Skrevet den 10. mar 2020

Fra afskær til kolde bananer – her er Danmarks madspildsstyrker

Afskær fra kødindustrien og afkølede bananer er blot et par af de eksempler, Food Nation har samlet for at vise Danmarks madspildsstyrker. Se video med fødevareminister Mogens Jensen (S) i bunden af artiklen. 

Af Felix Stark, stifter og talsmand i Verdens Bedste Fødevarer

Tilmeld gratis nyhedsbrev!

En tredjedel af verdens fødevarer går til spilde fra jord til bord. Men den danske fødevare- og landbrugssektor og dens samarbejde med andre sektorer, forskningsinstitutioner og GTS-institutter giver Danmark store muligheder for at bidrage til at sænke verdens madspild.

Det viser en ny case-samling, som det offentlig-private partnerskab Food Nation har udarbejdet

Food Nation Lise Walbom
Lise Walbom, direktør i Food Nation

– Vi tror på, at for at finde nye løsninger til at mindske det globale fødevaretab og madspild, er det nødvendigt at tænke i nye samarbejder og partnerskaber på tværs af landegrænser samt forske endnu mere i innovative løsninger, siger Lise Walbom, CEO i Food Nation.

Hun påpeger, at en tredjedel af de fødevarer som årligt produceres på verdensplan, går tabt. Det svarer til 1.6 milliarder tons fødevarer med en værdi på omkring 1,2 billioner dollar. Reduktion af fødevaretab og madspild er derfor ikke kun et nødvendigt skridt mod en bæredygtig udvikling, det er også en god forretning.

– Den danske fødevareklynge ser ikke kun fødevaretab og madspild som en udfordring, men også som en stor forretningsmulighed. Og vi er ivrige efter at samarbejde med ligesindede partnere, siger Lise Walbom.

Læs også: Sammen om den gode fortælling om danske fødevarer

Dybt fascinerende ingredienser

Blandt de innovative løsninger, som Food Nation har samlet og beskrevet er ingrediensvirksomhederne Chr. Hansen, Novozymes, Palsgaard, DuPont (tidligere Danisco) og Arla Food Ingredients.

Hos Arla Food Ingredients fremhæves nyttiggørelsen af valle, der for få år siden blev betragtet som et affaldsprodukt. Nu er vallen kilde til proteiner og bliver brugt blandt andet i produkter, der kan bekæmpe fejlernæring i blandt andet Etiopien.

Danmarks madspildsstyrker
Mælkeproduktion hos ARLA i Hobro. Foto: Food Nation

Hos Chr. Hansen er det bakterier, der forlænger holdbarheden af yoghurt betragteligt, der er i fokus. Hos Novozymes er det enzymer, der holder brød friskt i længere tid, der bliver beskrevet. Fra DuPont fremhæves et produkt, der er rettet mod forlængelse af de plantebaserede madvarer, som flexitarer, vegetarer og veganeres spisevaner  i stigende grad spiser. Og endelig fremhæves Palsgaard, som har udvikling en belægning til emballage, der betyder, at friske grøntsager ikke bliver slatne at se på på grund af kondensvand.

Danske ingrediensvirksomheder er virkelig imponerende at få et kig ind i. Det kan være svært at fortælle deres historier på en måde, der interesserer mange mennesker, fordi det er så uhåndgribeligt og usynligt i maden. Men når man ved, hvor langt ud i verden, de når, og man får en snert af indsigt i den viden og teknologi, der skal til for at lykkes med det, er det dybt dybt fascinerende.

Se hele samlingen af cases (engelsk)

Kolde bananer, kødafskær og kornsiloer

Samlingen af danske virksomheder omfatter også virksomhederne Cimbria, Haarslev, Danfoss og TriVision, der på hver deres måde begrænser madspild.

Cimbrias siloer regulerer effektivt kornets temperatur og fugtighed, så holdbarheden forlænges, og udvikling af svampe eller toksiner begrænses.

Haarslev har specialiseret sig i udstyr, der sørger for, at afskær og andre rester fra slagterier håndteres og derved kan udnyttes til fx dyrefoder.

TriVision, som vi selv har skrevet om her på siden, sparer hvert år 10.000 tons mad i 25 lande ved at opdage fejl i emballager.

Endelig repræsenter Danfoss en virksomhed, der virkelig gør en forskel for producenter i udviklingslande, hvor køling og lagerfaciliteter er en mangelvare. Det fremhævede eksempel er virksomhedens indsats for Indiens bananproducenter, hvor 20 procent færre bananer nu går til spilde, og hvor bananerne nu også kan eksporteres til Europa, fordi de holder længere.

Hver enkelt af disse virksomheder har viden og erfaring, der hver eneste dag gør en forskel for deres kunder. Sparer dem store unødige omkostninger og sikrer, at der kan produceres mad nok med mindre forbrug af ressourcer.

Og så har jeg ikke engang nævnt, de containersystemer fra Mærsk, der også er omtalt i casesamlingen, og som sikrer, at fødevarer kan rejse jorden rundt og nå frem til deres destination i perfekt tilstand.

Læs også: Skik følge eller land fly

12 billioner invasive krabber

Af decideret fødevareproducerende virksomheder nævner Food Nation de mindre virksomheder Fejø Krabber og det økologiske bageri Jalm&B. Dertil kommer de større virksomheder Danish Crown og Royal Greenland, der hver især bidrager til en verden, hvor færre råvarer går til spilde.

Fejø Krabber har sat sig for at skabe fødevarer af de 12 billioner krabber, der invaderer danske farvande og truer de hjemmehørende arters livsgrundlag.

Jalm&B har fået den noget nær geniale ide at lave brødrester om til øl – de kalder det for BRØL – og sågar is, der i samarbejde med restauranten Amass blev serveret til Copenhagen Cooking 2019.

Royal Greenland er ikke alene den altoverskyggende indtægtskilde for de fleste grønlændere – de sørger også for, at alle dele af den eftertragtede helleflynder bliver udnyttet.

Og hos Danish Crown er det naturligvis den stående bemærkning, at den eneste del af de slagtede grise, der ikke udnyttes, er skriget. Resten ender som mad, medicin, pølseskind, biogas og meget mere.

Det er nærliggende at pointere, at slagteriets andelshavere også er store bidragsydere til produktionen af biogas. Det er spidskompetencen hos Nature Energy, der også er nævnt i materialet. De producerer CO2 neutral biogas på basis af gylle og andet organisk affald. Med en biproduktion af gødning til danske planteavlere.

Og for at blive i griseproduktion skal nævnes casen ACO FUNKI, hvis fodersystemer sikrer, at grisene bliver tildelt den optimale mængde foder. Og – fordi systemet sørger for at holder foderet frisk – er medvirkende til at sænke antibiotikaforbruget i stalden.

Læs også: Chr. Hansen: Dansk husdyrbrug og management er tæt på optimalt

Uden samarbejde gik det ikke

Endelig fremhæver Food Nation den danske nødhjælpsorganisation Folkekirkens Nødhjælp, der har udviklet konceptet Wefood, hvortil supermarkeder kan donere varer, der ellers skulle have været smidt ud. Varerne sælges i en række butikker, og overskuddet er med til at finansiere organisations arbejde, der blandt andet medvirker til at skabe muligheder for madproduktion i verdens fattigste områder.

Det er et fantastisk eksempel at tage med. For det er om noget med til at vise den vilje til samarbejde, der er i Danmark. Hvilket man også kan sige om eksemplet med Nature Energy, der i samarbejde med blandt andre SAS og Mærsk er ved at udvikle brændstof til flyvemaskiner baseret på det organiske affald.

Det samme gælder for Too Good To Go initiativet, der blandt andet har ført til, at Arla Foods, Thise, Carlsberg, Unilever, Orkla Foods Denmark og mange andre har ændret mærkningen på deres varer til ”bedst før – ofte god efter.”

Og som rosinen i pølseenden forskningscenteret FOODHAY. Det er skabt i samarbejde mellem Undervisnings- og Forskningsministeriet, Aarhus Universitet, Københavns Universitet, DTU, Arla Foods og Teknologisk Institut.

Tilbage er der sådan set kun at sige, at de nævnte eksempler viser et udpluk af den danske fødevaresektors løsninger, produkter og teknologier langs værdikæden der gør det muligt at begrænse verdens madspild. Og at disse, og alle de andre eksempler, der er derude, fortjener at blive gjort endnu mere kendte. Ikke bare hos de udenlandske samarbejdspartnere men i særdeleshed også i den danske befolkning. Og hos de unge i særdeleshed.

Og dermed gives ordet til Fødevareminister Mogens Jensen i denne video:

Bliv medlem

Vi tror på, at danskerne vil støtte massivt op om danske fødevarer. Derfor håber vi, du også vil blive medlem i Verdens Bedste Fødevarer.

Medlemskaber for 1 år
Studerende og pensionister 150 kr
Private 300 kr
Virksomheder 5000 kr.
Iværksættervirksomheder (under fem år) 500 kr.
Unge under 18 år – Gratis

Meld dig til her: Tilmelding

Følg os!