Insekter som mad er kommet for at blive. Teknologisk Institut hjælper virksomheder med at gøre dem mere spiselige for europæiske forbrugere.
Af Simon Hvid, konsulent hos Teknologisk Institut, medlem i Verdens Bedste Fødevarer
Tilmeld nyhedsbrev!
FN’s fødevareorganisation FAO estimerer, at vi i 2050 vil være omkring 9,6 milliarder mennesker her på jorden – en stigning på 2,1 milliarder eller en stigning på 28% sammenlignet med 2013[1].
Samtidig estimeres det, at den globale produktion af animalsk protein i samme periode skal stige med 76 procent på grund af øget efterspørgsel[2] [3].
Da vi allerede nu bruger over 75 procent af vores landbrugsareal til husdyrproduktion, er den stigning ikke mulig, og vi er nødt til at kigge på alternativer[4]. Gennem de seneste år er insekter blevet nævnt som en mulig løsning på denne problematik.
Læs også: Restfisk giver klimavenligt brød på bordet i udkantskommuner
Konventionel kødproduktion giver udfordringer
En af de store udfordringer med konventionel husdyrproduktion er den lave foderomsætning – altså hvor mange kg foder, du skal give et dyr, før det har taget 1 kg på – eller mere relevant har taget 1 kg ”kød” på.
Mange estimater peger på, at insekter kan være op til 12,5 gange mere effektive end en ko til at omsætte foder til kød. Der skal fx kun omkring 2,1 kg foder til at lave 1 kg fuldvoksne melormelarver. Larverne kan man spise alt af, så der er heller ikke noget restprodukt.
Vi vil altså kunne reducere det areal, der skal bruges på at dyrke foder til vores husdyr, hvis en del af produktionen blev lagt om til insekter.
Mindre CO2-udledning og mindre vand
Kigger man på bl.a. drivhusgasser, methan og CO2, viser flere studier også, at insekterne her har en fordel sammenlignet med de konventionelle husdyr. Et studie viser, at når man sammenholder vægt til vægt, så udleder den lille melorm kun omkring 1/1000 drivhusgasser sammenlignet med en ko[5] [6].
Forbruget af rent drikkevand i produktionen er ligeledes en stor faktor at tage med i beregningen, når der skal kigges på nye typer fødevarer.
Grundvandet er i forvejen presset mange steder, og med en stor befolkningsvækst over de kommende 30 år vil belastningen ikke blive mindre.
Her er melormene igen meget effektive, da de kun kræver små mængder vand gennem deres levetid. Der findes endnu ingen præcise data på det, men et estimat er, at det vil kræve omkring 2.000 liter vand at producere 1 kg melorme – til sammenligning kræver det op imod 20.000 liter vand at lave 1 kg oksekød[7].
Læs også: Opdrætsfisk er bedre end deres rygte
Højt proteinindhold og fyldt med næring
Ernæringsmæssigt er insekter generelt meget proteinholdige, nogle har helt op imod 65 procent i tørret form. Det er en smule højere, end hvad man ville opnå, hvis man fjernede vandet fra oksekød, svin eller fjerkræ.
Mange insekttyper indeholder også polyumættet fedt i betragtelige mængder og en mængde fibre, som bidrager godt til mætheden. Derudover indeholder de en masse mikronæringsstoffer som fx vitamin B12, A, D, E, K og C samt kalium, natrium, calcium, kobber, jern, zink, mangan og fosfor.
Næringsindholdet af insekterne afhænger meget af det foder, de får gennem deres liv, samt hvordan de bliver opdrættet[8]. Denne proces er stadig i rivende udvikling, og der testes nye fodersammensætninger mange steder i Europa, både i etablerede virksomheder og på forskningsinstitutter. Nogle for at optimere aminosyresammensætningen i proteinerne, andre for bedste og hurtigste vækst og andre igen for at øge mængden af specifikke mikronæringsstoffer.
Insekter som mad er kommet for at blive
Som videoen herunder forklarer, forsøger vi her på Teknologisk Institut at hjælpe virksomheder med at udvikle produkter med insekter i, som den europæiske forbruger har lyst til at spise – og endnu vigtigere ved, hvad de skal gøre ved. N
Når man har lært, hvad man kan gøre, er der et væld af muligheder, men det er nye kombinationer af ingredienser, som ikke kommer helt intuitivt til en.
Den hurdle forsøger vi at hjælpe forbrugeren over ved at udvikle produkter, der er lettere at anvende i den daglige kost. Ud over at hjælpe med at udvikle mange af de produkter, der i dag findes på markedet som snacks, proteinbarer, vitamin-shots, knækbrød og pasta, har vi også et stort fokus på at se nye muligheder.
Teksturering af insektprotein sammen med planteprotein kan være en spændende vej til at udvikle kødalternativer. At bage brød med øget proteinindhold fra insekter kan gøre, at man kan fjerne kødet fra en pita, men stadig bevarer den ønskede mængde animalsk protein. Mulighederne er mange, og vi arbejder dagligt på at udforske endnu flere muligheder.
Vi ser også en tendens omkring at anvende insekterne som tilsætningsstof til et produkt for at højne indholdet af mikronæringsstoffer.
Insekter er blevet solgt på det europæiske marked i flere år nu, og antallet af virksomheder, der beskæftiger sig med insekter til fødevarer, er hastigt voksende.
Insekter som ernæringskilde i vores fødevarer er kommet for at blive.
Bliv medlem
Både Simon Hvid og Teknologisk Institut er medlemmer i Verdens Bedste Fødevarer. Dermed hører de til blandt andre medlemmer som Foreningen for reduceret jordbearbejdning i Danmark, Anne Sofie Vestergaard Poulsen, Food Innovation House, Søren Ilsøe, Kaj Stjernholm, Farmbackup Ryegaard og Trudshold Godser Nature Energy, DI Fødevarer, Kiselgården, Dansk Planteværn, Storkedal, Michael Nielsen, Kim Kjær Knudsen og flere andre.
Men vi skal være mange flere. Vi tror på, at også danskerne vil støtte massivt op om danske landmænd. Derfor håber vi, du også vil blive medlem
Medlemskaber for 1 år
Studerende og pensionister 150 kr
Private 300 kr
Virksomheder 5000 kr.
Iværksættervirksomheder (under fem år) 500 kr.
Unge under 18 år – Gratis
Meld dig til her: Tilmelding
Find kilder til noter i teksten ovenfor under videoen.
[1] Huis, A. V. (2013). Edible Insects: Future Prospects for Food and Feed Security, Rome: FAO
[2] Van der Mensbrugghe et al (2009). Macroeconomic Environment Commodity Markets: A Longer Term Outlook. Rome: FAO
[3] Barton D et al. (2013). Mapping China’s Middle Class
[4] Alexandratos og Bruinsma J. (2012). World Agriculture Towards 2030/2050: The 2012 Revision. Global Perspective Studies Team. Rome: FAO
[5] Oonincx et al (2010). An Exploration on Greenhouse Gas and Ammonia Production by Insect Species Suitable for Animal or Human Consumption. Plos One, 2010, – Vol.5. – pp. 1-7
[6] Oonincx et al (2012) Environmental Impact of the Production of Mealworms as a Protein Source for Humans – A Lifecycle Assessment. Plos One, 2012. – pp 1-5
[7] Steinfeld H. et al (2006). Livestocs Long Shadow. Environmental Issues and Options. Rome: FAO
[8] Kouřimská, L og Adámková, A (2016). Nutritional and Sensory Quality of Edible Insects. In: NFS Journal 4, pp. 22-24. DOI: 10.1016/j.nfs.2016.07.001
