilling til, om modellen skal anvendes.
Mejeriforeningen har 30 mejerivirksomheder som medlemmer, både andelsmejerier og privatejede selskaber. De indvejer tilsammen 5,7 mia. kilo mælk.
Mejeriforeningen arbejder desuden for, at metoderne i Klimatjek integreres i brancheværktøjet ESGreentool fra SEGES Innovation og Innovationscenter for Økologisk Landbrug, så hver gård både kan se klimaaftrykket for mælken og for gårdens samlede produktion – også den, der ikke er koblet til køerne.
Bliv medlem
Denne nyhed er lavet som en del af medlemspakken for Mejeriforeningen. Vi kan også fortælle din gode historie. Læs mere under VBF Nyheder
I Verdens Bedste Fødevarer tror vi på, at danskerne vil støtte massivt op om danske kvalitetsfødevarer. Ligesom vi støtter op om et bæredygtigt og velfungerende fødevareerhverv. Derfor håber vi, du også vil blive medlem i Verdens Bedste Fødevarer
