3 skoleelever har stillet en række spørgsmål om økologi. Læs svarene fra Felix Stark, stifter af Verdens Bedste Fødevarer, samt en række andre organisationer.
Det skal understreges, at svarene herunder er personlige og ikke udtrykker organisationens holdning til økologi.
Læs også svar til skoleeleverne fra Forbrugerrådet Tænk, Økologisektionen i Landbrug & Fødevarer fra Økologisk Landsforening og fra Bæredygtigt Landbrug.
Det kan også anbefales at læse: Kære lærere – drop økoanbefalingen til mine unger og lær dem i stedet at spørge kritisk til al information
Tilmeld gratis nyhedsbrev!
Ville du vælge økologi frem for ikke økologi? Hvorfor/hvorfor ikke?
Jeg køber ligeså gerne økologi, som jeg køber ikke økologi. For mig er smag og pris afgørende for valget. Jeg har til gengæld ikke nogen opfattelse af, at jeg gør hverken dyr, natur, miljø eller klima en tjeneste ved at vælge det økologiske. Jeg er begejstret for, at økologien til en vis grad har formået at få flere til at betale en lidt højere pris for fødevarer. Men jeg ville ønske, vi kunne finde bedre veje til at skabe et godt levegrundlag for råvareproducenter i hele verden. Økologi er en nichevare, som nogle gerne betaler ekstra for. Alligevel er det ikke nødvendigvis en guldrandet forretning for alle råvareproducenterne. Jeg er meget begejstret for, at fx en som kokken Claus Meyer har formået at tjene mange penge på sine koncepter, men det er mit indtryk, at det ofte er andre led i kæden end råvareproducenterne, der tjener godt på det.
Mange mennesker mener at økologi er bedre end ikke økologisk mad. Er du enig? Hvorfor og Hvorfor ikke?
“Bedre” er et vanskeligt ord. Bedre for hvad? Som ovenfor skrevet mener jeg ikke, at man gør hverken dyr, natur, miljø eller klima en tjeneste ved at vælge det økologiske. Fx er der højere dødelighed for pattegrise hos økologiske griseproducenter end hos almindelige. Du skal bruge større areal for at producere økologisk, hvilket er skidt for natur og klima, fordi du skal bruge de samme mængder fødevarer, ligegyldigt om det er økologisk eller ej. Nogle vil argumentere for, at sprøjtemidler er skidt for miljøet. Det er der også mange eksempler på, at de kan være, når de håndteres forkert eller der bruges midler, der har en særlig giftighed. Jeg mener dog ikke, at vi i Danmark kan siges at have så væsentlige miljøproblemer, der skyldes landbrug og gartneriers brug af sprøjtemidler, at de overstiger de goder, sprøjtemidlerne og handelsgødning giver os.
Læs mere om det i dette indlæg: Bayeransat: Pesticider har skabt et mirakler
Man skal altid læse den slags indlæg fra mennesker med interesser på området med en god portion skepsis, men det gælder også indlæg fra mennesker med andre interesser, som jeg har skrevet lidt om her (undskyld den upassende og voksne sammenligning i teksten!): Kommunikation med bevidste udeladelser
Skal man gøre mere for at økologiske varer bliver billigere? Hvorfor og hvorfor ikke?
Det er nærmest en naturlov, at basisfødevarer – økologiske såvel som konventionelle – bliver billigere og billigere. Der har været et stort pres for at producere mere og mere mad, og indkøbere af råvarer presser hele tiden prisen. Hvis ikke man vil give mere statsstøtte til de økologiske varer, kan de kun blive billigere ved, at produktion bliver større og mere effektiv – ligesom det sker i det almindelige landbrug – og det vil formentlig i en vis udstrækning skære noget af den værdi, mange lægger i økologien, væk. Jeg ser dog gerne, at økologien bliver mere effektiv, end den er, da det vil tage noget af den ekstra klimabelastning, økologien medfører, væk.
Og mere økologiforskning er også noget af det, som den økologiske branche efterspørger: Vil du hjælpe med at seksdoble den økologiske forskning?
Efter din mening, synes du så at det giver mening at købe f.eks. økologiske kiwier, hvis de kommer fra den anden side af jorden?
Rationalet for at købe økologisk kan ikke være klimahensyn, da det, som tidligere beskrevet, ikke er klimahensyn, der bør være argument for at vælge økologi, Det gør ingen forskel for transporten, om varerne er økologiske eller ikke. Derfor kan man i mine øjne ligesågodt hente økologiske kiwier, som man kan hente andre varer fra den anden side af jorden. Jeg ser gerne, at folk generelt bliver mere opmærksomme på lokale råvarer og også køber mere ind efter årstiderne. Men det er en vanskelig rejse at skabe sådan en kulturændring, og jeg mener ikke, det er hverken realistisk eller fornuftigt at forsøge at stoppe globalisering, hvor varer krydser mange grænser. Økologiske eller ikke.
Hvorfor bruger landmænd sprøjtemidler til alt der ikke er økologisk?
Det er ret godt beskrevet i blogindlægget fra den Bayeransatte ovenfor. Desuden er det værd at påpege, at økologiske producenter også sprøjter. Det står der mere om her fra Økologisk Landsforening: Pesticider i økologien
Husk, når I læser dette, at det er skrevet af branchen og derfor er det, der hedder et “partsindlæg”. Det er i den sammenhæng værd at huske på indholdet i blogindlægget om kommunikation med bevidste udeladelser. Her er et andet partsindlæg fra dem, der repræsenterer dem, der producerer sprøjtemidler: Sundhedseffekten af økologiske pesticider er ofte ukendt
Hverken det ene eller det andet indlæg indeholder formentlig direkte usandheder. Men der kan nok godt være bevidste udeladelser i dem begge. Husk også, at jeg også er en part. Så selv om jeg selv synes, jeg prøver at svare jer ærligt, er der helt sikkert også både bevidste og ubevidste udeladelser i det, jeg svarer. Og der er også mange ting, jeg ikke ved.
Hvordan kan – og skal vi – få folk til at købe mere økologi, og hvilke fordele og ulemper synes du, der er ved det?
Mit bedste argument for mere økologi vil være, at det – i visse tilfælde – kan give råvareproducenter en større indtjening. Der er også argumenter i, at økologerne i visse tilfælde laver råvarer, der smager bedre. Det er altid lidt subjektivt med smag, men for mange vil det være et godt argument for at betale en merpris for en fødevare.
Hvordan får man folk til at købe mere økologi? Det gør man enten ved at gøre prisen billigere, øge markedsføringen, forbedre smagen eller – som det fx sker i mange offentlige køkkener, restauranter og visse supermarkeder – ved bevidst at holde andre varer væk, så det kun er muligt at vælge økologisk.
Jeg er ikke entydigt begejstret for den sidste metode. Jeg synes, det er problematisk, at man holder visse varer ude og på den måde tager markedsmekanismer ud af ligningen. Hvis man gør det, bør der i mine øjne være klare samfundsmæssige fordele ved det. I mine øjne er den største samfundsmæssige fordel ved at understøtte økologiske varer, at vi får en stærk sektor, der kan skabe eksportindtægter til Danmark med “højværdi” fødevarer. Det kan sagtens være et validt argument for statslig støtte – det sker også for fx. danske mælkeprodukter, gris og meget andet fra den danske fødevaresektor. Men det vil næppe være det argument, som de fleste økologitilhængere vil mene er det rette. I stedet vil de fremhæve fx. miljø, sundhed eller naturhensyn. Men det mener jeg som sagt ikke, at der er grundlag for at sige, at man får fra økologiske varer.
Læs også svar om økologi til skoleelever fra:
Økologisektionen i Landbrug & Fødevarer
og fra
Bliv medlem
Vi tror på, at danskerne vil støtte massivt op om danske fødevarer. Derfor håber vi, du også vil blive medlem i Verdens Bedste Fødevarer.
