Frea laver fisk på land

Erfarne vestjyder bruger deres landbaserede RAS-anlæg i Vestjylland som et levende salgsvindue for teknologi med gigantisk globalt potentiale og ørreder produceret med verdens strengeste miljøkrav.

Af Finn Bald som led i medlemspakken. Kontakt Finn for info

Dansk akvakultur har forud for tilblivelsen af nedenstående artikel mistet en af sine mest markante skikkelser. Formand for DAPO, Niels Ebbe Dalsgaard, gik bort den 14. august. Ære være hans minde.

Tilmeld gratis nyhedsbrev!

I det vestjyske landskab, tæt på Sønder Felding, foregår en stille revolution. Her, væk fra havets lunefulde strømninger, forureningstrusler og overfiskeri i godt en tredjedel af verdens fiskebestande, defineres rammerne for fremtidens fiskeopdræt. 

Her handler det om at forstå fiskens natur og bygge et teknologisk fundament, som respekterer den. FREA A/S, der er nyt medlem af VBF-fællesskabet, arbejder målrettet på at engagere danskerne i visionær fødevareproduktion. Christian Ravn Jørgensen, adm. direktør og ejer af FREA, har 40 års erfaring som fiskeopdrætter. Han forklarer kort filosofien bag deres indendørs RAS-anlæg (Fuldt Recirkuleret Akvakulturanlæg) sådan:

– Efter 40 år i branchen har vi taget alt det bedste fra naturen – som ensartet vandkvalitet, skygge og højt iltindhold – og bygget det ind i vores RAS-anlæg. Det giver os fuld kontrol over de parametre, der afgør fiskens trivsel, helt uden det vejrstress, som fisk ellers kan opleve under åben himmel, siger han.

Effektivitet og dyrevelfærd

Når man træder ind i anlægget hos FREA, mødes man af ro. Det er ikke blot teknik; det er et økosystem, hvor fiskene får optimale rammer. Christian Ravn Jørgensen fremhæver, hvordan de skåner fiskene for stress:

– Vi kan tilpasse foderet præcist. Vi har mange fisk i tankene, men det beskytter dem faktisk. Hvis ørreder går for spredt, bliver de aggressive og slås om pladsen. Hos os går de i stimer for at beskytte hinanden. Vi ser aldrig flækkede finner eller tegn på, at de bider hinanden. Det svarer lidt til at undgå halebid hos grise. Vores fisk går tæt, men de får godt foder og er aldrig sultne, siger han.

FREA har seks millioner fisk i anlægget. Ifølge Christian Ravn Jørgensen er det netop den tætte flokadfærd, der er med til at skabe tryghed og mindske aggressiv adfærd. Virksomheden producerer 2.500 tons portionsørreder om året, som typisk vejer mellem 250 og 400 gram og bliver solgt til to danske røgerier, hvor de så igen ender som varmrøgede fileter i supermarkeder over hele Europa.

Effektiviteten er også i højsædet. Hvor branchens gennemsnit ifølge Christian ofte ligger på et sted mellem 2-8 kWh per kilo fisk, bruger FREA under halvanden kilowatt-time per producerede kilo. Da fisk er koldblodede, udnytter de også foderet langt bedre end landdyr. 

– Vi bruger faktisk under et kilo foder på at producere et kilo fisk, fortæller Christian Ravn Jørgensen.

Teknikken giver ro til omsorg i hverdagen

Produktionen kører næsten automatisk, men det kræver menneskelig observation. Her handler det om at spotte fiskenes trivsel før alt andet. Thorsten Nedergaard Vammen, adm. direktør for søsterselskabet FREA Solutions ApS, uddyber medarbejdernes rolle:

– Det er jo levende dyr. Medarbejdernes vigtigste opgave er derfor at holde øje med, om fiskene trives. De holder øje med fiskenes adfærd. Derudover måler de hele tiden på vandets kvalitet. De tjekker for eksempel, om der er ilt nok i vandet. Det er deres fornemste opgave, siger han.

Selve fodringen er en disciplin, der sikrer fiskene ligeværd og vækst. Christian Ravn Jørgensen forklarer processen:

– Vi fodrer fiskene døgnet rundt. Hver time får de en portion foder, som det tager dem tyve minutter at spise. På den måde kan alle fisk nå at æde. Hvis vi kun fodrede to gange om dagen, ville de stærke fisk tage det meste. Nu får de svage fisk også lov at vokse sig store og stærke. Det giver en ensartet vækst.

Teknologien ændrer også arbejdet med fiskene. FREA har otte medarbejdere til produktionen. Foderet bliver trukket ud gennem rør, og fiskene flyttes ved hjælp af vand. Det betyder, at tunge løft fylder meget lidt i hverdagen. Temperaturen i hallerne ligger samtidig mellem 10 og 24 grader året rundt.

– Dette job minder faktisk mere om at være landmand end om at være fisker på havet. Det handler om at passe levende dyr. Man skal bare have lidt flair for teknik, supplerer Thorsten.

Fra vestjysk dambrug til global teknologi

Historien om FREA er også historien om at bygge sin egen vej. Da miljøkravene blev skærpet i 1989 med områdets første miljøbekendtgørelse, begyndte Christian Ravn Jørgensen selv at udvikle komponenter til vandrensning. I dag er søsterselskabet FREA Solutions gået fra at være en lokal producent til at være en international spiller, der designer RAS-anlæg til kunder i både Asien, Europa og Nordamerika.

Et af de markeder, FREA især har øje på, er Japan. Her har regeringen fokus på at øge den lokale fiskeproduktion, og ifølge FREA kan landbaserede anlæg få offentlig støtte på op til 50 procent. Japan er samtidig en af verdens store nettoimportører af fisk.

– Potentialet er helt klart globalt. Lige nu har vi for eksempel stor aktivitet i Japan. Den japanske regering har stort fokus på at øge den lokale produktion af fisk, siger Thorsten Nedergaard Vammen.

Synergien mellem de to selskaber er virksomhedens hemmelige våben. Som Christian Ravn Jørgensen udtrykker det:

– Det er på teknologisiden, de store penge og væksten ligger. Jeg ville ikke investere i det, hvis jeg ikke troede på idéen. Men omstillingen har været svær. Vi er gået fra at sælge løse komponenter til at designe hele anlæg. Det kræver et stort setup og mange opstartsomkostninger, som skal betales af. Men potentialet på sigt er enormt.

Thorsten Nedergaard Vammen supplerer fra et kommercielt perspektiv: 

– Vores eget anlæg fungerer som et levende salgsvindue. Vi kan tage kunderne med direkte over i hallerne og vise dem, at teknologien virker i virkeligheden.

Kampen om forbrugerens valg

Selvom FREA-familien oplever fremgang og anerkendelse internationalt, ser de også udfordringer i Danmark. Christian Ravn Jørgensen påpeger paradokset i, at det er vanskeligt at øge produktionen herhjemme, selvom efterspørgslen på bæredygtigt protein stiger.

Dertil kommer frustrationen over detailhandlens fokus. Thorsten Nedergaard Vammen savner, at supermarkederne tager ansvar for den historie, der ligger bag fisken i køledisken:

– Branchen gør allerede meget for at fortælle den gode historie om opdræt. Men personligt savner jeg, at detailhandlen også stepper op. Supermarkederne burde have meget mere fokus på fødevarernes kvalitet, og hvor de kommer fra. Lige nu virker det desværre som den laveste fællesnævner. Det handler ofte kun om, at prisen skal være så lav som overhovedet muligt, siger han.

Fisken kan spores fra FREA og hele vejen til forbrugerens tallerken.   

– En anden stor fordel ved vores indendørs anlæg er placeringen. Fisken kan produceres lige der, hvor den skal spises. På den måde er vi overhovedet ikke afhængige af, hvad kvoterne tillader, eller hvad man lige kan fange i de lokale farvande, siger Thorsten.

Budskabet til den danske forbruger fra de to direktører er klart nok: Ved at vælge dansk opdrætsfisk, får man et produkt, der er produceret under verdens strengeste miljøkrav, og hvor FREA fremhæver den høje kontrol med foder, vand og indholdet af uønskede stoffer, som fx tungmetaller. Det er sundt, ansvarligt og lokalt produceret – og det er en historie om pionerånd, der gør Danmark til en stolt nation af fiskeopdrættere./

FREA – Innovation fra Danmark

  • Fundament: FREA A/S (Opdræt) driver et fuldt recirkuleret indendørs dambrug (RAS-anlæg), der fokuserer på ørredproduktion med fokus på høj dyrevelfærd og miljømæssig ansvarlighed.
  • Ledelse: Virksomheden ledes af grundlægger og administrerende direktør Christian Ravn Jørgensen.
  • Mission: At levere bæredygtigt protein til mennesker gennem moderne, kontrollerede produktionsformer, der minimerer miljøaftrykket.
  • Anlæg: Det indendørs dambrug til ørredproduktion ligger på Sandetvej i Sønder Felding og består af to bygninger på hver 4.000 m².
  • Kærhede Dambrug ApS: Søsterselskab, ligeledes ejet af Christian Ravn Jørgensen, består af 5 udendørs dambrug, primært placeret i området omkring Sønder Felding / Skarrild.
  • FREA Solutions ApS (Teknologi) er dannet for at udvikle, producere og kommercialisere recirkulationsteknologi (RAS) og udstyr til fiskeopdræt.
  • Marked: FREA Solutions leverer løsninger til det globale marked for akvakultur, med udgangspunkt i ekspertise fra egen produktion.
  • Ledelse af Solutions: Adm. direktør (CEO) er Thorsten Nedergaard Vammen.
  • Begge selskaber, samt Kærhede Dambrug ApS, er ejet af Christian Ravn Jørgensen.
Foto øverst: Fra venstre er det adm. direktør Christian Ravn Jørgensen, der sammen med adm. direktør Thorsten Nedergaard Vammen driver et landbaseret RAS-anlæg, der forener bæredygtig ørredproduktion med globalt efterspurgt teknologi. Foto: FREA.

Skal vi fortælle din historie om mad?

Verdens Bedste Fødevarer tilbyder hjælp til at få fortalt de mange gode historier om, hvordan danske fødevareproducenter gør ting bedre for: Miljø, klima, natur, dyrevelfærd og arbejdsmiljø.

Læs mere om medlemstilbuddet her: “Skal vi hjælpe med at fortælle din gode fødevarehistorie?

Bliv medlem

I Verdens Bedste Fødevarer tror vi på, at danskerne vil støtte massivt op om danske landbrugsprodukter. Ligesom vi støtter op om et bæredygtigt og velfungerende fødevareerhverv. Derfor håber vi, du også vil blive medlem i Verdens Bedste Fødevarer

Medlemskaber for 1 år
Studerende og pensionister 150 kr
Private 300 kr
Mindre virksomheder 1500 kr.
Virksomheder 5000 kr.
Iværksættervirksomheder (under fem år) 500 kr.
Unge under 18 år – Gratis

Meld dig til her: Tilmelding

Del artikel