Det er vand på pesticidmodstanderes mølle, når PFAS-pesticider bliver omtalt som en bombe for grundvandet. Her er nuancerne.
Indlæg af kemiker Anton A. A. Autzen, lektor på DTU.
Tilmeld gratis nyhedsbrev!
Der har på det seneste været nogle artikler om PFAS-pesticider. Eksempelvis skriver Ingeniøren den 18- oktober artiklen ”Rekordregn får landmænd til at sprøjte med tonsvis af PFAS: »Det er stærkt problematisk«
PFAS-pesticider bliver ganske rigtigt brugt i stigende grad på grund af det våde klima. Men selvom klassen af pesticider falder ind under PFAS-definitionen, gør gængse problematikker omkring perfluorerede fedtsyrer sig ikke gældende.
Det har jeg skrevet om før i indlægget ”Kemiker: Der skal skelnes mellem afarter af PFAS” som også findes i den mere videnskabeligt underbyggede scienceblog: PFAS, perfluorerede stoffer, pesticider og politik – en oprydning i debatten.
PFAS-debatten er forsimplet i det offentlige rum. Selve PFAS-begrebet er efter min mening ikke fremmende for en oplysende debat, da man putter alt for mange ting i én kasse.
Meget lidt toksisk TFA
PFAS-pesticid-debatten handler reelt set om et andet stof, nemlig et nedbrydningsprodukt kaldet trifluoreddikesyre. Eller TFA blandt venner. I naturen findes det som sin konjugerede base, trifluoracetat, der fra et biologisk perspektiv er et helt utroligt kedeligt stof:
- Det kan tæt på ingenting.
- Det er et meget lille molekyle med en meget høj vandopløselighed.
- Det interagerer ikke med særlig meget andet end vand og er meget lidt toksisk for ethvert kendt biologisk system.
Hvis koncentrationen bliver høj nok, kan det godt give problemer, men det vil ikke være medieret af de mekanismer, som gør de særligt problematiske PFAS’er problematiske.
Størstedelen af den TFA, der er i miljøet nu, menes at stamme fra CFC-gasser, der bruges som kølemiddel, hvis udslip er reguleret, efter det blev opdaget, at de nedbryder ozonlaget. De nedbrydes også over tid i atmosfæren og ender som TFA i regn og til sidst i havene.
Kan måles i stigende koncentrationer
Selvom TFA så vidt vides er harmløst, synes jeg, det er et uskønt stof. Det synes jeg, fordi der ikke sker en yderligere nedbrydning af det, og det kan måles i stigende koncentrationer i havene. Grunden til, at det ikke har fået stor opmærksomhed, er, at det er så kedeligt. Det ændrede sig, da PFAS blev et folkeligt begreb, og TFA er en PFAS.
Der er dem, der er kategorisk imod pesticider. Her vil jeg være mere pragmatisk. Jeg mener, det er uhensigtsmæssigt at forkaste al kemisk behandling af afgrøder på baggrund af dogmer. PFAS-begrebet er vand på pesticidmodstanderes mølle, da der er meget frygt forbundet med PFAS. I denne debat er PFAS-elementet bare mere kompliceret end de allerede problematiske perfluorerede fedtstoffer, som jeg også mener er blevet brugt alt for rundhåndet i alt for mange industrier.
Læs også: Kemiker: Kemi, der aldrig forsvinder, bekymrer mig
Stadig en vigtig diskussion
Hele bekymringen omkring perfluorerede fedtstoffer gælder ikke for TFA. Så når man sætter PFAS-mærkatet på diskussionen, lægger man op til en bekymring, der ikke er underbygget på nuværende tidspunkt.
Jeg bryder mig ikke om, at det ikke kan nedbrydes, men jeg kan ikke give et retvisende billede af, hvilke konsekvenser en højere koncentration vil have for livet på jorden – i hvert fald ikke inden for de mængder, som menneskeheden vil kunne udlede inden for en overskuelig tidsramme. Det tror jeg ikke, der er nogen, der kan.
Men der er noget at lære af fortidens fejltagelser. Vi troede, at CFC-gasser var harmløse, men det var de ikke. Når det kommer til TFA og miljøet, vil jeg hælde til en proaktiv politik, før vi står med et problem, vi ikke kan gøre noget ved.
Vi kan ikke undgå al TFA-forurening. Der er for mange vigtige kemikalier, der ville blive forbudt, hvis vi ikke havde de kemiske funktionaliteter tilgængelige, som kan blive til TFA. Men vi kan træffe informerede valg i forhold til, hvilken forurening vi vælger at leve med. Derfor er diskussionen stadig vigtig.
Hvor pesticider ligger i denne diskussion, kræver data og informerede beregninger.
Bliv medlem
Anton A. A. Autzen er medlem i Verdens Bedste Fødevarer.
Vi tror på, at danskerne vil støtte massivt op om danske fødevarer. Derfor håber vi, du også vil blive medlem i Verdens Bedste Fødevarer.
Medlemskaber for 1 år
Studerende og pensionister 150 kr
Private 300 kr
Virksomheder 5000 kr.
Iværksættervirksomheder (under fem år) 500 kr.
Unge under 18 år – Gratis
Meld dig til her: Tilmelding
Skal vi fortælle din gode historie?
Verdens Bedste Fødevarer tilbyder hjælp til at få fortalt de mange gode historier om, hvordan danske fødevareproducenter gør ting bedre for: Miljø, klima, natur, dyrevelfærd og arbejdsmiljø.
Læs mere om medlemstilbuddet her: “Skal vi hjælpe med at fortælle din gode fødevarehistorie?”
