Fløjkamp miljø

Nyt medlem vil forstenet fløjkamp til livs

Karin Klitgaard er nyt medlem af foreningen Verdens Bedste Fødevarer. Hun melder sig ind, fordi hun oplever, at fløjkampen mellem forskellige interesser på miljø og fødevareområdet i de senere år er spidset til.

– Positionerne er blevet mere skingre, og der er en tendens til at man ”enten er med eller imod”. Det er skadeligt for udviklingen af et fødevareerhverv, der skal levere mad i højere kvalitet til en hastigt voksende befolkning. Og på samme tid skal tage hensyn til miljø og kæmpe om arealerne med andre hensyn, siger Karin Klitgaard.

 

Karin Klitgaard, miljøchef Dansk Industri
Karin Klitgaard er nyt privatmedlem i Verdens Bedste Fødevarer. Se nederst i blogindlægget om medlemsvilkår.

Hun mener, at Verdens Bedste Fødevarer kan bidrage til at genskabe en konstruktiv debat, der i højere grad er baseret på viden end på følelser.
– Det er der behov for. Der er en tendens til, at der ses bort fra faktiske forhold. Vi glemmer, at der er mange hensyn, der skal prioriteres for at skabe et balanceret samfund, der giver plads til både mennesker og natur, siger Karin Klitgaard.

Hun pointerer, at der både er miljømæssige og produktionsmæssige udfordringer, som forskning og udvikling kan give bedre svar på, end vi har i dag.
– Det vil altid være en belastning for natur og miljø at producere mad. I de kommende år skal vi producere til mange flere milliarder mennesker, og der er behov for, at vi finder de bedst mulige løsninger til det. Det kan Verdens Bedste Fødevarer hjælpe med via de midler, foreningen forhåbentlig kan samle ind. Og så kan det samtidig være med til at give flere en forståelse for, hvad det er for udfordringer, fødevareerhvervet og følgeerhverv står med, siger Karin Klitgaard.

Hun er samtidig blevet del af Verdens Bedste Fødevarers advisory board, der skal hjælpe med at sætte strategien for foreningen og skabe den opbakning, der er nødvendig for at projektet bliver en succes.
– Det er en vanskelig balancegang at stille sig i midten og prøve at opfylde flere behov på samme tid. Men de formål, Verdens Bedste Fødevarer har formuleret, kan hjælpe med at opfylde mål for rigtig mange organisationer. Det vil jeg gerne være med til at understøtte, og jeg vil arbejde for at udbrede kendskabet til projektet i mit netværk, så projektet får så bred opbakning som muligt, siger Karin Klitgaard.
Hun mener, der er behov for en forening, der kan samle folk med mange forskellige interesser.

– Dialog og kompromisser på tværs af interesserer giver tit de bedste løsninger. Heldigvis har vi i Danmark god tradition for begge dele, og derfor tror jeg også på, at vi kan samles om Verdens Bedste Fødevarer, siger Karin Klitgaard.

Blogindlægget fortsætter under videoen.

Dermed slutter Karin Klitgaard sig til andre medlemmer som:

Food from Denmark

Kiselgården – økologisk og biodynamiske grøntsagsvirksomhed 

Klimaforsker Jørgen E. Olesen

Svinebaronen Kim Kjær Knudsen

Forhenværende øko-formand Uffe Bie

Kemigiganternes talerør – Dansk Planteværn

 

Tænketankstifter Marie-Louise Thøgersen

Landmad.dk

Og en hel masse andre!

Medlemskaber for 1 år
Studerende og pensionister 150 kr
Private 300 kr
Virksomheder 5000 kr.
Iværksættervirksomheder (under fem år) 500 kr.
Unge under 18 år – Gratis

Meld dig til her: Tilmelding

Læs mere om foreningen her: “Om Verdens Bedste Fødevarer

(Visited 87 times, 1 visits today)

Del artikel