Mit hjerte bløder

”Mit hjerte bløder, når folk siger, mine dyr ikke har det godt”

Mit hjerte bløder, når folk siger, jeg ikke kan lave ordentligt kød, eller at mine dyr ikke har det godt, siger mælkeproducent Kaare Larsen.

Af Felix Stark

Tilmeld nyhedsbrev!

Mit hjerte bløder
Køerne i stalden hos Kaare Larsen fodres.

Termometeret siger 32 grader, da Verdens Bedste Fødevarer er på besøg hos mælkeproducent Kaare Larsen. Køerne har valgt at blive inden døre i sommervarmen. De har ellers fri adgang til græsarealerne uden for løsdriftstalden, men kun i de tidlige og køligere morgentimer slentrer køerne en tur ud i det fri. Resten af tiden foretrækker de skyggen i staldbygningen.

– De kan vælge frit, men de kan bedst lide at gå inde. Det kan man godt forstå i denne varme, men det er ret generelt, at de foretrækker tag over hovedet, siger Kaare Larsen med slet skjult henvisning til mange forbrugeres og organisationers ønske om, at køer skal have lov at komme på græs.

– Det kan de altså her, hvis de vil. Men jeg mener ikke, det gør nogen stor forskel for dyrevelfærden, siger Kaare Larsen.

Læs også (fra Mejeriforeningen): Køer på græs eller i en stald – se hvad der er bedst for en malkeko

God ydelse kommer med god sundhed

Han mener, at god sundhed og balance i produktionen automatisk også giver en god ydelse.

– Jeg har været lidt heldig, tror jeg, for mine dyr er blandt de 10-20 procent af danske mælkekøer, der har den bedste sundhedsstatus. Det afspejler sig også i deres ydelse, men jeg vil ikke gøre mig skinhellig, for der kan hurtigt ske en lille forrykning i balancen, så den gode sundhed ikke er så god længere, siger Kaare Larsen.

Inde i køkkenet hiver Kaare Larsen et fagblad frem og viser forsiden, der fortæller om en malkerobot, der hjælper en mælkeproducent med at holde en høj mælkeydelse.

– Den slags forsider provokerer mig en lille smule. Jeg forstår godt, at mine kolleger selvfølgelig går op i, hvor meget mælk deres køer giver. Men med sådan en malkerobot betyder det, at en ko, hvor mælken flyder lidt langsommere fra yveret, lynhurtigt bliver sat ud af produktionen. Det kan en langsomt malkende ko også godt risikere at blive hos mig, men vi tager det lidt roligere, hvis koen i øvrigt har det godt og yder det, den skal, siger Kaare Larsen.

Artiklen fortsætter under videoen

”mit hjerte bløder”                  

Han er meget optaget af at vise danske forbrugere, at køer i Danmark generelt har det godt. Derfor er han blandt de producenter, der åbner dørene til Åbent Landbrug, og han stiller også gerne op til diskussion om de lidt sværere emner. Som fx da TV2 Lorry kom på besøg med en veganer, der var meget kritisk over for hans produktion.

– Mit hjerte bløder, når jeg får at vide, at jeg ikke kan levere en ordentlig kødkvalitet, at  jeg ikke behandler dyrene ordentligt, og at mælk i øvrigt ikke er sundt. Jeg mener ikke, noget af det passer overhovedet, siger Kaare Larsen.

Danskere prioriterer ikke kvalitet

Det er blandt årsagerne til, at han har meldt sig ind i Verdens Bedste Fødevarer. Her vil han gerne bidrage til den gode fortælling om danske fødevarer og vise, at det ligger danske landmænd meget på sinde at gøre tingene på en ordentlig måde.

– Der er mange læserbreve i aviserne, hvor kritikere skriver, hvad de mener, landbruget skal gøre. Jeg synes bare, de glemmer, at kundernes prioriteter er det vigtigste, hvis noget skal gøres anderledes. Der er jo ingen, der kan leve af at fremstille noget, som de færreste vil betale for, siger Kaare Larsen.

Han oplever, at danskere har for mindre fokus på kvalitet i deres madindkøb end de har i mange andre lande.

– Fødevarebudgettet hos danskere er mindre, end det er hos fx franskmænd og italienere. Men kvalitet koster, så hvis man vil have noget godt, er det nødvendigt at betale prisen. Derfor synes jeg, nogle af de vrede skribenter i første omgang burde rette skytset mod forbrugerne og bede dem købe de varer, kritikerne mener, der skal være flere af. Så skal produktionen nok følge efter, siger Kaare Larsen.

Vil du være med?

Kaare Larsen slutter sig til medlemmer som:

Dyrlæge Tue Villebro 

Foreningen “Abildgaardkredsen”

Kiselgården – økologisk grøntsagsavler 

Klimaforsker Jørgen E. Olesen

Svinebaronen Kim Kjær Knudsen

Forhenværende øko-formand Uffe Bie

Rikke Pape Thomsen, selvstændig projektleder og kommunikatør

Journalist Lotte Malene Ruby

Biogasselskabet Nature Energy

Landmand og driftsleder Jesper Fredslund Davidsen

Og en hel masse andre!

Medlemskaber for 1 år
Studerende og pensionister 150 kr
Private 300 kr
Virksomheder 5000 kr.
Iværksættervirksomheder (under fem år) 500 kr.
Unge under 18 år – Gratis

Meld dig til her: Tilmelding

Tilmeld nyhedsbrev!

(Visited 130 times, 1 visits today)

Del artikel