Det er urimeligt at lade klimahensyn stå i vejen for, at vores ældre får lov at spise den mad, de bedst kan lide.
Af Niels Buhl, socialpædagog og pensioneret fritidslandmand, medlem i Verdens Bedste Fødevarer.
Nordisk råd har netop været ude med nye kostvejledninger. De lægger sig i halen på de danske og anbefaler, at vi for klimaets skyld skal skære meget ned på især rødt kød. Maksimalt må det røde kød fylde 350 gram pr uge.
Karen Elleman, generalsekretær for generalsekretær for Nordisk Ministerråd, kalder de nye kostanbefalinger for banebrydende, fordi de kombinerer ernæringsanbefalinger med miljøspørgsmål.
Men jeg synes, det er helt forkert at blande klimapolitik ind i en kostvejledning. Klimabelastningen fra hver af os kan være meget forskellig helt afhængig af vores arbejde og livsstil og som udgangspunkt må disse særskilte forhold jo tælle med i vurderingen.
Tag to moderne familier med 2 børn, hvor både mor og far går på arbejde. Den ene familie bor i hus på 110 kvadratmeter. De har gå- eller cykelafstand til arbejde. Samlet årligt bilkørsel 40000km. Familien tager på cykelferie 1 gang om året og togrejse 1 gang om året. De sparer på strømmen.
Familie 2 bor i hus på 250 kvadratmeter, pendler 50 km hver vej i bil til arbejde. Samlet årlig bilkørsel 80000km. Flyver på ferie 2 gange om året. De har alt i el, og det bliver brugt flittigt døgnet rundt.
Hvis man skal måle deres samlede klimaaftryk bør udgangspunktet for, hvor mange bøffer de kan tillade sig at spise vel afhænge af deres øvrige CO2 regnskab?
Læs også: Er solceller og økologi vigtigere end fødevareforsyning?
Må vores ældre ikke selv bestemme?
En del af disse forskelle vil formentlig blive forstærket af forskelle i indkomst. Har man godt med penge, betyder det ikke så meget at skulle betale for en ekstra flyvetur. Har man ikke så mange penge, vil ens forbrug være mindre og dermed også CO2-regnskabet.
Derfor mener jeg også, det vil være dybt urimeligt, hvis gamle mennesker, der bor på værelse på det lokale plejehjem, og som måske har arbejdet de sidste 50 år og har gjort deres samfundspligt og nu er nede på et personligt energiforbrug, der er nærmest ikke eksisterende, at de pludselig bliver påtvunget klimavenlig mad, fordi det mad, de kan lide, pludselig er meget belastende på vores CO2 regnskab.
Jeg tror, at mange gamle ser frem til middagen på plejehjemmet eller i hjemmet. Besparelser i ældreplejen har vi set gang på gang. Det er ikke i orden, hvis gamle, plejekrævende borgere nu også skal udsættes for afsavn, og at de pludselig ikke kan få den mad, som de ønsker.
Læs også: Naturgenopretning med hegn og sprængte træer – læs for og imod
Hold de – der bruger mindst – skadesløse
Det kan godt være, der er et lille klimaaftryk i en bøf eller nogle frikadeller. Men jeg mener, der må tages udgangspunkt i den enkelte persons samlede klimaaftryk, og hvis det samlede aftryk er lavt, skal der ikke være afgift på kød, der gør det dyrt at spise, uanset hvor klimavenlig man ellers er. Hvis der skal betales afgifter, skal dem, der bruger mindst, holdes skadesløse, mener jeg. Det skal belønnes at bruge lidt. Vi kan umuligt løse den grønne omstilling tilfredsstillende, hvis alle bare bruger løs af energi.
Men som udgangspunkt mener jeg, det ville være optimalt hvis fødevarer helt holdes uden for CO2 regnskabet. Det kan vi tillade os i Danmark, fordi vi er et godt oplyst samfund, og vi kan som borgere godt skelne mellem, hvad der er sundt og usundt.
Negative kostpyramider, der alene er lavet af hensyn til CO2-regnskabet, og som taler gode sunde kødudskæringer og mejeriprodukter ned, skal rettes til.
Det var ordene.
Læs også: Socialpædagog – Halveret dansk fødevareproduktion vil være egoistisk
Bliv medlem
I Verdens Bedste Fødevarer tror vi på, at danskerne vil støtte massivt op om danske kvalitetsfødevarer. Ligesom vi støtter op om et bæredygtigt og velfungerende fødevareerhverv. Derfor håber vi, du også vil blive medlem i Verdens Bedste Fødevarer
