Palomat letter arbejdsliver jorden rundt

30 år gammel dansk opfindelse letter arbejdslivet verden rundt

En specialmaskine til et lokalt frysehus var spiren til PALOMAT, der i dag letter arbejdslivet på alle verdens kontinenter.

Af Grouleff Kommunikation (medlem af VBF) for PALOMAT – tekst og billeder kan frit downloades og gengives med kildeangivelse og redigeres efter god journalistisk praksis.

Tilmeld gratis nyhedsbrev!

Med opfindelsen af PALOMAT for 30 år siden udviklede Per Bisgaard Sørensen, medstifter af automationshuset BILA, et produkt, der var forud for sin tid.

– Jeg fik ideen, da vi byggede en specialmaskine til et lokalt frysehus. Maskinen tog pallerne fra bunden af en stak, og det inspirerede os til at bygge en palleautomat ud fra samme enkle princip, fortæller Per Bisgaard Sørensen og fortsætter:

– Dengang i starten af 1990erne var der en anden kultur end i dag på jobbet. Når vi demonstrerede PALOMATen, sagde mændene: ”Årh, hvad skal vi bruge den til. Det er da et tøseprodukt.” Men de blev klogere med tiden. I mellemtiden gik vi til arbejdspladser med mange kvinder, som ikke havde problemer med at få øje på gevinsterne.

Læs også: Flere kvindelige værdier i landbruget

15.000 PALOMATER leveret til hele verden

Palomat letter arbejdslivet jorden rundt
Majbritt Svane (tv) har i 24 år har stået i spidsen for PALOMAT. Hun står her med den nyeste udgave af opfindelsen, mens ophavsmanden Per Bisgaard Sørensen står veden siden af den allerførste udgave af pallemagasinet. Foto: Grouleff Kommunikation.

Siden er 15.000 PALOMATer blevet produceret og leveret fra Nykøbing Mors til kunder på alle kontinenter. Majbritt Svane har i 24 år har stået i spidsen for PALOMAT.

– Mange af de 400-500 millioner paller, der årligt bruges alene i Europa, håndteres stadig mange steder helt manuelt. Med andre ord kan mange arbejdspladser i både industri og detailhandel stadig forbedre arbejdsmiljøet i pallehåndteringen, siger Majbritt Svane.

De allerførste PALOMATer fra Nykøbing Mors blev solgt på hjemmemarkedet. Men eksporten kom også hurtigt i gang.

På en tyggegummifabrik i Belgien i 1997 kom en medarbejder så alvorligt til skade, da en stak paller væltede, at han mistede livet. Denne tragiske arbejdsulykke berørte en af fabrikkens leverandører ASP Handling så dybt, at de besluttede at finde en løsning, som kunne forhindre, at noget tilsvarende kunne overgå fabrikken igen.

Ann Govaerts leder i dag ASP Handling i Belgien:
– Mine forældre opdagede PALOMAT på Hannover Messe i Tyskland, og efter messen kørte de direkte videre til Nykøbing Mors for at indgå en forhandleraftale om salg af PALOMAT i Belgien. Siden da er mere end 500 eksemplarer blevet installeret på alt fra hospitaler til metalindustri og producenter af sportsudstyr og medicin. Det er en forbandet effektiv maskine, som redder liv og lemmer og løser en masse problemer på en enkel måde, fortæller Ann Govaerts.

Læs også: Bjarne Gylling vil sætte stopper for nedslidning i landbruget

Artikelen fortsætter under videoen

Diskusprolaps gav øget opmærksomhed på ergonomi

Per Bisgaard Sørensen startede automationshuset BILA A/S i Nykøbing Mors i 1988 sammen med Jørn Larsen. Her byggede de maskiner og udstyr til muslingefabrikker og mejerier. I sit tidligere job på Hanstholm Havn havde Per Bisgaard Sørensen pådraget sig en diskusprolaps i en arbejdsulykke. Derfor var han mere optaget af ergonomi og sundt arbejdsmiljø, end de fleste dengang var.

– En træpalle på 25 kilo belaster rygsøjlen med flere hundrede kilo, hvis du flytter rundt på den uden hjælpemidler. Derfor accepterer Arbejdstilsynet ikke manuel håndtering af paller. Det er sundhedsskadeligt, siger Per Bisgaard Sørensen.

Mange konkurrenter har siden forgæves forsøgt at kopiere det pallemagasin, som Per Bisgaard Sørensen og Jørn Larsen udviklede; Konkurrencen har blot holdt PALOMAT på stikkerne, og det teknologiske forspring er intakt. Det er kvaliteten også; Nogle af de første PALOMATer, solgt for 30 år siden, er stadig i drift.

Hos PALOMAT er de desuden stolte over, at giganter i f.eks. legetøjsbranchen, kosmetik- og fødevareindustrien har defineret PALOMAT som en global standardløsning på deres fabrikker.

Læs også: Verdens påskeborde er fyldt med danske ingredienser

Skal vi fortælle din gode historie?

Verdens Bedste Fødevarer tilbyder hjælp til at få fortalt de mange gode historier om danske fødevareproducenters anstrengelser for at gøre ting bedre for: Miljø, klima, natur, dyrevelfærd og arbejdsmiljø.

Læs mere om tilbuddet her: “Skal vi hjælpe med at fortælle din gode fødevarehistorie?

Bliv medlem

I Verdens Bedste Fødevarer tror vi på, at danskerne vil støtte massivt op om danske kvalitetsfødevarer. Ligesom vi støtter op om et bæredygtigt og velfungerende fødevareerhverv. Derfor håber vi, du også vil blive medlem i Verdens Bedste Fødevarer

Medlemskaber for 1 år
Studerende og pensionister 150 kr
Private 300 kr
Virksomheder 5000 kr.
Iværksættervirksomheder (under fem år) 500 kr.
Unge under 18 år – Gratis

Meld dig til her: Tilmelding

(Visited 179 times, 1 visits today)

Del artikel