Dyrs velfærd kan måles ret nøjagtigt. Rigtig vanskeligt bliver det først, når hensyn til miljø, klima, arbejdsforhold og penge også skal tænkes med.
Af seniorforsker Mette S. Herskin, medlem i Verdens Bedste Fødevarer og Professor Lene Juul Pedersen, begge Århus Universitet, Institut for Husdyrvidenskab.
Tilmeld nyhedsbrev!
Kender du begrebet dyrevelfærd?
Blandt forskere er der efterhånden ret stor enighed om, at dyrevelfærd dækker over, hvordan dyr opfatter deres omgivelser og reagerer på dem. Der er også ret stor enighed om, at dyrevelfærd indeholder tre vigtige elementer:
1. Sundhed og funktion som dækker over at dyret for eksempel er raskt, overlever, vokser og yngler;
2. Dyrets følelser som inkluderer for eksempel frihed for smerte, frygt, stress og tilstedeværelse af positive oplevelser; og
3. Naturlighed som dækker over for eksempel om dyrene fravænnes tidligt/sent, om de kan hvile i naturlige stillinger, eller om de kan komme på græs.
Læs også: “Mit hjerte bløder, når folk siger, mine dyr ikke har det godt”
Dyrevelfærd som del af lovgivning
Enigheden er ret ny, og er kommet i takt med den voksende debat om kvaliteten af dyrenes liv efter industrialiseringen af landbruget i 1960’erne. I denne debat opstod begrebet dyrevelfærd, og blandt andet blev hensyn til dyrs fysiologiske og adfærdsmæssige behov italesat og anerkendt som en væsentlig del af dyrs velfærd.
Før den tid handlede debatten mere om at undgå ”dyremishandling” og ”unødig lidelse”. I dag er hensynet til dyrene blevet en vigtig del af EUs lovgivning om dyrevelfærd.
Forskere skal begrunde deres valg
Med enigheden er det blevet muligt at rangere dyrs velfærd fra rigtig skidt til virkelig godt. Det gør man ved at bruge indikatorer, målbare tegn hos dyret eller i omgivelserne, som tyder på, at velfærden er god eller dårlig.
Her skal forskerne vælge.
Fx kan man, hos en so der fikseres under faring, vælge at registrere hvor mange grise, soen kan fravænne per kuld (sundhed og funktion), om hun viser tegn på frustration og stress i respons på fikseringen (følelser) eller om hun får opfyldt sit adfærdsmæssige behov for at bygge rede (naturlighed).
Et andet eksempel er vurdering af velfærd under transport at grise. Her kan man f.eks. vælge at observere skader opstået under transporten (sundhed og funktion), eller observere om grisene slås under transporten (følelser) eller registrere om deres hvileadfærd i lasbilen afviger fra det naturlige.
Det er sjældent lige meget, hvad der måles på. Der findes eksempler, hvor ellers ret ens undersøgelser er kommet til forskellige konklusioner mht. velfærd, fordi man har målt på helt forskellige indikatorer.
Derfor skal man både som forsker og som almindelig kritisk læser være opmærksom på, hvilke indikatorer der vælges. Kan der være andre? Er der nok?
Forskere skal altid begrunde deres valg af indikatorer, og det er vigtigt at lægge mærke til, når man læser resultaterne af undersøgelser om dyrevelfærd.
Læs også: “Antikødkampagne finansieret af en investor i plantebaseret kød”
Mennesker vægter forskelligt
Anderledes er det for mennesker i almindelighed. Vi kan have meget forskellige opfattelser af, hvad der er vigtigt for dyrevelfærd.
Prøv at tænke på dig selv. Måske har du set i medierne i de sidste måneder, at der har været debat om moderne søer og deres store kuld – eller om lange transporter af grise til udlandet?
Hvad synes du så er vigtigst at vide for, at du kan tage stilling? Hvor mange grise der overlever? Om dyrene har ondt eller er bange? Eller om de må tilpasse deres adfærd, så det slet ikke er naturligt længere – f.eks. deres diegivningsadfærd eller deres hvileadfærd?
I de senere år har flere og flere undersøgelser af dyrs velfærd forsøgt at tage højde for, at ikke alle mennesker vægter samme indikator lige højt. Forskerne har derfor med vilje valgt indikatorer fra hver af de tre hovedområder, og måske også med vilje diskuteret deres forsøgsspørgsmål set fra alle tre sider.
Sådanne eksempler viser, at det ER muligt, med udgangspunkt i viden om dyrets biologi og viden om, hvordan dyr reagerer på deres omgivelser, at vurdere, hvor god velfærden er i et givent staldsystem eller på et givent sted i produktionscyklus.
Læs også: “Studerer husdyr: Hvad gør jeg, hvis koen skal på pension?”
Dyrevelfærd kan være dyrt
Det, som derimod er vanskeligt, og som virkelig lægger op til debat, er, hvordan hensyn til dyrevelfærden skal vægtes op imod andre væsentlige forhold i samfundet.
F.eks. hensyn til landmandens økonomi, hensyn til miljøet eller hensyn til medarbejdernes arbejdsmiljø. Et komplekst eksempel herpå kommer fra den seneste tids debat om velfærden i produktionen af grise, som fødes i meget store kuld.
Ud fra viden om dyrenes biologi og undersøgelser af deres reaktioner er der tegn på, at dyrevelfærden er negativt påvirket i de store kuld.
Samtidig kan den høje dødelighed i store kuld påvirke de mennesker, der passer dyrene, negativt. Da antallet af fravænnede grise stiger per so påvirkes landmandens økonomi derimod i positiv retning og på positiv-siden tæller også et lavere foderforbrug per produceret gris, som derved bidrager positivt til miljøregnskabet.
Læs også: Opråb til landmænd
Ny viden og løsninger på problemer
Som forskere i dyrevelfærd er vi optagede af at skaffe viden, der kan danne grundlag for samfundets beslutninger vedrørende dyr – og vi arbejder for at finde løsninger, der kan benyttes til at forbedre produktionsdyrenes velfærd.
For at gøre dette, så bruger vi meget tid på at forstå dilemmaer og udfordringer i den animalske produktion, på at samarbejde med andre forskere om at finde løsninger, på at samle data ind fra for eksempel farestalde eller lastbiler – og selvfølgelig på at tænke over hvilke indikatorer vi vælger at inddrag i vores studier.
Viden i børnehøjde
Hvis du vil vide mere om, hvordan man måler og vurderer dyrevelfærd videnskabeligt, er der mange muligheder.
Her er en i børnehøjde:
1) For nyligt udgav Fødevarestyrelsen materiale rettet mod børn i hhv. 4-6 og 7-9 klasse. De to bøger og en del fine film om emnet kan frit hentes her.
Og her er en for de virkeligt interesserede:
2) Ved Institut for Husdyrvidenskab på Århus Universitet udbyder vi en masteruddannelse i vurdering af husdyrvelfærd i primærproduktionen – dvs. en 2årig efteruddannelse, som kan tages, hvis man allerede har en bachelor- eller en kandidatgrad. Uddannelsen er tilrettelagt som en efteruddannelse på den måde, at man tager uddannelsen samtidig med, at man er i job.
Vi håber at starte næste hold 1. september 2020. Hvis du er interesseret, så klik her, og kom måske til info-møde i Studenternes Hus på Århus Universitet, Fredrik Nielsens Vej 4, 8000C, den 12/3 kl 16-18.
Bliv medlem
Mette S. Herskin slutter sig til medlemmer som Selma Jensen fra Ungtyren, Maigaard & Belling Naturpleje, Michael Nielsen og Tilsbæk, Marine Ingredients Denmark, Ingrid van den Hengel, Slagtekavleproducent Pia Juul Andersen og mange flere.
Men vi skal være flere endnu. Vi tror på, at danskerne vil støtte massivt op om danske landmænd. Derfor håber vi, du også vil blive medlem.
