Havet rummer et stort, men ofte overset potentiale for vores proteinforsyning. Skal akvakulturen løfte arven, kræver det dog både ny teknologi og bedre historiefortælling. Debatbogen Landbrug lugter sætter fokus på emnet.
Af Finn Bald (skribent og medforfatter)
Tilmeld gratis nyhedsbrev!
Danmark har havet.
Vores havareal er over dobbelt så stort som vores landjord – faktisk udgør landbruget kun 17 procent af Danmarks samlede areal. Men når vi taler fødevareproduktion handler de fleste diskussioner om det, der sker på landjorden. Men kigger man ud over havnekajen, gemmer sig et kæmpe potentiale for fremtidens proteinforsyning.
Akvakultur er ikke en modspiller til naturen, som det nogle gange lyder fra kritikere af erhvervet; det er en afgørende forudsætning for at kunne brødføde en voksende verdensbefolkning uden at tømme verdens havbestande.
– Vi taler meget om landjordens udfordringer, men overser helt, at vores havareal er over dobbelt så stort. Fremtidens mest bæredygtige proteiner ligger bogstaveligt talt og venter ude på de blå marker, påpeger Steffen Andersen, formand for VBF og medforfatter i den ny debatbog, Landbrug lugter, som er udgivet på Forlaget Kolbein. Bogen sætter fokus på netop dette i et “dybdegående” kapitel 6 – bogens længste kapitel.
Læs også: Ny debatbog efterlyser respektfuld samtale om mad
Fra fordomme til levende håndværk
Alligevel slås akvakulturen med et lidt blakket ry. For de fleste eksisterer havbrug og dambrug i en permanent tåge af forestillinger om forurening, antibiotika og upersonlig industriproduktion. Den offentlige debat næres af alt fra anonyme kritikere på sociale medier til kendte profiler, der kalder opdrætsfisk for “lyserødt lort”.
Men virkeligheden derude på ringene og i dambrugene er en anden. Fiskemester Anders Lejbach fra Musholm A/S minder os i bogen om, at akvakultur til havs er et levende håndværk baseret på havets rytmer:
“Lige meget hvor stor en bedrift man har, må det aldrig blive så automatiseret, at det alene styres via computere og sensorer. Hvis man ikke har fornemmelsen for, at det er levende dyr, man har med at gøre, får man et dårligere resultat.” Når man derfor behandler dyrene ordentligt, kan det måles på kvaliteten:
”Hvis du stresser en fisk, kan det direkte måles på kødkvaliteten. Det handler om dyrevelfærd,” fortæller Anders Lejbach.
Læs også: Tang skal hverken vandes, luges eller gødes
Teknologisk innovation og cirkulær tænkning
Dansk akvakultur har gennemgået en rivende udvikling. Siden 1989 har de danske dambrug reduceret deres udledninger markant – kvælstof med 81%, fosfor med 87% og organisk stof med 93%. Hos Snaptun Fisk Export A/S har ejer Tim Holmgaard Petersen formået at firedoble produktionen fra 500 til 2.000 tons, samtidig med at vandforbruget er faldet med 90% gennem avancerede recirkuleringssystemer.
Samtidig viser iværksætteri som startupvirksomheden Nordic Shrimp i Aabenraa, hvordan fremtiden kan se ud. Her er det planen at producere tropiske rejer helt uden brug af antibiotika, og driften skal gøres bæredygtig ved at udnytte industriel overskudsvarme.
Økologi og Michelin-niveau
I Vejle Ådal viser Ådal Ørred, at økologi og kvalitet kan gå hånd i hånd. Her vokser fiskene 20-30% langsommere i gennemstrømmende vand, og virksomheden er gået 100 procent fri af medicin og antibiotika. Det har båret frugt helt op på højeste niveau:
“Det er nemt nok at fyre noget salgsgas af om økologi. Men hos os er det, vi siger, også det, vi gør,” siger salgsdirektør Adrian Durrani. Kvaliteten har vakt opsigt i både Michelin-restauranten og i det danske Kongehus, hvor Kong Frederik efter et restaurantbesøg har fået leveret ørreder fra Ådal Ørred direkte til husholdningen.
Og hos AquaPri – med rødder 125 år tilbage i Glyngøre – arbejdes der målrettet med at styre hele kæden fra æg til færdig fisk, herunder den unikke sandart, som elsker mørke og opdrættes helt uden parasitter og antibiotika i landbaserede rammer.
Foder, fiskekasser og behovet for historiefortælling
En afgørende brik i det grønne regnskab er fiskefoderet. Virksomheder som BioMar arbejder på højt teknologisk niveau med at reducere CO2-aftrykket og sikre, at soja ikke stammer fra skovrydningsramte områder. Gennem præcise LCA-værktøjer kan udledningerne reduceres med op til 90%.
Slutteligt afhænger fremtidens madkultur også af dem, der fylder i disken. Hos grossisten Lerøy Seafood og hos Annas Fiskekasser arbejdes der intenst på at få danskerne til at vælge sæsonens råvarer – som mørksej, lange og kuller. Men det hele kræver, at selve erhvervet bliver bedre til at markedsføre sin fortælling, mener bogens medforfatter:
– Fiskeopdrætterne laver fantastiske og sunde kvalitetsprodukter, men branchen har historisk været for dårlig til at sælge den gode historie. Hvis vi skal rykke ved danskernes fordomme om opdrætsfisk, skal producenterne turde stå frem og fortælle stolt om den høje dyrevelfærd, de strenge certificeringer og det sunde produkt, de rent faktisk leverer, pointerer Steffen Andersen.
Moderne akvakultur fanges i dag i tre forskellige hastigheder: Offentlighedens fordomme, forskningens strukturelle kontrol, og erhvervets konstante udvikling. Når de tre hastigheder støder sammen, opstår misforståelserne. Men kigger man bag om overskrifterne, er de blå marker ikke et levn fra fortiden – de er en vigtig dansk-nøgle til fremtidens bæredygtige fødevareproduktion.
Du kan forudbestille bogen Landbrug lugter og læse om både hav- og dambrug hos Forlaget Kolbein. På fotoet øverst er VBF-formand Steffen Andersen på plads på Bornholm med Østersøens blå marker i ryggen.
Læs mere om fiskeopdræt blandt medlemmer af VBF, der er med i artiklen:
Dambrugsejer Tim Holmgaard Petersen: “Clausen må sælge, hvad han vil – Jeg er stolt af mine fisk”
Økoørred fra dambrug god nok til Michelin
Opdrættet fisk kan være et “vildt” godt valg
Satellitdata om soja i fiskefoder begejstrer
Færdigretter får flere fisk i folk
Anna forlod fashion for fiskekasser
Landmand vil lave tropiske rejer med dansk overskudsvarme
Skal din madfortælling ud i virkeligheden?
Kontakt Verdens Bedste Fødevarer og få fortalt de gode historier om, hvordan du som dansk fødevareproducent gør en forskel for miljø, klima, natur, dyrevelfærd og arbejdsmiljø. Vores journalister lytter til din verden, finder de vigtige nuancer og bringer din viden videre til danskere, der ønsker reel viden om dansk fødevareproduktion.
Læs mere om medlemstilbuddet her: “Skal vi hjælpe med at fortælle din gode fødevarehistorie?”
Bliv medlem
I Verdens Bedste Fødevarer tror vi på, at danskerne vil støtte massivt op om danske landbrugsprodukter. Ligesom vi støtter op om et bæredygtigt og velfungerende fødevareerhverv. Derfor håber vi, du også vil blive medlem i Verdens Bedste Fødevarer
