Skrevet den 17. jul 2015

Alternativets quickfix har giganthuller

Rasmus Nordqvist og Christian Poll har i dag en kronik i Politiken om Alternativets forslag til forbedringer af det danske fødevareerhverv. Den er så fyldt af faktuelle huller og fejlslutninger, at man må undre sig over, at den er sluppet gennem redaktørens ellers helt upartiske hænder (jeg er ironisk men ved ikke, om Mette Højbjerg er den, der har redigeret denne kronik). Jeg har opgivet at sende nedenstående til Politiken, da jeg ikke har meget held med at få optaget de ting, jeg har indsendt til dem.

Jeg anerkender, Alternativets lyst og vilje til at finde løsninger for erhvervet. Det er værd at bygge på, men det ville hjælpe med en smule realisme, hvis vi skal finde løsninger på de mange udfordringer, erhvervet ganske rigtigt har.

Fra "Dansk landbrugs produktivitet og konkurrenceevne" 2014 http://curis.ku.dk/ws/files/125009533/IFRO_Udredning_2014_15.pdf
Fra “Dansk landbrugs produktivitet og konkurrenceevne” 2014 http://curis.ku.dk/ws/files/125009533/IFRO_Udredning_2014_15.pdf

Den største udfordring ifht. Alternativets forslag er, at fødevareerhvervet og landbruget ikke kæmper på et dansk marked men på et globalt. Fødevareøkonomisk Institut ved KU udgav i 2014 ”Dansk landbrugs produktivitet og konkurrenceevne”, der viser, at erhvervet historisk har skullet øge produktivteten (øge indtjeningen pr. arbejdstime) for at kunne følge med faldende (globale) priser for de produkter, de producerer. Denne (globale!) udvikling vil Alternativet, hvis jeg forstår det ret, stoppe ved at købe pressede landmænd ud og i stedet etablere økologiske småbrug.

Regningen for den manøvre vil vel som minimum blive på de 52 mia. kr., de mest pressede landmænd i følge kronikken skylder (jeg undrer mig i øvrigt over de tal, der er i omløb om erhvervets gæld, men lad det nu ligge). Penge, der vil gå i bankernes kasser og efterlade de udkøbte med 0 kr. Dernæst vil jeg formode, man skal bekoste nedrivning af produktionsanlæg. Det vil selvfølgelig give arbejdspladser i en tid, men billigt bliver det næppe, og hvem skal betale?

Så kommer udfordringen med at få etableret de små økologiske brug. Hvem er det, Alternativet forestiller sig skal etablere disse brug? De udkøbte landmænd, partiets vælgere, nogle andre? Jeg kender ikke mange, der har lysten og evnerne til at knokle røven ud af bukserne for at lave den slags småbrug, og hvem er det i øvrigt, der skal sørge for at sælge deres produkter på verdensmarkedet? Arla og Danish Crown? Eller nogle nystartede virksomheder, der pludselig kan finde kunder til dyre økologiske varer i hele verden? Sorry, jeg tror ikke, min bank vil finansiere mig, hvis jeg kommer med den ide.

Som sagt: Jeg anerkender Alternativets positive tilkendegivelse af at ville hjælpe erhvervet og skabe mere liv og arbejdspladser på landet, men det er ikke løst med dette forslag. Hvad med i stedet at hjælpe mig med Verdens Bedste Fødevarer? Jeg vil seksdoble den økologiske forskning og diskuterer gerne eventuelle huller i min plan med jer!

Følg os!