Anders Kronborg, landbrugsordfører for S, spiser dansk kød og skifter til slips af genbrugsplastflasker for at give sit bidrag til klimakampen.
Af Felix Stark, kommunikationsansvarlig for netværket Farmvision. Tekst og billeder kan downloades her. Må gengives og eventuelt forkortes efter god journalistisk praksis og med behørig kildeangivelse. Fotokredit til Billede af Anders Kronborg: Red Star Esbjerg
Tilmeld gratis nyhedsbrev!
Danmark er et lille land men dog med store forskelle på tværs af landet. Det oplever Anders Kronborg, landbrugsordfører for S, der torsdag den 27. januar gæstede netværket Farmvision, der har som mål at kvalificere debatten om dansk fødevareproduktion i klimaperspektiv.
Landbrugsordføreren lagde i sit oplæg i netværket vægt på, hvor kompliceret debatten om klima fra fødevareproduktionen er.
– Før Folketinget nåede til enighed om landbrugsaftalen, havde vi 31 tekniske gennemgange af området. Det viser for mig, at det er enormt teknisk kompliceret. Det understregede jeg også for nylig ved et møde med landmænd fra mit eget lokalområde, hvor jeg fortalte dem med et smil på læben, at hvis området er simpelt, kan landmænd jo bare nedlægge deres rådgivningscentre og selv føre klimamålene ud i livet, sagde Anders Kronborg.
Det skete også med hentydning til den tone, Anders Kronborg af og til bliver udsat for på sociale medier fra landmænd, der er kritiske overfor den socialdemokratiske politik på området.
– Til dem vil jeg sige, at Socialdemokratiet gik til forhandlinger med det klare udgangspunkt, at klimatiltag i landbruget ikke må koste arbejdspladser. Vi opnåede en landbrugsaftale, som alle fra Nye Borgerlige til Enhedslisten har stemt for, pointerede ordføreren.
Læs også: Asger Christensen: Vi kommer til at prikke lidt til vores landmandskollegaer
Tal landbruget op
Han kvitterede i den forbindelse for den opbakning, aftalen har fået fra både landbrugsorganisationer og grønne organisationer.
– Vi skal tale både landbrug og klima på en konstruktiv måde. Det har i mange år været svært, men der er nye takter. Der har vi alle sammen en forpligtelse og en fælles interesse i at tale landbruget op. Danmark har god dyrevelfærd, og vi er foran på klima og miljø. Vi skal vise hele verden, at vi kan kombinere indsatsen for klimaet med vækst, arbejdspladser og skatteindtægter, sagde Anders Kronborg.
Han pointerede i den forbindelse, at der trods det, at Danmark er et lille land, er store forskelle på tværs af landet.
– Når jeg opholder mig i København oplever jeg en ung generation, der er godt i gang med at ændre kostvaner til en plantebaseret kost, og som er parat til at lægge meget pres på politikerne for at skabe grøn omstilling. Der oplever jeg, at de unge på min hjemegn i højere grad også har fokus på vækst og arbejdspladser, sagde Anders Kronborg.
Han selv har blandt andet besøgt fødevareproducenten Hanegal og konstateret, at han faktisk ikke kan smage forskel på deres plantebaserede produkter og de animalske.
– Der skal være plads til, at vi stadig kan spise en god bøf, men jeg har med tilfredshed konstateret, at Danish Crown også har sat plantebaserede produkter i produktion. Der bliver brug for mere af det, ligesom vi skal speede op på produktionen i vertikale landbrug, have fokus på generationsskiftet i landbruget og styrke landbrugsuddannelserne til en grønnere fremtid, sagde Anders Kronborg.
Læs også: Danish Crown præsenterer livscyklusvurdering for deres køds klimaaftryk
Danskere skal bruge flere penge på mad
Tom Axelgaard, stifter af Farmvision netværket, glædede sig over, at Anders Kronborg i sit oplæg anerkendte dansk landbrugs klimaførertrøje.
– Vi kan og skal genrejse respekten for dansk landbrug gennem klimadebatten. Og vi skal have flyttet opgørelsen af klimabelastningen fra produktionen til forbruget. Når vi ved, at dansk produktion er bedre for klimaet skal vi sørge for, at forbrugerne får muligheden for at vælge klimavenligste produktion gennem mærkning, der viser klimabelastningen på produktniveau, og vi skal sørge for at det bliver miskrediteret, hvis man vil skrue ned for den produktion, der belaster klimaet mindst, sagde Tom Axelgaard til Anders Kronborg.
Ordføreren pointerede, at der er taget skridt til udarbejdelse af et klimamærke, men at også dette er kompliceret.
– Vi skal ende med et simpelt mærke, der giver forbrugerne en god vejledning. Men vi skal i særdeleshed have mere fokus på maddannelse i skolen, så fremtidens generationer kan tage oplyste valg. Vi står jo i den situation, at danskerne bruger flere penge på flyrejser, tekstiler, møbler og andre klimabelastende ting, mens pengeforbruget på mad står stille. Vi skal have danskerne til at bruge flere penge på mad. Jeg vælger selv at købe dansk mad, og jeg skifter gradvist mine slips ud med nogen, der er lavet af genbrugte plasticflasker. På samme vis skal danske forbrugere bruge deres pengepung til at støtte de grønneste løsninger, sagde Anders Kronborg.
Læs også: Forsker vil gøre ukendt plantemad kendt – håber på hjælp fra vegetarer
Vil se på satellitløsning med Bonnesen
Også formanden for Bæredygtig Landbrug, Peter Kiær, deltog i mødet. Han kunne slet ikke få hænderne ned i ren begejstring over, at ordføreren gerne vil inddrage børns læring i uddannelsen af fremtidens madforbrugere. Samtidig opfordrede han ordføreren til at besøge det forsøg, foreningen har sat i gang på Holmegaard Gods ved Næstved. Her skal satellitter med hjælp fra virksomheden Carbon Space undersøge, hvor meget CO2, godsets planter optager under væksten.
– Jeg har sammen med Venstres Erling Bonnesen været ude og besøge en række spændende bedrifter. Og uden at jeg kan tillade mig at råde over Bonnesens kalender kan jeg ikke forestille mig andet, end at han gerne vil med derud, så det vil jeg gerne takke ja til, sagde Anders Kronborg.
Han blev desuden også opfordret til at kigge nærmere på mulighederne for at øge kulstofindholdet i dansk jord for derigennem at trække CO2 ud af atmosfæren.
– Hvis vi øger kulstoftindholdet i dansk jord med bare 0,1 procent er vi mere end i mål med at sænke udledningen fra dansk landbrug, og der er potentiale til meget mere end 0,1 procent, sagde Jes Henrik Jensen, direktør i iværksættervirksomheden Green Passion.
Læs også: Bonnesen: Landbrugets klimaregnskaber står og flimrer på skærmen
Skal vi fortælle din gode historie?
Verdens Bedste Fødevarer tilbyder hjælp til at få fortalt de mange gode historier om danske fødevareproducenters anstrengelser for at gøre ting bedre for: Miljø, klima, natur, dyrevelfærd og arbejdsmiljø.
Læs mere om tilbuddet her: “Skal vi hjælpe med at fortælle din gode fødevarehistorie?”
Bliv medlem
I Verdens Bedste Fødevarer tror vi på, at danskerne vil støtte massivt op om danske kvalitetsfødevarer. Ligesom vi støtter op om et bæredygtigt og velfungerende fødevareerhverv. Derfor håber vi, du også vil blive medlem i Verdens Bedste Fødevarer
