Skrevet den 23. okt 2019

Selmas Jerseykalve spiser bjørneklo som slik

Selma jensens jerseytyre spiser bjørneklo som slik
Selma Jensen tager god hånd om sine Jerseytyrekalve.

Siden 28årige Selma Jensen opdagede, at Jerseytyrekalve aflives ved fødsel, har hun arbejdet for at finde måder at bruge dyrene. Nu bruger hun dem til græsning på naturarealer – hvor de spiser Bjørneklo som slik – og sælger dem som bøffer gennem Ungtyren.dk

Af Felix Stark, stifter og talsmand i Verdens Bedste Fødevarer

Tilmeld nyhedsbrev!

Kip kip kip kip kip!

Sådan lyder det, når Selma Jensen kalder på sine tyrekalve. Kip er sønderjysk for kalv, og selv om kalvene er opdrættet i Nordsjælland, lader de til at forstå meningen. I løbet af fem minutter kommer kalvene roligt spadserende hen til Selma – og foderspanden.

Selv om kalvene går alene på 15 hektar naturareal ved Måløv, er de ret kælne. Det skyldes nok, at kalvene har haft meget tæt kontakt med Selma. De fleste af dem har hun modtaget som ca. fem dage gamle, og så er de opflasket i hendes arme med mælkeerstatning.

– Jeg synes, det er etisk og moralsk uforsvarligt, at vi lader køer være drægtige i ni måneder for så bare at aflive afkommet. Jeg forstår godt, hvorfor det sker, for der er reelt ikke noget landmændene kan gøre for at få økonomi i dyrene, der ikke vokser så hurtigt, siger Selma Jensen.

Københavnere køber ikke kvarte kalve

Selma opdagede tidlig under sin uddannelse til landmand med speciale i kvæg, at Jerseytyrekalve i almindelig produktion bliver aflivet straks efter kælvning. Det skar i hjertet, og siden har hun arbejdet målrettet efter at finde metoder til at opdrætte dyrene, så de kan få et liv og gøre nytte som andet end biogas.

– Daka henter jo de aflivede tyrekalve hos landmændene, når de er blevet aflivet. Og man kan godt argumentere for, at det ikke gør nogen forskel, om man afliver dem med det samme, eller man afliver og slagter dem, når de er halvandet år gamle. Men det giver mig en bedre mavefornemmelse, når jeg kan give dem et godt liv, indtil de bliver slagtet. Og at de ender som mad, siger Selma Jensen.

Derfor gik hun allerede under sin uddannelse i Sønderjylland så småt i gang med at opdrætte tyrekalvene og sælge kødet i kvarte kalve til sønderjyder med god plads i kummefryseren. Siden er hun, kæresten og produktionen i Ungtyren.dk flyttet til Helsinge i Nordsjælland, og det giver lidt andre udfordringer.

– Jeg har endnu ikke mødt så mange københavnere og nordsjællændere, der vil købe større partier. Det er mere fra hånden til munden, og det er lidt en udfordring, når man ikke har sit eget slagteri og udsalgssted, siger Selma Jensen.

Jerseykalv opflaskes med mælkepulver
Jerseykalvene er ca. en uge gamle, når de kommer til Selma Jensen, hvor de får mælkeerstatning gennem sutteflaske.

Æder bjørneklo som slik

Færre problemer har Selma med at finde steder, dyrene kan gå at græsse. Foreløbig bor hun selv i en lejlighed, der ikke rigtig giver mulighed for kvæghold. Derfor er hun afhængig af at finde græsning og opstaldning gennem kommuner eller hos landmænd i Nordsjælland. Det har dog foreløbig ikke været udfordringen.

– Jeg har arbejdet for Nordsjællands Andels Grovvareselskab (NAG), og gennem det arbejde og min svigerfamilie har jeg mødt en del med plads i stalden. Her i Måløv er de 15 hektar, kalvene går på, delvist ejet af kommunen og en lokal lodsejer. Kommunen har sat hegnet op og er især superglade for, at tyrekalvene er helt vilde med bjørneklo, fortæller den unge iværksætter.

Hun har selv været overrasket over at se, at dyrene foretrækker den invasive og hudætsende plante, selv om der er rigelig med græs at æde.

– På den anden side af hegnet har nabobonden kødkvæg gående. De er ikke meget for Bjørneklo, så han skal ud og pudse stykket af med slåmaskinen engang imellem. Jeg har tilbudt, at vi kunne slippe mine tyre ind en dags tid eller to i stedet, men det er ikke blevet til noget endnu, siger Selma Jensen.

Artiklen fortsætter under videoen

Mangler slagtere med tid

En udfordring er det til gengæld for Selma at finde slagtere, der vil skære kødet op på hendes og kundernes præmisser.

– De slagtere, der er, har kunder i stribevis. Derfor er tilbuddet som oftest, at slagteren vil komme den og den dag og skære det op på den og den måde. Og hvis det ikke lige passer, er det bare ærgerligt, for der er sytten andre, der også har brug for slagterens ekspertise, siger Selma Jensen.

Derfor har hun med en gruppe fra Smag på Nordsjælland været ved at kigge på, om de sammen kunne investere i et rullende slagteri.

– Det er endnu ikke blevet til noget, for alene vognen med de helt basale faciliteter løber op i 350.000, og så skal vi bagefter også enes om, hvem der kan have vognen hvornår. Der skal mange Jerseytyre gennem det slagteri, før det er tjent hjem, så hvis det skal i værk, skal der flere dyr og mere afsætning til, siger Selma Jensen.

Men alle de udfordringer skal det nok lykkes at løse, mener Selma. Til gengæld er der en fysisk begrænsing, der kan risikere at sætte en stopper for drømmeprojektet.

– Mit knæ har det stadig dårligt efter en skiulykke for nogle år siden. Hvis det ikke lykkes at få det til at gå i orden, kan jeg ikke engang gå ud i marken og hente dyrene hjem. Så er eventyret slut. Derfor bliver det lidt af en skæbnevinter for Ungtyren, vi går ind i, siger Selma Jensen.

Bliv medlem

Ungtyren er blevet iværksættermedlem og slutter sig til andre medlemmer som Maigaard og Belling Naturpleje, Anne Sofie Vestergaard PoulsenFood Innovation HouseSøren IlsøeKaj StjernholmFarmbackup Ryegaard og Trudshold Godser Nature EnergyDI Fødevarer,  KiselgårdenDansk PlanteværnStorkedalMichael NielsenKim Kjær Knudsen og flere andre.

Men vi skal være mange flere. Vi tror på, at også danskerne vil støtte massivt op om danske landmænd. Derfor håber vi, du også vil blive medlem

Medlemskaber for 1 år
Studerende og pensionister 150 kr
Private 300 kr
Virksomheder 5000 kr.
Iværksættervirksomheder (under fem år) 500 kr.
Unge under 18 år – Gratis

Meld dig til her: Tilmelding

Følg os!