Fornuftens stemmer udgør flertallet i Danmark. Men de har dårlige vilkår, fordi vi klikker, deler og liker konflikter og skvadderpander.
Af Felix Stark, stifter og talsmand i Verdens Bedste Fødevarer
Tilmeld gratis nyhedsbrev!
Da Socialdemokratiets landbrugsordfører for nylig holdt oplæg i netværket Farmvision, gjorde han samtidig opmærksom på, at han på sociale medier får hårde kommentarer om socialdemokratisk politik på landbrugsområdet fra både den ene og den anden side af debatten.
Den pointe kan dokumenteres af en nylig medieundersøgelse fra DR, som viste, at landbrug er et af de emner, der får hadet frem i mange kommentarer. Dog overgået af emner som corona, udlændinge og seksuelle krænkelser
Det er helt vanvittigt, at de hårde kommentarer fylder så meget, og medier og alle andre har et kæmpe ansvar for at tage kampen op med dem.
Hvordan det skal gøres, er et vanskeligere spørgsmål at komme med gode svar på. Det er nemlig vigtigt at huske på, at hårde kommentarer ofte kommer fra mennesker, der oprigtigt mener, at noget er så rivravruskende galt, at den hårde tone er berettiget. Det er for en stor dels vedkommende idealister, der mener, at de gør verden en tjeneste, når de udtaler sig, som de gør.
Læs også: FAQ om hadbeskeder på sociale medier
Jo stærkere passion jo mindre selverkendelse
Jeg kan meget langt hen ad vejen genkende det fra mig selv. Jeg er meget aktiv på sociale medier, og jeg bliver særligt engageret, når nogen ytrer noget, som går stik imod det, jeg selv mener. Af og til måske endda i en grad, så jeg glemmer at stoppe op og se, om de kunne have en pointe. Det bliver vigtigere for mig at fortælle, hvorfor modstanderen tager fejl, end det bliver at lytte.
Det er en helt forkert strategi.
Meget få af os har lyst til at erkende, at vi tager fejl, så når vi får fortalt, at vi tager fejl, reagerer vi som oftest med at lede med lys og lygte efter mere eller mindre saglige argumenter for, hvorfor vi IKKE tager fejl.
Den samme mekanisme gør, at vi deler og liker ting, vi er enige i som endegyldige sandheder, mens ting vi er uenige i oftest bliver delt og reageret på med kommentarer om, hvor snotdumt det er. Så det skal helst fremstå så snotdumt som muligt, før vi kan finde på at reagere.
Mekanismen gør også, at vi hjælper skvadderpanderne med at få udbredt deres budskaber, mens de nuancerede holdninger henvises til et liv i glemsel.
Læs også: Kommunikation med bevidste udeladelser
Kan skvadderpander ændre sig til fornuftens stemmer?
Den situation har vi alle sammen et umanerligt stort ansvar for at bremse. Min opfordring i denne klumme er derfor: Sæt dig selv et mål om at læse, dele, kommentere eller på anden vis bidrage til udbredelse af holdninger, du ikke er enig i men dog kan se en vis fornuft i.
Hvis vi alle sammen gjorde mere i det, ville skvadderpanderne hurtigt holde op med at få så meget ufortjent opmærksomhed. Faktisk ville det måske gå så vidt, at skvadderpanderne kunne se et formål med at ændre sig i retning af fornuftens stemmer, fordi det ville være den måde, man kunne nå flest mennesker.
Læs også: Ulrik Haagerup: ”Det ekstreme er blevet det normale. Og det er problemet”
Personlig holdning til naturnationalparker
For at vise vejen med et godt eksempel, vil jeg her for en sjælden gangs skyld udtrykke min personlige holdning til et emne, der, efter min bedste mening, har fået en sjældent set hysterisk opmærksomhed: Hegn om naturnationalparker.
Jeg kan forstå, det er kontroversielt at sige det, men jeg kan for min død ikke se noget problem i, at der etableres disse hegn med det formål at skabe natur med brug af elge, bisoner, heste eller andre dyr, der normalt ikke lever frit i Danmark.
Jeg har set utallige privatpersoner og politikere udtale sig meget kritisk om hegnene og den ændring i lovgivningen, der betyder, at dyrene bag disse hegn – i modsætning til produktionsdyr – ikke skal tilses dagligt på individniveau. Det er for mig at se en ringe pris at betale, hvis disse dyr bag hegn kan gøre noget for naturen, der minder om det, heste og kvæg på Molslaboratoriet gør for naturen.
Jeg tyvstarter med dyr bag høje hegn
Men formålet med dette var jo ikke at promovere min egen holdning men at give plads til nogen, der ikke mener det samme som jeg.
Det kommer fra Danmarks Jægerforbund og bærer titlen ”Høje hegn – nej tak”. I artiklen argumenterer organisationen for, at høje hegn vil hindre fri bevægelse for det vildt, der lever naturligt i et område.
Hvor stort et problem det er, har jeg ingen anelse om. Men hvis det har betydning, er det i mine øjne et validt argument mod høje hegn for naturens skyld. Og i hvert fald et forhold der i mine øjne bør tages hensyn til.
Dertil kommer et indlæg, vi selv har bragt her på siden. Det kommer fra en række dyrevelfærdsforskere, der argumenterer for, at der kan findes løsninger, der både sikrer dyrevelfærd og naturhensyn, og at vi kan blive et foregangsland ved udvikling af nye løsninger.
Læs også: Kan naturgenopretning og dyrevelfærd gå hånd i hånd
Nu er det din tur
Hvis du er mod hegn i naturnationalparker, kan jeg foreslå, at du deler dette indlæg. Måske er der i det mindste en detalje i det, du kan være enig, og som du kan fremhæve, før du uddyber, hvorfor alt det andet er noget sludder.
I hvert fald vil det være bedre, end at du finder en detalje i det, du synes, er forkert, og bruger den til at forklare, hvorfor du synes, jeg er en skvadderpande.
Læs også: Sorte sataner og urealistiske hippier
Skal vi fortælle din gode historie?
Verdens Bedste Fødevarer tilbyder hjælp til at få fortalt de mange gode historier om danske fødevareproducenters anstrengelser for at gøre ting bedre for: Miljø, klima, natur, dyrevelfærd og arbejdsmiljø.
Læs mere om tilbuddet her: “Skal vi hjælpe med at fortælle din gode fødevarehistorie?”
Bliv medlem
I Verdens Bedste Fødevarer tror vi på, at danskerne vil støtte massivt op om danske kvalitetsfødevarer. Ligesom vi støtter op om et bæredygtigt og velfungerende fødevareerhverv. Derfor håber vi, du også vil blive medlem i Verdens Bedste Fødevarer
Medlemskaber for 1 år
Studerende og pensionister 150 kr
Private 300 kr
Mindre virksomheder 1000 kr.
Større virksomheder 5000 kr.
Iværksættervirksomheder (under fem år) 500 kr.
Unge under 18 år – Gratis
Meld dig til her: Tilmelding
