DanRoots

DanRoots: “Forbrugere ved ikke, hvad verdensklasse kræver”

DanRoots producerer økologiske gulerødder og udnytter også de skæve gulerødder. Og så er man snart på trapperne med en ESG-rapport. DanRoots er nyt medlem af Verdens Bedste Fødevarer. 

Af Finn Bald, (artiklen er en del af medlemspakken for DanRoots)

Tilmeld gratis nyhedsbrev!

I april, hvor Verdens Bedste Fødevarer taler med projektchef Lone Kondrup Jensen fra DanRoots ved Bjerringbro, er medarbejderne i fuld gang med at så gulerødder til den nye sæson. Samtidig tager man de sidste gulerødder op af jorden, som har overvintret sæsonen under et tykt lag halm. 

Lone Kondrup Jensen fra DanRoots
Projektchef Lone Kondrup Jensen er tæt på naturen og til vinter er virksomheden klar med sin første klimarapport.

Der er stor aktivitet i produktionen, i marken og i administrationen hos den familiedrevne fødevarevirksomhed, som ligger naturskønt ned til Tange Sø. 

Hvis man rundt om ved middagsbordene i de danske hjem vidste, hvor meget arbejde som bliver lagt i at levere – primært økologiske – gulerødder, rødbeder, pastinakker, persillerødder og kartofler til danske og tyske købmænd ville man tabe pusten – men få sig en god appetit.

Skæve forbedringer

Fx har DanRoots, siden 2020 taget sig kærligt af små skæve gulerødder, som ellers ville være blevet sorteret fra. I samarbejde med Rema 1000 har man skabt en ”Stop Spild af Mad-gulerod”, som har fået sin faste plads på hylderne i butikkerne. For selvom de er krogede, fejler kvaliteten ikke noget. 

– Siden vi lancerede de skæve gulerødder, er det blevet en standardvare, som vi hver dag kan levere til butikkerne, og salget er fortsat jævnt og godt. Alle gulerødder kan jo ikke være præcis 20 cm lange og stå snorlige, siger Lone Kondrup Jensen. 

Både Rema 1000 og DanRoots donerer et beløb fra salget af hver pose til organisationen Stop Spild Af Mad, og på den måde er man med til at sprede et budskab om, at vi skal blive bedre til at bruge alle gode råvarer, så de ikke går til spilde. 

– Projektet passer godt ind i det, DanRoots fremover får mere fokus på. Nemlig at udnytte  råvarerne maksimalt. Projektet har været en øjenåbner. For det første fordi der faktisk var interesse for skæve gulerødder blandt forbrugerne. For det andet har det betydet, at vi har omstillet produktionen. Vi skulle jo regne ud, hvordan de skæve og frasorterede gulerødder kom videre i produktionsflowet og blev pakket i poser – de skulle jo ikke lande i affaldscontaineren, fortæller Lone Kondrup Jensen.

Spirende gulerødder hos DanRoots

Forarbejdning og forædling

Det at udnytte så mange råvarer som muligt har fået DanRoots til at kigge på nye projekter om forarbejdning. 

– Vi har netop etableret en afdeling for convenience. Nu skræller vi gulerødderne – også de skæve – og skærer dem i såkaldte chunks. De sælges enten som chunks eller bliver snittet i strimler. Det er noget, som gør det nemt for blandt andet storkøkkener og fødevareproducenter, som leverer spiseklare måltidsløsninger eller fremstiller varer, der indeholder gulerodsstrimler, siger Lone Kondrup Jensen.

– Der er tale om store investeringer, men vi ser en fordel i at udnytte vores råvarer og samtidig komme ind på et nyt marked i vækst, siger hun. 

ESG-rapport på vej

DanRoots, som siden 1955 har produceret friske rodfrugter til forbrugerne, har ikke alene et skarpt øje på kvalitet og fødevaresikkerhed, men også på miljø og bæredygtighed.

– Vi har netop taget hul på et mere dybdegående bæredygtighedsprojekt, der skal munde ud i en rapport, hvor vi kan dokumentere vores klimaaftryk på produktionen af gulerødder, siger Lone Kondrup Jensen.

Virksomheden er i fuld gang med at kigge på ESG, som står for Environmental, Social and Governance, der er kriterier, som måler, hvordan en virksomhed håndterer miljø-, sociale og ledelsesmæssige forhold. 

– Jo mere viden, vi selv får om de her forhold,  jo bedre kan vi også klæde vores sælgere på til at gå ud og fortælle om vores produkter, og hvordan vi gør en forskel i at handle bæredygtigt og tage hensyn til vores miljø og klima, siger Lone Kondrup Jensen.

Medarbejderne er med

Medarbejderne hos DanRoots er i bogstavelig forstand godt klædt på, når det handler om fødevaresikkerhed. Med en IFS-certificering er man vant til at arbejde efter et bestemt regelsæt. Og nu kommer turen til at passe på sit “klimaaftryk”. 

Heldigvis har man uddannet to konsulenter i bæredygtighed, der går forrest i arbejdet.

– De er i virkeligheden talknuserne, når vi skal til at se på data for alt det, som skal ligge til grund for beregningen af vores klimaaftryk, siger Lone Kondrup Jensen.

Virksomhedens fokus på bæredygtighed og klimaspørgsmål kommer måske af at være placeret i et stykke dejlig natur.

– Vi er en virksomhed, som er enormt tæt på naturen, og vi skal arbejde med naturen og ikke mod naturen. Vi har vores produktion på friland og har fingrene i jorden hver eneste dag.  Derfor er vi også tæt på det store klimaspørgsmål. Vi arbejder hver dag på at få et godt udbytte på den mest bæredygtige måde, siger Lone Kondrup Jensen.

Forbrugere og fødevareproduktion

Lone Kondrup Jensen mener, at danske fødevarevirksomheder står sig godt, når det handler om at passe på miljøet, klimaet og naturen og samtidig sikre en høj kvalitet af fødevarerne. Men hun tvivler på, at forbrugerne ved det. 

– Vi kan godt klø os lidt i håret over, hvorvidt forbrugeren ved, hvor mange kræfter som bliver lagt i, at vi kan have en bæredygtig dansk fødevareproduktion med fødevarer i verdensklasse. Det vil vi gerne have op til overfladen, siger Lone Kondrup Jensen. 

– Vi vil rigtig gerne styrke kendskabet til dansk mad og dansk fødevareproduktion samtidig med, at vi højner kvaliteten gennem bæredygtighed og medarbejderinvolvering. Hvis vi skal lykkes med det, får vi også brug for detailkædernes hjælp, siger hun. 

Om DanRoots A/S

  • DanRoots er en familiedrevet virksomhed siden 1955 
  • Ejer og direktør er Klaus Vestergaard, der er 3. generation
  • DanRoots producerer gulerødder, rødbeder, pastinakker, persillerødder  og kartofler.

DanRoots er IFS-certificeret

  • IFS Food (International Food Standard) er en høj standard til sikring af fødevaresikkerheden.
    DanRoots er certificeret i ”High Level” og har via IFS arbejdet en udbredt ”Food Safety Culture” og et udviklende ledelsesværktøj.

Om Stop Spild Af Mad projektet

Stop Spild af Mad projektet blev indledt med en konstatering af, at mange tons små gulerødder blev frasorteret på grund af deres størrelse, facon og overflade – smag og kvalitet var der ikke noget i vejen med. I denne sæson har DanRoots solgt over 300 tons små gulerødder, som ellers bare skulle være kasseret.

Skal vi fortælle din gode historie?

Verdens Bedste Fødevarer tilbyder hjælp til at få fortalt de mange gode historier om, hvordan danske fødevareproducenter gør ting bedre for: Miljø, klima, natur, dyrevelfærd og arbejdsmiljø.

Læs mere om medlemstilbuddet her: “Skal vi hjælpe med at fortælle din gode fødevarehistorie?

Bliv medlem

I Verdens Bedste Fødevarer tror vi på, at danskerne vil støtte massivt op om danske kvalitetsfødevarer. Ligesom vi støtter op om et bæredygtigt og velfungerende fødevareerhverv. Derfor håber vi, du også vil blive medlem i Verdens Bedste Fødevarer

Medlemskaber for 1 år
Studerende og pensionister 150 kr
Private 300 kr
Mindre virksomheder 1000 kr.
Virksomheder 5000 kr.
Iværksættervirksomheder (under fem år) 500 kr.
Unge under 18 år – Gratis

Meld dig til her: Tilmelding

(Visited 725 times, 1 visits today)

Del artikel