Økologisk og konventionel landmand Michael Nielsens produktion bliver ofte fremhævet og vist frem for politikere og udlændinge, der skal se, hvordan svineproduktion sker i Danmark.
Af Felix Stark, stifter og talsmand i Verdens Bedste Fødevarer
Tilmeld nyhedsbrev!
Økologisk og konventionel landmand (siden artiklen blev skrevet har Michael Nielsen opgivet den økologiske produktion red.) og medlem af Dyreetisk Råd Michael Nielsen siger:
”Vi er nødt til at finde fælles fodslag mellem landmænd, detailhandel og forbrugere for at finde en farbar vej for dansk fødevareproduktion. Det fornemmer jeg er intentionen bag organisationen ”Verdens Bedste Fødevarer”, og derfor melder jeg mit landbrug ”Tilsbæk” ind som virksomhedsmedlem i foreningen.”
Han driver gården Tilsbæk i Nordsjælland med produktion af ”Antonius” grise samt økologiske grise og er stolt af begge produktioner.
”Jeg vil gerne producere det, som forbrugerne efterspørger, og jeg kan stå inde for det, jeg gør i begge produktionsgrene. Til gengæld synes jeg, det er ekstremt dobbeltmoralsk, når forbrugere forlanger, at landbruget skal forandre sig og samtidig selv prioriterer andre materielle goder højere end deres madindkøb. Der skal være sammenhæng mellem ord og gerning,” siger Michael Nielsen.
Omstilling er dyrt
Han mener, at danske landmænd er gode og hurtige til at omstille sig efter forbrugernes ønsker. Men påpeger samtidig, at Danmark skal finde en fælles retning for fødevareproduktionen, men så skal det til gengæld også sikres, at den har opbakning i en længere tidsperiode.
”Samfundets ønsker har gjort, at vi har udviklet en utroligt effektiv produktion, hvor dyrenes vilkår ikke har været førsteprioritet. Nu er der så mange forbrugere, der klandrer landbruget for, at det er sket. Det er jo godt, hvis forbrugerne så også vil betale prisen for den højere dyrevelfærd, men der skal også være en forståelse for, at der er investeret mange penge i denne type produktion, og hvis det skal laves om, vil det kræve endnu flere investeringer. Derfor kan det ikke ske fra den ene dag til den anden, og derfor er der behov for sikkerhed for, at en ny – og dyrere – type produktion også har gang på jord mere end ti år frem i tiden,” siger Michael Nielsen.
Dansk er bedre end polsk og brasiliansk
Michael Nielsens produktion bliver ofte fremhævet og vist frem for politikere og udlændinge, der skal se, hvordan svineproduktion sker i Danmark. Det er Michael Nielsen glad for, og han stiller meget gerne op til debatter om dansk svineproduktion. Men han påpeger også, at produktionen ikke er repræsentativ for dansk svineproduktion.
Læs videre under videoen
”Jeg laver Antonius grise, og det er kun en procent af danske grise, der produceres på den måde. Det betyder blandt andet, at vores smågrise går fem uger hos soen, de har mere plads og søerne går frit. Det er ikke så omkostningseffektivt som andre produktionsformer, og derfor koster vores produkter også mere. Det skal forbrugerne være klar til at betale for, og så skal de også være klar over, at den almindelige danske svineproduktion også er et bedre alternativ end grisekød fra Tyskland, Polen eller Brasilien. Og at verden i et større perspektiv ikke er tjent med at overlade produktionen til disse lande,” siger Michael Nielsen.
Bliv medlem
I Verdens Bedste Fødevarer tror vi på, at danskerne vil støtte massivt op om danske fødevarer. Derfor håber vi, du vil blive medlem i Verdens Bedste Fødevarer.
Medlemskaber for 1 år
Studerende og pensionister 150 kr
Private 300 kr
Virksomheder 5000 kr.
Iværksættervirksomheder (under fem år) 500 kr.
Unge under 18 år – Gratis
Meld dig til her: Tilmelding