Foreningen for Reduceret jordbearbejdning (FRDK) har byttet medlemskab med foreningen Verdens Bedste Fødevarer og glæder sig til dialogen.
Af Hanne Schønning, Kommunikationskonsulent i FRDK hsc@frdk.dk
FRDK (Foreningen for reduceret jordbearbejdning) er en forening, hvis formål det er at fremme reduceret jordbearbejdning i Danmark, herunder Conservation Agriculture. Den har netop byttet medlemskab med Verdens Bedste Fødevarer, og glæder sig til dialogen med foreningen og dens medlemmer. Fordi vi gerne vil samarbejde med alle, der vil samarbejde på et fagligt, sagligt, nuanceret og konstruktivt grundlag omkring landbrugs- og fødevareproduktionen i alle dens aspekter.
Mere biodiversitet og færre klimagasser
Udover at medvirke til at fremme arealet med pløjefri dyrkning arbejder FRDK også for bedre rådgivning, udvikling og forskning inden for området. Det sker med henblik på at forbedre medlemmernes indtjening på deres markbrug. Samtidig med, at der tages vare om et godt miljø i bred forstand.
Det vil sige, at der også er stor vægt på såvel biodiversitet i agerlandet som klimaløsninger, der effektivt mindsker mængden af klimagasser i atmosfæren. Foreningen drives af omkring 575 medlemmer, som primært er landbrug. FRDK arbejder på ovenstående i såvel Danmark som internationalt og har udover medlemmer i Danmark også medlemmer i en række europæiske lande. Desuden er FRDK medlem af ECAF – den europæiske forening for Conservation Agriculture.
Læs også: Visionær Landmand vil vise den tredje vej
God dialog med flere politikere
Vi ser frem til en resultatskabende dialog og indsats sammen med blandt andre Verdens Bedste Fødevarer i mange år frem. En indsats, der udover blandt andet at sikre godt klima og betydelig biodiversitet i agerlandet, også skal sikre vores medlemmers bæredygtighed på alle niveauer.
Verdens Bedste Fødevarer har også for nylig inviteret FRDK med til møde med EU-parlamentariker Jeppe Kofod. Et møde, som i høj grad gav en god dialog med flere politikere.
Med andre ord forventer vi med medlemskabet efterhånden at kunne skabe en langt mere nuanceret debat om landbruget og produktionen af fødevarer i sin helhed.
Hvis du finder FRDK interessant, kan du melde dig ind i foreningen enten som landmand, som virksomhed eller som studerende. Se her for indmeldelse og hvis du vil vide mere
Se video herunder om, hvad Verdens Bedste Fødevarer arbejder for.