Skrevet den 07. maj 2021

Kan naturgenopretning og dyrevelfærd gå hånd i hånd?

Dyrs velfærd kan måles
En række forskere fra Institut for Husdyrvidenskab ved Aarhus Universitet spiller ind med konstruktive løsninger for kombination af naturgenopretning og dyrevelfærd. Her Mette S. Herskin,

Naturgenopretning og dyrevelfærd kan kombineres, mener danske forskere. Med dansk viden og løsninger kan vi blive internationalt forbillede.

Af Mette S. Herskin, Cecilie Kobek-Kjeldager, Britt Henriksen, Line Dinesen Jensen, Line Kollerup, Tine Rousing, Karen Thodberg, Margit Bak Jensen, Steen H. Møller & Janne Winther Christensen. Alle er forskere ved Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet, og arbejder med forskellige aspekter af dyrevelfærd.

Tilmeld gratis nyhedsbrev!

 Velfærden hos dyr, der lever bag hegn i forbindelse med naturgenopretning er et varmt debatemne. Man fornemmer hurtigt en konflikt mellem ønsker om menneskers frie adgang, øget biodiversitet, og beskyttelse af de dyr, hvis indsats som græssere er grundlaget for debatten.

Ved Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet, har vi brugt år på at indsamle viden om – og forske i – dyrevelfærd. Med dette blogindlæg vil vi forsøge at kvalificere debatten og fremlægge ideer til at komme videre – sammen.

Velfærd dækker alle dyr

Begrebet dyrevelfærd er videnskabeligt baseret, og dækker kort sagt ’summen af gode og dårlige forhold og oplevelser i et dyrs liv på et givent tidspunkt’. Dyrevelfærd kan ikke måles direkte, men kræver viden om dyrs leveforhold og biologi, samt viden om indikatorer (indirekte tegn på, at velfærden er god eller dårlig).

I princippet oplever dyr til enhver tid et givet niveau af velfærd – fra meget skidt til rigtig godt. Dette gælder alle dyr – også de vilde i naturen. Det betyder, at selvom man ofte forbinder dyrevelfærd med produktionsdyr (her findes jo f.eks. dyrevelfærdsmærker), så omfatter velfærdsbegrebet alle dyr.

Man kan derfor bestemme niveauet af velfærd hos et kæledyr, et forsøgsdyr, og også hos en halvvild græsser bag hegn. At samfundet har vedtaget love, der muliggør at forskellige dyrearter, som typisk udfylder forskellige funktioner for mennesker, kan holdes med forskellige niveauer af velfærd, er en anden diskussion.

Læs også: Dyrevelfærd kan måles – mennesker vægter forskelligt

Naturlighed er ikke afgørende for dyrevelfærd

I de senere år har forskning i vilde dyrs velfærd været stigende (f.eks. studier af betydning af støj for marine pattedyr). Det er dog stadig sådan, at det meste forskning i og viden om dyrs velfærd primært kommer fra produktionsdyr.

Fordi der findes viden om biologien hos flere af de arter, som i dag holdes halvvilde bag hegn, samt viden om hvilke miljøforhold, der har betydning for arternes velfærd, så bliver det tydeligt, at det halvvilde liv bag hegn, også kan bringe dyrevelfærdsmæssige udfordringer med sig. Ikke fordi dyrene ikke har dækken på, men f.eks. pga. perioder med sult, sygdom, skader eller høj dyretæthed.

Her er det, at begrebet naturlighed kommer i spil. At det halvvilde liv er ’naturligt’, fremføres af nogle som afgørende. Så simpelt er det imidlertid ikke.

Læs også: Lad os skabe den fedeste, smukkeste og artsrigeste natur

Vildt liv får sjældent topkarakter på dyrevelfærd

Når man taler om dyrevelfærd, så er fokus ikke kun på graden af naturlighed (en skelnen, der i realiteten er vanskelig), men også på, hvad de omgivende forhold betyder for dyrene – målt som biologiske indikatorer for behovsopfyldelse og f.eks. funktion og følelser (såsom sult eller lidelse, men også tilknytning mellem individer).

Det betyder, at det vilde liv sjældent vil udløse konstant topkarakter på dyrevelfærd. Dyr i naturen sulter i perioder og dør sjældent fredeligt af alderdom.

Det er vigtigt her at understrege, at sådanne velfærdstrusler ikke rummer en implicit kritik af det vilde liv – det vilde liv er vildt på godt og ondt – men det er ikke altid lig med god velfærd.

Læs også: Naturgræssere vil oplyse om natur og afledt produktion

Samfundet sætter grænserne

Når dyr holdes bag hegn, lever de et halvfrit liv, som vil score højt på dyrevelfærd for en række indikatorer – såsom mulighed for bevægelse, langvarig social tilknytning, naturlig parring og valgfrihed. De vil dog, afhængigt af f.eks. fødetilgængelighed, vejrforhold, adgang til vand, sundhedstilstand, dyretæthed og menneskelig tilstedeværelse, også kunne være velfærdsmæssigt udfordrede.

At halvvilde græssere kan være velfærdsmæssigt udfordrede er dog ikke nødvendigvis ensbetydende med, at dyrene ikke skal kunne holdes sådan. Der er masser af dyr, som i dag anvendes til helt lovlige formål – kæledyr, produktionsdyr, forsøgsdyr – hvis velfærd også er udfordret.

Det er op til samfundet at sætte grænserne for, hvad der skal være lovligt i omgangen med dyr. I den vurdering har dyrevelfærd ofte en betydning, men står reelt aldrig alene.

Læs også: Kendt biolog: “Landmænd ved bedst, hvordan man laver landbrug”

Dyrevelfærd og naturgenopretning kan kombineres

Det er vores opfattelse, at det at erkende udfordringen for de halvvilde græsseres velfærd, vil være et skridt i retning af en løsning. Som nævnt kan dyrevelfærd både studeres og gradueres, og der findes allerede meget basisviden om flere relevante arter.

Vi ser spændende muligheder i kommende år – muligheder, som efter vores mening kan bidrage til løsning på omtalte konflikter – og som med bare en smule held, også vil kunne muliggøre en succesfuld kombination af naturgenopretning og rekreative områder, med fokus på såvel biodiversitet som beskyttelse af dyrevelfærd.

Vi mener, at et centralt løsningsforslag til at komme videre i en fælles retning, vil være etablering af viden, som muliggør udvikling af systemer til overvågning af velfærden hos halvvilde dyr bag hegn.

Det grundlæggende set-up for sådanne systemer er allerede solidt gennemarbejdet, og vil kunne inddrage procedurer, der kan igangsættes, når dyrevelfærden falder under et givet niveau (f.eks. ved at fjerne dyr i en periode til vinterfodring).

En sådan indsats vil med fordel kunne inddrage studier af f.eks. hegnets eller flokstørrelsers betydning for, om dyrene udfører den ønskede nedgræsning.

Læs også: Miljøkonsulent i landboforening: Regnorme og mikroorganismer skal fredes

Kan blive internationalt forbillede

Vi vil også lige nævne forventningen om publikumsadgang. Hvordan og hvor meget dyr og mennesker omgås er vigtigt for såvel dyrenes velfærd, som for hvordan mennesker oplever situationer med dyr. En forskningsindsats med fokus på netop dette punkt virker derfor relevant, og vil kunne bidrage til løsning af iboende dilemmaer i krydsfeltet mellem ’natur på egne præmisser’ og ’øget friluftsliv’, som det omtales i et nyligt fremsat lovforslag fra miljøminister Lea Wermelin.

Ved et målrettet samarbejde vil etablering af naturgenopretningsprojekter og naturnationalparker lettere kunne gennemføres under hensyntagen til både de dyr, der skal udføre ’en vigtig økosystemfunktion’, biodiversitet samt ønsket om publikumsadgang.

Der skal bare noget viden og en fælles indsats til. På verdensplan er problemstillingen højaktuel, og den indsats som vi foreslår her, vil betyde adgang til viden og løsninger, der kan danne forbillede også udenfor Danmark.

Læs også: Årtusindets forretningsmulighed 

Skal vi fortælle din gode historie?

Verdens Bedste Fødevarer tilbyder hjælp til at få fortalt de mange gode historier om danske fødevareproducenters anstrengelser for at gøre ting bedre for: Miljø, klima, natur, dyrevelfærd og arbejdsmiljø.

Læs mere om tilbuddet her: “Skal vi hjælpe med at fortælle din gode fødevarehistorie?

Bliv medlem

I Verdens Bedste Fødevarer tror vi på, at danskerne vil støtte massivt op om danske kvalitetsfødevarer. Ligesom vi støtter op om et bæredygtigt og velfungerende fødevareerhverv. Derfor håber vi, du også vil blive medlem i Verdens Bedste Fødevarer

Medlemskaber for 1 år
Studerende og pensionister 150 kr
Private 300 kr
Mindre virksomheder 1000 kr.
Større virksomheder 5000 kr.
Iværksættervirksomheder (under fem år) 500 kr.
Unge under 18 år – Gratis

Meld dig til her: Tilmelding

Følg os!