Hvis man som forbruger ønsker viden om æg og ægproduktion, skal man skynde sig ind på Aalundgards Facebookside, hvor den ultimative julekalender om skrabeægget stadig er tilgængelig. I 24 afsnit kommer man med i stalden på Aalundgaard, hvor driftsleder Astrid Møllebjerg øser ud af sin viden og fortæller om at lytte til sine høner.
Tilmeld gratis nyhedsbrev!
[mailpoet_form id=”3″]
Af Finn Bald, VBF Medier for Verdens Bedste Fødevarer. Tekst og foto kan frit downloades redigeres og gengives efter god journalistisk praksis.
Astrid Møllebjerg er ganske vist vokset op på landet, men skulle først ikke “have noget som helst med landbrug at gøre”. Efter gymnasiet blev det derfor til en kort flirt med journalistfaget – for hun kan godt lide at skrive. Det vender vi tilbage til.
Men når Astrid Møllebjerg sad der på SDU i Odense og forsøgte at blive klog på danske medier, var der stadig noget derude på landet, der trak i hende. Noget, hun alligevel ikke var helt færdig med. Og efter blot et halvt år på journaliststudiet var hun tilbage i arbejdstøjet på Aalundgaard på Fyn, hvor hun i et sabbatår efter gymnasiet havde “pakket æg, passet høner og kørt traktor”.
Siden har Astrid Møllebjerg gjort sig klogere på det, der sker derude på landet ved at tage en jordbrugsteknolog, suppleret med en bachelor i jordbrug. Hun er i dag driftsleder på Aalundgaard, som har 36.000 æglæggende høner med tilhørende opdræt. Og så er man netop gået i gang med at sætte yderligere 22.000 høner ud i en forpagtet stald i Vamdrup.
Snart vil man hver dag kunne levere cirka 40.000 æg til forbrugerne; Noget, som Astrid Møllebjerg er så stolt af, at hun en dag sidst i november 2024 besluttede sig for at lave en julekalender om hverdagen på Aalundgaard. Hun ville vise forbrugerne, hvordan en moderne ægproduktion ser ud.
– Det var egentlig ikke super planlagt. Men jeg tænkte, at det kunne være sjovt at prøve at lave en julekalender og skrive noget om alt det, man måske ikke ville skrive om til hverdag på facebooksiden. Jeg lavede derfor en liste med ting, som det måske kunne være sjovt og spændende at høre om som forbruger, siger hun.
Oplysning til forbrugerne
– Vi er jo stolte af det, vi laver, og vi synes, at forbrugerne skal vide, hvordan vores ægproduktion ser ud. Så kan de også bedre foretage et valg om køb af den ene eller anden type æg, når de står nede i supermarkedet. For én ting er, at der er en hjerteordning om dyrevelfærd på pakken, noget andet er, at hvis man alligevel ikke rigtig ved, hvad ordningen betyder og hvordan dyrene har det, kan man ikke træffe et oplyst valg. Selvom det hos os hedder en skrabehøne, er det jo ikke fordi, den går rundt i en mørk stald og ikke har noget at foretage sig. Vi giver vores høner et godt liv, som er tæt på det, de ville have haft ude i naturen, fortæller Astrid Møllebjerg.
Aalundgaards æglæggende høner er altså indendørs i en stald, hvor de kan udøve deres naturlige adfærd, som fx er at skrabe efter føde i underlaget eller strøelsen – deraf også betegnelsen skrabeæg. Denne type ægproduktion adskiller sig fra buræg, hvor dyrene er i bure og fra fritgående og økologiske ægproduktioner, hvor hønerne fx har adgang til udendørsarealer.
– Det kan lyde voldsomt, når man siger, at der må være ni høner per kvadratmeter, men når man så faktisk ser en stald, giver det mening på en helt anden måde. Pladskravet er jo heller ikke ni per lukket kvadratmeter. Vi har fx etageanlæg, hvor hønerne kan være både forneden og støvbade og sidde øverst på nogle pinde og pudse fjerene, siger Astrid Møllebjerg.
Lytter til dyrene
Personalet holder desuden et vågent øje med, at dyrene hele tiden har det godt. Hvis der er noget i vejen, spotter man det lynhurtigt.
– Vi går inde ved dyrene i mange timer hver dag, og vi – og det kan måske lyde lidt søgt – lytter faktisk til dem. Vi kan høre på den lyd, som er i stalden, om der er noget i vejen. Hvis der fx har været bøvl med foderanlægget og hønerne ikke har fået den rigtige mængde foder, kan vi med det samme høre det på dem, siger Astrid Møllebjerg. Hun understreger samtidig, at hele holdet af høner er i fokus, når det gælder forebyggelse – og behandling af sygdomme.
I julekalenderen deler Astrid Møllebjerg mange billeder fra arbejdet i stalden og fortæller om alt fra opdræt af kyllinger til hvad et æg indeholder af vitaminer, mineraler og proteiner. Fysiske besøg i staldene hører til sjældenhederne på grund af faren for sygdomme, bakterier og infektioner. Dog kan man på Landbrug & Fødevarers site hønsestalden.dk se en måneds livestream fra stalden.
Man skal tage dialogen
Driftslederen er også altid parat til at tage dialogen med kritiske forbrugere, der måske har stærke meninger om eksempelvis økologisk ægproduktion versus Aalundgaards skrabeæg. Det tager hun i stiv arm.
– Det handler om indstilling. Man kan hurtigt komme til at lukke sig inde, og så sidder man der i to lejre og skyder på hinanden, og det kommer der aldrig noget godt ud af. Det gælder om at tælle til ti og så stille og roligt forklare, hvorfor man gør, som man gør, siger hun.
Mod nye mål og fortællinger
Aalundgaard har som andre ægproducenter haft sit at slås med. Tilbage i 2018 havde man begynderproblemer med fjerpilning og stress i de første hold skrabehøner. Det er der for længst taget hånd om, og i dag er det en produktion, hvor der hele tiden bliver sat nye mål.
– Vi laver forbedringer fra hold til hold, og de høner, vi har i dag, er superflotte i fjerdragten. Generelt er det også sådan i fjerkræbranchen, at vi bruger exceptionelt lidt antibiotika. Vi har altså nogle sunde dyr, som vi passer meget på. Dengang blev hønerne 76 – 86 uger gamle, og nu er vi oppe på 96 uger inden de slagtes. Og det næste mål er selvfølgelig 100 uger, siger Astrid Møllebjerg.
Julekalenderen indeholder også beskrivelser af, hvordan Aalundgaard arbejder med ESG.
– At drive moderne landbrug er jo ikke bare at sætte sig op i en traktor og køre ud med sin plov og klappe en ko. Det er en virksomhed, som følger med i alt det, som andre virksomheder også skal følge med i. Vi skal fx have styr på vores klimaaftryk, hvordan vi påvirker omverdenen, og vi skal have styr på mennesker, dyr og jorden, så vi kan producere nogle gode fødevarer, siger Astrid Møllebjerg.
Hun har endnu ikke besluttet sig for, om julekalenderen skal være en tilbageværende måde at fortælle om Aalundgaards ægproduktion, men hun har et nytårsforsæt om at blive bedre til at opdatere gårdens side på Facebook.
Og i mellemtiden har Aalundgaard nok at se til med at holde trit med efterspørgslen efter danske æg i en verden, hvor man både i USA og EU har oplevet udbrud af fugleinfluenza, og hvor man kigger længselsfuldt efter sunde danske æg.
– Vi har sikre fødevarer herhjemme, og vi kontrollerer hver uge for Salmonella. Vi har et hårdt kontrolprogram og en masse regler om sporbarhed og andet, som vi lever op til. Når du har fjerkræ, er biosikkerhed simpelthen alt. Hver gang, du skal have noget ind i stalden, om det så er en lille svensknøgle, skal den desinficeres, siger Astrid Møllebjerg./

“Selvom man principielt ikke må have yndlingsfår, har jeg det alligevel. For halvandet års tid siden hentede vi en fin Texel-dame, som jeg navngav Lonnie. Jeg har vænnet hende til at få grime på, og hun kan blive trukket med på tur,” skriver Astrid Møllebjerg i et afsnit af julekalenderen fra Aalundgaard. Foto: Aalundgaard.
Ægstra viden
Når man på Aalundgaard ikke bruger tiden på at passe høns og kyllinger, hedder den nye “hobby” slagtelam. Pt. har man 11 moderdyr, en avlsvædder og 13 slagtelam. Der er tale om en blanding af racerne Såne og Texel.
Cirka 120 ægproducenter og 180 producenter af slagtekyllinger udgør den danske fjerkræbranche. Der er cirka 4,5 mio. æglæggende høner fordelt på de 120 ægproducenter og registrerede hobbybesætninger. Når man producerer æg under Danske Æg, som hos Aalundgaard, skal man leve op til branchekoden, der fx stiller krav om dyrevelfærd, kontrolprogrammer for salmonella, sporbarhed for æggene og krav til foder.
Farven på æggeskallen afhænger af farven på hønens øreflipper. En høne med hvide øreflipper lægger typisk hvide æg, og en høne med rødlige lægger brune æg. I Danmark er 90 pct. af æggene hvide.
Hvis du er i tvivl, om dine æg er blevet for gamle, så brug flydetesten. Fyld et glas med vand og læg det ukogte æg i. Hvis ægget synker, er det ok. Hvis det flyder i overfladen af vandet, er det ved at være for gammelt.
Æg indeholder cirka 12,5 g protein pr. 100 g æg, hvilket svarer til cirka 6-8 g protein pr. æg, afhængigt af størrelsen. Det er den høje mængde af protein, som gør, at æg mætter så godt. Æg er en ideel proteinkilde, fordi optagelsesprocenten af protein fra æg er på 97 pct. Protein fra kød og fisk ligger på 91 pct., mens protein fra bønner har en optagelsesprocent på 78 pct.
Fødevarestyrelsen anbefaler, at raske danskere, som ikke lider af forhøjet kolesterol eller diabtes, spiser ét æg om dagen.
Alt det og meget mere kan du læse mere om i Aalundgaards julekalender 2024.
Kilde: Aalundgaard julekalenderen 2024.
Skal vi fortælle din gode historie?
Verdens Bedste Fødevarer tilbyder hjælp til at få fortalt de mange gode historier om, hvordan danske fødevareproducenter gør ting bedre for: Miljø, klima, natur, dyrevelfærd og arbejdsmiljø.
Læs mere om medlemstilbuddet her: “Skal vi hjælpe med at fortælle din gode fødevarehistorie?”
Bliv medlem
I Verdens Bedste Fødevarer tror vi på, at danskerne vil støtte massivt op om danske kvalitetsfødevarer. Ligesom vi støtter op om et bæredygtigt og velfungerende fødevareerhverv. Derfor håber vi, du også vil blive medlem i Verdens Bedste Fødevarer