Bogforside på Landbrug lugter

Ny debatbog efterlyser respektfuld samtale om mad

Forfattertrioen bag den nye debatbog ‘Landbrug lugter’ efterlyser en respektfuld samtale om dyrevelfærd, vandmiljø og fremtidens fødevarer og sætter et stort spotlys på menneskene bag maden.

Af Finn Bald (skribent og medforfatter)

Tilmeld gratis nyhedsbrev!

De fleste af os spiser hver eneste dag. Vi fylder indkøbskurven, sætter varerne på køkkenbordet og forventer, at maden er sikker, velsmagende og til at betale. Men hvor meget ved vi egentlig om de mennesker, dyr, virksomheder og teknologier, der står bag?

Det spørgsmål er udgangspunktet for ‘Landbrug lugter’, som er navnet på en ny debatbog af Felix Stark, Steffen Andersen og Finn Bald og udgivet på Forlaget Kolbein. Bogen vil have læserne tættere på den virkelighed, som ligger bag supermarkedernes kølediske og de politiske diskussioner om klima, kvælstof, pesticider, dyrevelfærd og landbrugets fremtid.

Det er en bog med en tydelig holdning:

– Vi mener, at dansk landbrug alt for ofte bliver mødt med mistillid, forsimplede fortællinger og offentlig prygl. Men vi argumenterer samtidig for, at landbruget ikke kan bede om tillid uden selv at åbne stalddørene og vende vrangen ud på sig selv og tage de vanskelige spørgsmål dødsens alvorligt. Ja, faktisk skal man turde vise alt frem for at kunne tale ærligt om det generelt høje niveau og de løbende forbedringer, som sker her som i al anden industri, siger medforfatter Steffen Andersen, der også er formand for Verdens Bedste Fødevarer, VBF. 

Han mener, det netop er dér, bogen bliver mest interessant.

– Bogen handler ikke kun om landbrug. Den handler om afstanden mellem dem, der producerer vores mad, og dem, der spiser den – og om, hvorvidt Danmark kan fastholde en stærk fødevareklynge, hvis vi mister forbindelsen til den faglighed, som har skabt den, siger Steffen Andersen og uddyber:

– Mister vi landbruget i Danmark, er det for fødevareklyngen, som hvis man tager batteriet ud af en elbil. Du har stadig en bil, men troværdigheden og forudsætningen for, at den rent faktisk kan køre, falder jo fuldstændig væk. 

Bornholm og det lokale modspil

Bogen begynder på Bornholm. En ø og et mindre samfund, der med al tydelighed viser, hvor hurtigt landbruget ændrer sig. Øen havde tidligere omkring 1.500 landbrug, men i dag er der kun ca. 376 tilbage, og bogen er særligt dykket ned i situationen for Bornholms Andelsmejeri, St. Clemens. I 1996 havde mejeriet 117 leverandører – i dag er det tal faldet til 14 (en er forsvundet efter bogen gik i trykken). 

– Bliver vi færre, bliver det svært at holde et førsteklasses mejeri kørende, fortæller Kim Larsen, der er formand for andelmejeriet og driver Olsminde med 440 årskøer.

St. Clemens modtager 56 millioner kilo mælk om året og eksporterer størstedelen af sin produktion til mere end 35 lande.

– Mejeriets oste vandt i 2026 guld ved World Championship Cheese Contest, og der har lige været en kæmpe lokal opbakning til genopstart af produktionen af osten Bleu. Så dansk fødevareproduktion kan være både lokal og global på samme tid – hvis vi vil. Men Bornholm er også et eksempel på den skarpe knivsæg, dansk fødevareproduktioner balancerer på. Hvis vi mister led i kæden, kan cyklen ikke køre, og så ender vi med næsten udelukkende importeret mad i køledisken, siger Steffen Andersen, der også er eksternt bestyrelsesmedlem i Bornholms Andelsmejeri.

Når kritikerne har fat i noget

‘Landbrug lugter’ kunne være blevet et rent forsvarsskrift for dansk fødevareproduktion, for forfatterne gør tydeligt opmærksom på deres kærlighed til danske fødevareproducenter. Men samtidig anerkender de åbent, at kritikerne har fat i noget.

– Pattegrise dør, halekupering er udbredt trods forbud, pesticid- og nitratproblemer findes, havbrug påvirker miljøet, søer kan få mavesår, og Jersey-tyrekalve rejser svære spørgsmål. Der er et hav af udfordringer, som landbrugets kritikere selvfølgelig og med rette vil sætte fokus på, siger Steffen Andersen. Derfor fremhæver bogen også de mange mennesker i erhvervet, der kommunikerer åbent og med udgangspunkt i deres virkelighed.

– Eksemplerne tæller fx Thomas Kristoffersen fra Skinnerupgaard,  der svarer på tusindvis af kritiske kommentarer på Facebook og Astrid Møllebjerg fra Aalundgaard, der bruger en hel julekalender på Facebook til at vise hverdagen med 36.000 høns. Kommunikationen må begynde i virkeligheden, og vi, der ikke har vores gang i hverdagen i fødevareproduktionen, skylder at lytte til dem, der har. De kender detaljerne og ved mere om, hvor tingene kan gøres bedre end alle andre, siger Steffen Andersen.

Landbrug lugter af stald, jord og ægte arbejde

Bogens forord er skrevet af Leif Nielsen, der i dag er adm. direktør for Mærkevareleverandørerne og tidligere direktør i DI Fødevarer og kommunikationsdirektør i Landbrug & Fødevarer. I hans barndom var vejen fra jord til bord 100 meter. Kornet kom fra marken ind til grisen. Grisen kom ud på gårdspladsen og blev stukket. Den blev parteret i bryggerset, kødet tilberedt i køkkenet og spist samme sted.

“Siden er værdikæden vokset med nye specialiserede led år for år, og de fleste af os er blevet helt fremmedgjorte i forståelsen af processen,” skriver Leif Nielsen, og ønsker sig en diskussion om dansk fødevareproduktion, der har mere nysgerrighed og samarbejde og mindre ekkokammer. 

– Det er et ønske, som vi bakker meget stærkt op om. Landbrug lugter af stald, jord og ægte arbejde. Det er på tide, at den offentlige debat gør det samme i stedet for at drukne i digitale slagord og skyttegravskrig, siger Steffen Andersen./

Om bogen

Klik på billedet for at komme til køb af bogen.
  • Titel: Landbrug lugter
  • Forfattere: Felix Stark (stifter af Verdens Bedste Fødevarer, VBF), Steffen Andersen (formand for VBF) og Finn Bald (Freelanceskribent).
  • Indhold: Sætter fokus på dyrevelfærd, klima, miljø, dansk fødevareeksport, akvakultur, teknologi, kunstig intelligens og fremtidens landbrug – og på de mennesker, som producerer vores fødevarer.
  • Hovedbudskab: Danmark skal ikke vælge mellem produktion og bæredygtighed, men bruge teknologi og faglighed til at skabe en stærkere fødevareproduktion med højere værdi.
  • Udgivelse: Forudbestil bogen på forlaget kolbein.dk til 129 i en begrænset periode.
  • Interview med bogens talsperson, Steffen Andersen, ved henvendelse til fgb@vbfmedier.dk

Skal vi fortælle din historie om mad?

Verdens Bedste Fødevarer tilbyder hjælp til at få fortalt de mange gode historier om, hvordan danske fødevareproducenter gør ting bedre for: Miljø, klima, natur, dyrevelfærd og arbejdsmiljø.

Læs mere om medlemstilbuddet her: “Skal vi hjælpe med at fortælle din gode fødevarehistorie?

Bliv medlem

I Verdens Bedste Fødevarer tror vi på, at danskerne vil støtte massivt op om danske landbrugsprodukter. Ligesom vi støtter op om et bæredygtigt og velfungerende fødevareerhverv. Derfor håber vi, du også vil blive medlem i Verdens Bedste Fødevarer

Medlemskaber for 1 år
Studerende og pensionister 150 kr
Private 300 kr
Mindre virksomheder 1500 kr.
Virksomheder 5000 kr.
Iværksættervirksomheder (under fem år) 500 kr.
Unge under 18 år – Gratis

Meld dig til her: Tilmelding

Del artikel