Skrevet den 16. jul 2018

Politikenkronik: Kan økologisk kylling redde verden?

Politikenkronik af generalsekretær Rasmus Stuhr Jakobsen, CARE Danmark, direktør Leif Nielsen, DI Fødevarer, (tidligere) direktør Helle Græsted Bennedsen, Dansk Planteværn, og formand Louise Dolmer, Verdens Bedste Fødevarer.  

Kronikken “Kan økologiske kyllinger redde verden” er bragt i Politiken mandag 14 maj 2018 og bringes herunder i fuld længde. Kronikken affødte replik fra Økologisk Landsforening: “Der er ikke nogen modsætning mellem økologi, innovation og sultbekæmpelse“, der desværre er en fejllæsning af kronikken og bringer citater, der er taget ud af kontekst og misrepræsenterer kronikkens budskab.

 

Mens verden skriger på nye og bæredygtige fødevareløsninger, hænger debatten om dansk fødevareproduktion fast i andedamstænkning og for og imod økologi. Lad os i stedet pulje kræfterne og række ud efter FN’s verdensmål med en grøn revolution, hvor løsningerne findes i forskning og global vidensdeling.

 

Har du nogensinde hørt om Mike the Headless chicken? Det var en hane, der blev født i april 1945, fik kappet hovedet af i september 1945 og døde i marts 1947.

Til trods for den hovedløse tilværelse kunne Mike gennem 18 måneder holdes i live gennem fodring og vanding med pipette.

I dag er der andre mirakler på tallerkenen. Det israelske firma SuperMeat har fx udviklet en metode til at dyrke kyllingekød af celleprøver fra kyllinger. Derved kan firmaet producere kyllingekød uden at slå dyr ihjel og med et lavere forbrug af ressourcer.

Uappetitligt?

Lyder det uappetitligt? Tror du ikke, kvaliteten kan måle sig med en fritgående økologisk kylling? Er det etisk forsvarligt? Relevante spørgsmål, men med en befolkningsvækst, der betyder, at verdens befolkning forventes at være 8,5 milliarder i 2030, 9,7 milliarder i 2050 og flere end 11 milliarder i år 2100, skal vi tænke nyt. Også i forhold til bæredygtighed og klimabelastning, som er en vigtig del i flere af FN’s 17 verdensmål. Der vil blive taget midler i brug, der set fra vores rige danske middagsborde kan virke utiltrækkende.

 

Den gode nyhed er, at rigtig mange videnskabsfolk verden over arbejder intenst på at skabe nye løsninger. Ikke bare så alle får mad. Men så vi kan producere gode velsmagende produkter til en verdensbefolkning med kraftigt stigende indkomster og dertil medfølgende krav til kvalitet, sikkerhed, sundhed og produktionsmetoder. Store globale virksomheder som Google, Apple og Amazon investerer milliardbeløb i udviklingen af fødevareløsninger. De har nemlig set skriften på væggen: Der bliver massive indtægter at hente i fødevareproduktion.

Hvem er Norman Borlaug?

Værre så det ud i midten af forrige århundrede, hvor det med de daværende produktionsmetoder ikke så ud til at være muligt at brødføde voksende befolkninger i særligt Asien. Ind fra højre kom nobelprisvinder Norman Borlaug, der med penge fra Rockefeller fonden og støtte fra det mexicanske landbrugsministerium satte gang i et hvedeforskningsprogram, der over en 20 årig periode gjorde det muligt at tredoble udbytterne af hvede i Mexico, Indien og Pakistan. Borlaug kendes i dag i vide kredse som faderen til ”Den grønne revolution” og hans resultater, der var båret af planteforædling, pesticider og kunstgødning, menes at have reddet livet for mere en 1 milliard mennesker.

 

I Danmark er Borlaugs bedrifter desværre ukendte af de fleste. Men det betyder heldigvis ikke, at Danmark, dansk forskning og danske virksomheder er fraværende i løsningen af de udfordringer den voksende verdensbefolkning, klimaforandringer, jorderosion, urbanisering og mange andre faktorer byder på.

 

Fx arbejder CARE Danmark sammen med Chr. Hansen om at introducere en ny dyrkningsmetode, hvor brugen af traditionelle pesticider i Kenya erstattes af naturlige bakterie-kulturer. Målet er at skabe bedre indtægter for kenyansk landbrug og småbønder, skabe flere arbejdspladser i landbruget og hjælpe med at sikre en bæredygtig produktion. Det sker gennem en kombination af innovation, lokalt kendskab og sund forretning.

 

Ingredienser modvirker fejlernæring i Etiopien

På en anden front har Arla Ingredients udviklet en ingrediens af ostevalle, der kan kickstarte Etiopiens youghurtproduktion. Ingrediensen er fyldt med laktose og mineraler, der kan være med til at afhjælpe den udbredte fejlernæring i landet. 67 pct. af voksenbefolkningen i Etiopien er blevet fejlernæret som børn og lider af ”stunting”. Det samme gælder for 40 pct. af landets børn. Stunting er en betegnelse for de følger, det giver, når et barn ikke får god nok ernæring i de første 1000 dage af deres liv. Følgerne kan være hæmmet mentaludvikling og hæmmet vækst, og de samlede følger af stunting koster hvert år Etiopien 16,5 pct. af landets BNP.

Kronikken fortsætter under videoen

Laser genkender insekter

Også på mange andre fronter er Danmark med helt fremme. Virksomheden Faunaphotonics har udviklet et laser- og sensor-værktøj, som virker ved at sende laserstråler ud over fx en mark og modtage genspejlinger fra insekter med 20.000 signaler i sekundet. På den vis kan en computerberegning give et meget nøjagtigt billede af, hvor mange og hvilke insekter der er på en mark. F.eks. er der en type insekter i rapsmarker, hvor det kun er en enkelt type, der er skadelig for rapsen. Men den eneste måde, man kan kende forskel på dem og andre, er ved at vurdere deres blodårer. Det kan landmænd ikke med det blotte øje, men laserapparatet kan se det, og på den måde kan man undgå at sprøjte, hvis den skadelige slags ikke er i marken, eller man kan med teknikkens hjælp sætte hurtigere ind med planteværn og derved reducere brugen og øge udbyttet.

 

På restaurationssiden er det værd at fremhæve restaurantkæden Sticks’n Sushi, der i 2014 blev Danmarks første MSC-certificerede restaurant og dermed gav deres kunder den bedst mulige garanti for, at retter med vildtfanget fisk er baseret på bæredygtig fangst. Alt kylling- og svinekød i kæden er velfærdskylling og frilandsgris, og på sigt er planen, at alt kød og grøntsager også bliver økologisk. Kædens laks kommer fra norske havbrug med masser af plads og særlige slagtemetoder, der sikrer mod stress, mens Havbarsen kommer fra franske opdrættere, der sikrer, at fisken kan serveres fersk uden sundhedsrisiko for forbrugerne.

For og imod økologi fylder for meget

Men alle disse og mange andre fantastiske danske landvindinger er – ligesom Borlaugs bedrifter – stort set ukendte i Danmark og nærmest totalt fraværende i den daglige debat. Herhjemme går den mest ophedede diskussion i stedet på, om vi skal omlægge hele den danske fødevareproduktion til økologi.

 

Det kunne være en interessant diskussion, hvis de, der fører den, ikke glemte, at den største årsag til, at Danmark er verdensførende i økologisk produktion er, at danske virksomheder som Arla og Danish Crown har produktudviklet og markedsført økologiske varer, så de i dag er henholdsvis verdens og Europas største henholdsvis økologiske mejeri og slagteri.

 

Det siger vi ikke for at forklejne alle de mange andre gode danske økologiske producenter, der også hver især bidrager med en stærk indsats til fremme af dansk økologi. Men tilbage står stadig, at økologi udgør under 2,5  pct. af Danmarks samlede fødevareeksport på 127 mia. kr., og at Danmarks allerstørste virksomheder er dem, der bedst har kapaciteten til at løfte eksporten til fjerne lande. Eksempelvis er Danish Crown blandt de første til at introducere økologisk kød for kineserne, hvilket ikke ville have været muligt uden den store grad af fødevaresikkerhed og ensartet kvalitet, der kendetegner slagteriet. Og som betyder, at det er muligt for dem at sælge dansk produceret svinekød til højere priser, end slagterier i andre lande, hvor omkostningsniveauet er langt under det danske niveau.

 

Det betyder ikke, at økologi skal forklejnes. Det betyder bare, at en total omlægning af dansk fødevareproduktion til økologi på nuværende tidspunkt er en økonomisk og social umulighed, der ikke fortjener at få lov til at fylde så uendelig meget i diskussionen.

Danmark står stærkt

Sagen er nemlig den, at hvis vi ikke anstrenger os gevaldigt for at være verdensførende på udvikling af fødevarer i alle kategorier, bliver vi overhalet af konkurrenter i andre lande, der ikke i samme grad spilder tiden på at diskutere for og imod økologi. Det gælder også indenfor udviklingen af økologi, der trods mange fortrin også har sine problemer at kæmpe med.

 

Det ville være en stor skam, hvis den danske styrkeposition på fødevareområdet blev sat over styr. Danmark har en fantastisk god tradition for udviklingen af produktionsformer, der tager hensyn til både natur, klima, miljø, dyrevelfærd og arbejdsmiljø, og vi skylder os selv og verden at diskutere, hvordan vi styrker den, fremfor at holde fast i en snæver diskussion, der nærmest udelukkende baserer sig på, hvad den velstående danske befolkning har af ønsker til den måde, deres mad bliver produceret på.

 

De fleste danskere har nemlig råd til at tage de fødevarevalg, de ønsker. Og i takt med at flere og flere – danskere såvel resten af verdens befolkning – vælger at betale merprisen for indkøb, der giver ekstra god samvittighed, vil fødevareindustrien flytte sig i den retning – ganske enkelt fordi det giver økonomisk mening.

 

Fritager det industrien for ansvar?

Fritager det så fødevareindustrien for ansvar? Nej. Den danske fødevareindustri og følgeindustrien er i stigende grad optaget af at medvirke til at løfte FN’s 17 verdensmål. Det sker både i virksomhedernes forskningsafdelinger, hvor der, som det ses af eksemplerne ovenfor, arbejdes på højtryk for at skabe løsninger. Det sker også i samarbejde med NGO’er, der i højere grad end virksomhederne har indblik i, hvad der skal til for at løfte fødevareproduktionen i udviklingslande. Ligesom det sker i samarbejde med NGO’er, der arbejder for at mindske belastningen af natur, miljø og klima i vores rige del af verden.

 

Et godt eksempel på det arbejde kan findes i Plastindustrien, der i samarbejde med organisationen Plastic Change og Det Økologiske Råd arbejder på at finde løsninger på den plastforurening, der plager danske farvande. I januar 2016 bevilgede VILLUM FONDEN og VELUX FONDEN 8,9 millioner kroner til partnerskabets arbejde og fire konkrete projekter med en række samarbejdspartnere, der afsluttes i år. Med egen-og medfinansiering involverer Projekt Plastfrit Hav nu projekter, der skal beskytte havmiljøet mod plastforurening, for over 11 millioner kroner.

 

På Bornholm samarbejder Dansk Planteværn med den lokale landbrugsorganisation, og Danmarks Naturfredningsforening om etablering af verdens længste blomsterstriber med frøblandinger, der er designet til at forbedre levevilkårene for vilde bier.

 

Internationalt er det værd at fremhæve tidligere miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsens ”World Food Summit”, der sidste år havde besøg af blandt andre den indiske fødevareminister Harsimrat Kaur Badal. I den forbindelse udtalte hun, at verdens folkerigeste land ser til Danmark for at finde løsninger til landets fødevareproduktion. Hun var især på udkig efter køleteknik, fordi landet kun har kapacitet til at nedkøle 11 procent af landets fødevareproduktion, hvilket selvsagt medfører et enormt spild og også sandsynliggør et ikke uvæsentligt antal tilfælde af ”Delhi Belly” som følge af fordærvede eller bakterieramte fødevarer.

Kronikken fortsætter under videoen

Altovervejende går det fantastisk

De danske løsninger på internationale problemer findes altså. Men det nytter ikke meget, hvis de danske virksomheder ikke har mulighed for at udvikle og tilbyde løsninger til udviklingslande, hvor risikoen ved handel er større end i vestlige lande. Men heldigvis har Danmark forpligtet sig til at bidrage til, at verden kan nå FN’s verdensmål, og denne sommer vil Investeringsfonden for Udviklingslande stå klar med fire til fem milliarder kroner i risikovillig kapital til virksomheder, der udvikler løsninger, der hjælper verden på rette vej.

 

Det samlede billede er i vores øjne, at vi er et land, hvor tingene altovervejende går fantastisk, og hvor vi har mulighederne for at gøre det endnu bedre. Derfor ærgrer det os, at meget af den hjemlige debat går på, hvad der er galt, og ikke på hvad vi har af muligheder. Det er på tide, at politikere, medier, meningsdannere, organisationer og andre aktører bruger en væsentlig større del af deres taletid på at tale om og fremhæve vores kvaliteter fremfor mere eller mindre væsentlige problemer.

 

For mulighederne er vitterligt store, og vi kan blive endnu bedre til at udnytte dem. Især hvis vi i endnu højere grad bliver i stand til at tænke på tværs af interesser og faggrænser. Et godt eksempel, der også i den grad kan tjene til opfyldelse af FN’s 17 verdensmål, er øget samarbejde mellem NGO’er og virksomheder.

 

At det er muligt, er flere fødevarevirksomheder gode eksempler på. Aller Aqua er en af dem. De åbnede i 2011 virksomhedens første fiskefoderfabrik i Egypten og har siden samarbejdet med Danida om en række projekter i Afrika. I 2016 begyndte Aller Aqua opførslen af en ny fabrik i Zambia, så virksomheden nu har tre produktionslinjer i Egypten, en fabrik under opførsel i Zambia og aktiviteter i Ghana og Nigeria.

 

Så hvad skal vi gøre i Danmark?

 

Vi skal starte med at tænke mere globalt. Danmark er som nation helt afhængig af udviklingen i resten af verden, og det er på tide, vi bliver bedre til at se ud over vores nationale andedam og tænke i, hvordan vi på en og samme tid kan bidrage til, at verden bliver et bedre sted for mennesker, natur og dyr. Og at vi samtidig sikrer os, at vi selv fastholder vores position som et rigt land med overskud til at træffe bedre valg.

 

Vores organisationer har forskellige interesser og uenigheder på mange områder. Men vi er enige om, at vi har brug for øgede investeringer i forskning og udvikling. Frit tilgængelig forskning (open source), øget digitalisering og big data har ført store teknologiske revolutioner med sig de senere år. Danmark har alle forudsætninger for at være bannerførere på alle tre områder, og de kan hjælpe os med at kombinere global viden på fødevareområdet og omsætte den til verdens bedste fødevarer.

 

Følg os!