Skrevet den 07. aug 2014

Sorte sataner og urealistiske hippier

Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg synes, mange landmænd er nogle sorte sataner, der tænker (for) meget i økonomi. Når det er sagt, skal det være dem vel undt at opfatte mig som en venstreorienteret urealistisk hippie. Omvendt skal det heller ikke være nogen hemmelighed, at jeg synes, mange foodies er totalt uden realitetssans. Det skal så være dem vel undt at opfatte mig som en sort satan.

Min mening om, hvor fødevareproduktionen skal hen, er ret uinteressant.
Min mening om, hvor fødevareproduktionen skal hen, er ret uinteressant.

Jeg skriver dette, fordi jeg er blevet opfordret til at melde klart ud, hvor jeg gerne vil have, at dansk fødevareproduktion skal bevæge sig hen. Det uafklarede i dette står tilsyneladende i vejen for velsignelsen af mit projekt. Det er ellers ganske og aldeles ligegyldigt, hvad jeg mener om den sag. Udviklingen kommer til at ske nærmest helt uafhængigt af mine og mange andres ellers gode meninger. Jeg vil forsøge at illustrere: Hvis nu jeg havde den holdning, at f.eks. Arla, der er verdens største producent af økologiske mælkeprodukter skulle droppe den konventionelle produktion og udelukkende producere økologisk, ville jeg have tre muligheder for at opnå dette:

 

  1. Jeg kunne bede Arla om at stop det salg af konventionelle mælkeprodukter, der giver dem ca. 90 pct. af deres omsætning. Det er næppe sandsynligt, at hverken direktion eller Arlas bestyrelse, som lever af at producere den konventionelle mælk, ville synes, det var en god ide.
  2. Jeg kunne bede de danske politikere om at indføre forbud mod konventionel mælkeproduktion. Det kunne være effektivt, men det ville næppe forhindre Arla i at flytte sine aktiviteter til andre lande med knap så restriktive love. Det ville nok være et hårdt slag for koncernen, men overleve det ville den nok. Det ville til gengæld ikke hovedsagen af den hjemlige produktion, så jeg holder på, at politikerne (undtagen dem i Enhedslisten) ikke ville lytte til mig.
  3. Jeg kunne overbevise verdens befolkning om, at den skulle holde op med at købe konventionel mælk. It’s a long long way to tipperary, og hvis jeg skulle lykkes med det, ville det nok være en god ide at alliere mig med f.eks. Arla, der, ret beset, har gjort mere for udbredelsen af økologien via markedsføring, end Kjeld Hansen har gjort med 1.000 sure maveopstød. I den forbindelse kan man jo i øvrigt undre sig over, at Arla og Danish Crown skal være prygelknabe for så mange. Hvorfor ikke kaste sig over f.eks. Carlsberg, der nok kunne have kræfter til at slå et slag for den globale udbredelse af økologien?

Ligeledes dårligt stillet ville jeg være, hvis det var min intention at omvende verden til udelukkende konventionel produktion. Ergo blander jeg mig og mit projekt helt uden om forbrugeres og virksomheders valg og forsøger at holde mig på helt neutral grund. I stedet arbejder jeg for noget, der burde være i alles interesse, hvad enten de er sorte sataner eller urealistiske venstreorienterede hippier: Tilvejebringelse og udbredelse af viden, der kan skabe vækst, gøre verdens fødevareproduktion mere miljø-, klima og naturvenlig, sikre produktionsdyr og mennesker bedre forhold og løfte den almene maddannelse. Når det er sagt, er det i øvrigt min holdning, at der er rigtig meget brug for både de sorte sataner og de venstreorienterede urealistiske hippier. Jeg har lært rigtig meget af både den ene og den anden side. I øvrigt uden at det har rykket voldsomt på min personlige holdning. Det har blot nuanceret mit verdensbillede. Derfor synes jeg også, det ville være dejligt, hvis vi blev bedre til at diskutere og høre mere på dem, vi er uenige med, frem for at sende budskaber ud i fællesskaber, hvor vi ved, at budskabet bliver modtaget uden modstand.

Kjeld Hansen ynder at kritsere landbruget i medier, der har læsere, der plejer at være enige.
Kjeld Hansen ynder at kritsere landbruget i medier, der har læsere, der plejer at være enige.

Et godt nyligt eksempel på det kan findes i Kjeld Hansens nylige debatindlæg om MRSA i Information. Jeg har en formodning om, at læserne af Information er mere modtagelige for hans budskaber, end de ville være, hvis det var blevet bragt i LandbrugsAvisen eller JyllandsPosten. Det er ikke sikkert, at disse medier ville have optaget debatindlægget, hvis de var blevet det tilbudt. Måske har de endda afvist det, det ved jeg ikke. Men når det bringes i Information, er der rigtig meget grund til at tro, at det bliver modtaget positivt og ukritisk af mange læsere, mens der nok ville være større sandsynlighed for en givtig debat, hvis det var blevet bragt i et af de andre medier.

Endnu mere aktuelt og fra den anden side er et debatindlæg i Berlingske Tidende fra faglig konsulent Poul Vejby-Sørensen, Bæredygtigt Landbrug. Han bruger spalteplads på at skælde ud på den politiske prioritering af økologi, som han, uden at komme med faglig dokumentation, skælder ud for at være mindre bæredygtigt end konventionel produktion. Det indlæg ville nok have vakt mere debat, hvis det var bragt i Information, men der er selvfølgelig nok større sandsynlighed for at vinde tilhængere for den økonomisk bæredygtige produktion, som Bæredygtigt Landbrug hævder at være talsmand for, blandt borgerligt sindede vælgere. Her på bloggen og på http://verdensbedstefodevarer.dk håber jeg på, at kommentarer og debat kommer i respekt for, at andre har andre holdninger. Og gerne med det formål at høre, om modparten har noget nyttigt på hjerte frem for at påpege egne fortræffeligheder. Se mere om projektets formål her http://verdensbedstefodevarer.dk – åbent brev

Følg os!