To DR-podcasts om kemikalier med Huxi Bach som vært og Nina Cedergreen som gæst, bør være pligtlytning for alle med pesticidholdninger.
Tilmeld gratis nyhedsbrev!
Af Steffen Andersen, formand for VBF – kontakt på steffen@vbfmedier.dk
Har du holdninger til brugen af pesticider i dansk landbrug og deres konsekvenser for grund- og drikkevand? Så er der to DR-podcasts om kemikalier med Huxi Bach som vært og Nina Cedergreen, professor i miljøkemi ved KU, som gæst, der bør være pligtlytning.
Den første udkom 26. februar, hvor folketingsvalget også blev udskrevet. Og den havde fortjent at få større opmærksomhed i en valgkamp, hvor drikkevand fyldte umanerligt meget.
Eksempelvis i et indlæg hos Altinget af den nytiltrådte miljøminister Maria Reumert Gjerding (SF), daværende præsident for Danmarks Naturfredningsforening, samt Danva, Danske Vandværker, Økologisk Landsforening, Friluftsrådet, Dansk Ornitologisk Forening og Dansk Økojord.
De skrev:
”Igen og igen afviser den dominerende del af landbrugserhvervet, at der er behov for mere regulering – også når dokumentationen er massiv, og konsekvenserne allerede ses tydeligt ved forurening af danskernes drikkevand.”
Læs også svaret fra Landbrug & Fødevarer: Frygt for pesticidrester i grundvandet bruges til at dæmonisere landbruget
Skrappe krav til landbrugspesticider
Citatet fra de syv organisationer er vel nærmest i stik modstrid med det, miljøprofessoren siger i podcasten. Her bliver tydeliggjort, at pesticidrester fra landbrug er et område, der er væsentligt bedre styr på end andre typer kemirester:
– Pesticider til landbruget har deres helt egen regulering. Og vi er opmærksomme på, om de kommer ned i eksempelvis grundvandet og i hvilke koncentrationer. Det skal vi blive ved med. Og det ville være dejligt, hvis vi kunne undgå at bruge dem. Men vi bruger mange af de samme stoffer i vores bygningsmaterialer, og det tænker folk ikke så meget over, siger Nina Cedergreen i udsendelsen.
Hun påpeger i samme ombæring, at de skrappe krav, der er til dokumentation af landbrugspesticidernes virkning samt miljø- og sundhedseffekter, betyder, at det koster over 1 milliard kr. at udvikle et nyt pesticid til landbruget. Og at det så tager 7-10 år at få det godkendt (ifølge Croplife Danmark tager det i gennemsnit 12 år og koster 2 milliarder kroner at få et nyt pesticid på markedet).
– Der er meget kraftig regulering af anvendelsen. Der er regler for, hvor hurtigt de skal nedbrydes. Jeg har fx arbejdet med et insektmiddel, hvor halveringstiden er fire timer. Det er et helvede at arbejde med, fordi det forsvinder så hurtigt, når det rammer vandet. Vi har verdens mest finmaskede system i forhold til nedsivning af pesticider, siger professoren.
Læs også: Kemiker: Derfor er jeg ikke bekymret for RoundUp
Forskel på sundhed og princip
Endvidere slår Nina Cedergreen fast, at man sætter grænseværdier forskelligt for forskellige grupper af kemikalier i vores drikkevand.
– Grænseværdier for pesticider er fastsat efter et princip om, at vi ikke vil kunne måle dem. Hvis man satte den efter sundhedsrisiko ville den som regel ligge mange gange højere. Det skyldes, at ukrudtsmidler som regel ikke er særlig giftige for mennesker. Og vi finder ikke insektmidler i grundvandet. For nitrat, arsen og pfas og pfos og alle de ting er grænseværdien sat på baggrund af giftighed. Det kan godt være vanskeligt for almindelige mennesker at huske forskel på de to måder at finde grænseværdier, siger Nina Cedergreen.
Hun mener desuden, at myndigheder har svært ved at håndtere reguleringen af mange andre kemiske stoffer. Det gælder eksempelvis PFAS-stoffer, flammehæmmere og plastadditiver, som har en kompleksitet, der gør det enormt vanskeligt at regulere.
– Der findes tusindvis, og de nedbrydes til endnu flere tusindvis. Så du rammer ind i en myndighedsmagtesløshed, fordi problemet er så komplekst, siger professoren.
Hun påpeger desuden, at giftighed også kan være særdeles problematisk ved naturligt forekommende giftstoffer, som man ikke kigger efter i grundvand.
Læs også: PFAS-pesticider er vand på pesticidmodstandernes mølle
Bioteknologiske planteværn behandles i Kemikalier II
Mod slutningen af første program kommer Nina Cedergreen og vært Huxi Bach ind på det vanvittigt spændende emne, der behandles i den anden podcast: Bioteknologiske planteværn. Det er teknologi, som har potentiale til at være erstatning for de kemiske pesticider.
Det program er mindst lige så meget pligtlytning som det første. Her taler Huxi igen med Nina Cedergreen om pesticider. I denne omgang også i hendes egenskab af leder af ENSAFE (ENvironmental SAFEty of Biotechnological Plant Protection Products).
– Der er en innovation derude, der er helt vild. Men i Europa står vi lidt på bremseklodsen, fordi hele vores system er gearet til at vurdere kemiske pesticider. Men den nye generation er baseret på biologi, så man kan ikke bruge de samme retningslinjer for at godkende dem, siger Nina Cedergreen. Dernæst taler de to om både fordele og ulemper ved de nye muligheder og ikke mindst de hindringer, som står i vejen for udvikling af de nye måder at beskytte og hjælpe planteproduktion./
Læs mere i Ny rapport fra GEUS i samarbejde med DTU Sustain Den er en sammenfatning af den nuværende forståelse af udbredelsen af pesticidstoffer i grundvandet i Danmark. Her konkluderes det blandt andet, at det i de fleste tilfælde er stoffernes fysisk kemiske egenskaber, der har mest at sige i forhold til, om man kan finde dem i grundvandet i lang tid. Men at der samtidig er det problem, at der kun er grundvandsrelevante målinger af disse egenskaber for meget få stoffer.
Skal vi fortælle din historie om mad?
Verdens Bedste Fødevarer tilbyder hjælp til at få fortalt de mange gode historier om, hvordan danske fødevareproducenter gør ting bedre for: Miljø, klima, natur, dyrevelfærd og arbejdsmiljø.
Læs mere om medlemstilbuddet her: “Skal vi hjælpe med at fortælle din gode fødevarehistorie?”
Bliv medlem
I Verdens Bedste Fødevarer tror vi på, at danskerne vil støtte massivt op om danske landbrugsprodukter. Ligesom vi støtter op om et bæredygtigt og velfungerende fødevareerhverv. Derfor håber vi, du også vil blive medlem i Verdens Bedste Fødevarer
