Journalister gode historie

Skal vi hjælpe med at fortælle din gode historie?

Felix Bekkersgaard Stark, Verdens Bedste Fødevarer
Felix Bekkersgaard Stark er journalist og talsmand for Verdens Bedste fødevarer.

Verdens Bedste Fødevarer vil fortælle din gode historie om, hvordan du arbejder for miljø, klima, natur, dyrevelfærd og arbejdsmiljø.

Af Felix Stark, stifter og talsmand i Verdens Bedste Fødevarer

Tilmeld gratis nyhedsbrev!

 

Verdens Bedste Fødevarer vil gerne hjælpe danske fødevareproducenter (og følgeindustri) med at fortælle om den store indsats, der bliver gjort, for at produktionen kan tage større hensyn til miljø, klima, natur, dyrevelfærd og arbejdsmiljø.

Vi er allerede godt i gang. På det seneste har vi blandt andet gode historier om:

Holger Hedelund, der har øget sine køers mælkeydelse ved hjælp af hørfrø.

Vi har fortalt om æggeproducent Henrik Pihl Winterø, der bøvler med at få lov til at etablere produktion af økologiske æg.

Marie Noes har fortalt om, hvordan ledelsen i landbruget kan styrkes.

Og vi har fortalt om virksomheden Warfair, der vil importere fødevarer (og andre produkter) fra uroplagede lande.

Tidligere har vi fortalt om, hvordan Jens Møller Sørensen forsøger sig med pløjefri økologi.

Vi har fortalt om hvordan danske virksomheder arbejder for at mindske verdens madspild.

Og meget meget mere.

Vi vil gerne fortælle endnu mere

Vi er sikre på, at der er mange mange flere gode historier at fortælle derude. Derfor har vi allieret os med en række freelancejournalister, der både godt og billigt kan lave tekst, billeder og video, der fortæller dem.

Journalisterne kan tale med jer om, hvad historien skal handle om. Materialet bliver jeres bagefter, så I kan bruge det på egne hjemmesider, på facebook og andre sociale medier. Og så vil vi altså også gerne bringe det i vores kanaler, hvis I bliver medlem i foreningen.

”Det er for dyrt” tænker du så måske?

Hvad prisen bliver er helt afhængigt af, hvad du gerne vil have lavet, og hvilken freelancer du vil bruge. Oveni kan du lægge, at du med et medlemskab i Verdens Bedste Fødevarer får adgang til at fortælle historier til vores nyhedsbrevsmodtagere. Til vores 7.000 følgere på facebook. Til 2.000 følgere på Twitter. Til 1.000 følgere på Linkedin. Plus at materialet kan sendes til relevante medier, som så får mulighed for at bringe det videre til deres læsere.

Derudover har vi samarbejdsaftale med Food Nation Denmark. Så hvis din virksomhed er eksportparat kan materialet bearbejdes, så det passer ind i deres koncept og sendes ud til internationale aktører. Hver case hos dem har fået mellem 20 og 1.000 visninger. Udsvinget viser, at det også der kan betale sig at lave materiale, der er relevant for målgruppen.

Hvad gør det godt for, og hvordan gør jeg?

I Verdens Bedste Fødevarer tror vi på, at fortællinger om landmænd, fødevareindustri og følgeerhverv, der gør en forskel for miljø, klima, natur, dyrevelfærd og arbejdsmiljø ikke alene kan brande den enkelte virksomhed og dermed give bedre salg og nemmere adgang til rekruttering. Vi tror også på, at det kan gavne hele erhvervet, at vi får en positiv samtale om, hvad der gøres.

Mange medier har helt naturligt et fokus på de ting, der ikke fungerer så godt. Det er der brug for, og det skal der være plads til. Men vi er meget bevidste om, at stort set alle i hele fødevarekæden går på arbejde hver dag for at gøre en god indsats, der giver bedre mad i dag, end vi fik i går. Det, synes vi, fortjener opmærksomhed.

Hvis du synes, tilbuddet lyder interessant, kan du skrive en mail til os på https://verdensbedstefodevarer.dk/wp-content/uploads/2019/02/farvede-gulerodder-scaled-11.jpgark@verdensbedstefodevarer.dk. Mailen må gerne indeholde en beskrivelse af, hvad du forestiller dig, den gode historie kunne være. Men det er også tilladt at være i tvivl og bare spørge, om vi kan tale sammen for at finde frem til den rette indgangsvinkel.

Bliv medlem

I Verdens Bedste Fødevarer tror vi på, at danskerne vil støtte massivt op om danske kvalitetsfødevarer, ligesom vi støtter op om et bæredygtigt og velfungerende fødevareerhverv. Derfor håber vi, du også vil blive medlem i Verdens Bedste Fødevarer

Medlemskaber for 1 år
Studerende og pensionister 150 kr
Private 300 kr
Virksomheder 5000 kr.
Iværksættervirksomheder (under fem år) 500 kr.
Unge under 18 år – Gratis

Meld dig til her: Tilmelding

Vi kan også tilbyde hjælp til at få fortalt de mange gode historier om danske fødevareproducenters anstrengelser for at gøre ting bedre for miljø, klima, natur, dyrevelfærd og arbejdsmiljø.

Læs mere om tilbuddet her: “Skal vi hjælpe med at fortælle din gode fødevarehistorie?

(Visited 121 times, 1 visits today)

Del artikel