66 procent af amerikanske indkøbere mener, at økologi er en dansk styrkeposition. Det viser en undersøgelse fra Food Nation Denmark.
Af Felix Stark, stifter og talsmand i Verdens Bedste Fødevarer
Tilmeld gratis nyhedsbrev!
Økologi er en dansk styrkeposition. Det mener indkøbere fra en række af verdens lande, viser en undersøgelse fra Food Nation Denmark. 66 procent af de adspurgte amerikanske indkøbere fremhæver dansk økologi, mens det gælder for 56 procent af de tyske indkøbere i undersøgelsen.
– I disse coronatider er det værd at fremhæve, at indkøberne verden over i særdeleshed fremhæver danske fødevarevirksomheders fleksibilitet og fødevaresikkerhed og sundhed som danske styrkepositioner. Men økologien er helt klart også en styrke, mange er opmærksomme på, siger Lise Walbom, direktør i Food Nation Denmark.
Blandt de kinesiske indkøbere er ”god smag” topscoreren, men mange af dem fremhæver også ”naturlighed”, ”troværdighed”, ”fødevaresikkerhed” og ”sundhed” som danske styrker.
– Der er næppe tvivl om, at fødevaresikkerhed er kommet endnu højere op på mange forbrugeres dagsorden som følge af coronakrisen. Samtidig vil mange indkøbere have forsyningssikkerhed på dagsordenen i de kommende måneder og år. Begge dele er danske fødevarer kendte for at kunne levere på, og det bør komme dansk fødevareeksport til gode, siger Lise Walbom.
Læs også: Fra afskær til kolde bananer – her er Danmarks madspildsstyrker
Flere skal fortælle historierne
For at endnu flere kender til og fortæller de gode historier har Food Nation indgået et samarbejde med foreningen Verdens Bedste Fødevarer om at styrke brandingen af danske fødevarer.
Konkret vil samarbejdet bestå af vidensdeling af gode cases, nyheder og historier, så Verdens Bedste Fødevarer og Food Nation kan markedsføre dansk fødevareproduktion over for både forbrugere og professionelle B2B og B2C.
Du kan læse Food Nations eksisterende cases her eller skrive dig op til det danske nyhedsbrev her.
Læs også: Sammen om den gode fortælling om danske fødevarer
Bliv medlem i Verdens Bedste Fødevarer
Verdens Bedste Fødevarer vil gerne hjælpe med at seksdoble dansk forskning i økologi.
Vi håber, du vil være med til at hjælpe os med at sætte skub i udviklingen ved at blive medlem i foreningen.
Her kan du læse om andres grunde til at blive medlem:
BASF betaler medlemskab for deres medarbejdere
“Vi landmænd ønsker en bedre verden nøjagtig som alle andre”
VU’er: Derfor er jeg medlem af Verdens Bedste Fødevarer
Visionær landmand vil vise “den tredje vej”
Sandvasker vil lægge rent sand i amerikanske køers senge