Gammeldags og ineffektiv fødevareproduktion er ikke nødvendigvis lig med bedre fødevarer, mener Concito, der opfordrer samfundet til at belønne intensiveret landbrug.
Af Felix Stark, kommunikationsansvarlig for netværket Farmvision. Tekst og billede af Tavs Nyord kan downloades her. Må gengives og eventuelt forkortes efter god journalistisk praksis og med behørig kildeangivelse.
Tilmeld gratis nyhedsbrev!
Tænketanken Concitos seniorkonsulent Tavs Nyord, fritidslandmand og agronom med en ph.d.grad i emissioner fra husdyrproduktion vil egentlig helst tale om kost. Det er ingen hemmelighed, at tænketanken er stærke fortalere for mindre kød og flere planter.
Det var da også det primære budskab, Tavs Nyord havde med, da han holdt oplæg i netværket Farmvision torsdag den 24. februar.
– Vi prøver at kommer væk fra at tale om grøn omstilling af landbruget. Vi vil hellere omstille fødevareforbruget. Vi tror på, at Danmark, der i forhold til klimaforandringerne står gunstigt til fremtidens fødevareproduktion, skal lave mad til mindst lige så mange munde i morgen, som de gør i dag. Vi ser gerne, at det bliver med flere planter, men det er forbrugerne, der skal trække læsset med omstilling af kosten. Så skal produktionen nok følge med, sagde seniorkonsulenten.
Læs også: Lærke og Mette lærer landmænd at tjene penge på kikærter og hestebønner
Tag hensyn til lækage
Tavs Nyord var desuden pessimistisk i forhold til udsigterne til en fælles standard for beregninger af klimaaftrykket fra fødevareproduktionen. I sit oplæg fortalte han, at der findes to måder at gøre klimaaftryk op på. Den ene, PEF standarden eller aLCA, kan gøre klimaaftrykket op på produktniveau, så man kan sammenligne aftrykket fx mellem to forskellige øl. Til gengæld kan den ikke bruges til sammenligning mellem fx oksekød og grisekød.
– Desuden er den hamrende dyr, så det er helt urealistisk fx at en lille gårdbutik kan opgøre aftrykket fra dens produkter med den standard, sagde Tavs Nyord.
Den anden er cLCA metoden, som er den Concito anvender til ”Den store Klimadatabase”.
– Begge metoder har betydelige usikkerheder. Fx må vi erkende, at det grundlag, vi har for at beregne emissioner landbruget, fx fra gylletanke, er meget spinkelt, og der endda er meget stor variation. Derfor mener vi faktisk også, at det vigtigste, som Landbrugsaftalen har tilvejebragt, er de 250 millioner kroner, der er sat af til at finde metoder, så vi kan få bedre styr på udledningen fra produktionen, sagde Tavs Nyord.
I den forbindelse gjorde han klart, at de danske politikere bør tage hensyn til lækageeffekten, hvis de måtte indføre afgift på CO2-udledning fra landbruget.
– Så vidt jeg ved er New Zealand det eneste andet land i verden, der overvejer en afgift på landbrugets CO2-udledning. Og fordi de andre lande næppe er på vej med sådannne afgifter er der en risiko for, at en dansk afgift vil betyde øget produktion i lande, hvor CO2-udledningen er den samme eller endda større end i Danmark, ved samme produktion. Det skal vi undgå, for Danmark ligger i en zone, hvor fødevareproduktion fortsat vil være gunstig trods klimaforandringerne, sagde Tavs Nyord.
Læs også: Klimamålinger er det vilde vest, mener dataindsamler
Beløn intensiv produktion
Agronomen understregede også på det kraftigste, at vi skal væk fra den udbredte betragtning, at ineffektivt landbrug er af det gode.
– Der er en tendens til, at folk tror, at jo mere ineffektiv og gammeldags en produktion er, jo bedre en fødevare produceres der. Det skal vi væk fra. Vi skal have bæredygtig intensivering og producere mere med mindre. Vi går ind for pesticider, og det tør vi godt sige højt. Vi har heller ikke noget problem med, at dansk husdyrproduktion måtte forblive den samme som i dag, hvis den vel at mærke omstilles så klimapåvirkningen bliver meget mindre end i dag, sagde Tavs Nyord.
Han roste også de omfattende beregninger, Danish Crown har lavet på klimabelastningen fra deres produktion.
– Det er meget imponerende, at de har lavet både en aLCA og en cLCA analyse. Det har været en stor og bekostelig opgave. Og problemet for dem er så, at beregningerne ikke kan bruges til at sige noget om, at deres produktion er mindre klimabelastende end andres. Alene fordi beregningsmetoderne er mere dybdegående hos Danish Crown, og derfor kan man ikke sige, at de andres produktion ikke ville ramme samme resultat, hvis de fik lavet tilsvvrende beregninger på samme datagrundlag, sagde Tavs Nyord.
Læs også: Danish Crown præsenterer livscyklusvurdering for deres køds klimaaftryk
Læg afgift på forbruget
Vanskelighederne med beregningsmetoder og standarder betyder så også, at Concito ikke tror på, der kan indføres CO2-afgifter på landbruget før tidligst i slutningen af dette årti.
– Det er et meget stort setup, der skal være på plads, før det kan lade sig gøre. Datagrundlaget skal være markant bedre end i dag og der skal jo fx også være udviklet systemer i Landbrugsstyrelsen til håndtering af de data, der skal til for at afgiftsberegningen kan ske relativt simpelt for landbruget, sagde Tavs Nyord.
Det er blandt årsagerne til, at Concito er fortaler for, at afgifter lægges på forbrug fremfor på produktion.
– Med de data vi har, kan der beregnes afgifter, der blandt andet i nogen grad flytter det danske forbrug fra kød til planter. Og så skal vi belønne intensiveret produktion. Fx mener vi, det er helt skævt, at landbrugsstøtten bliver givet som arealstøtte. Ideelt burde bør det ændres, så den i højere grad understøtte produktion, der mindsker klimabelastningen. Men sådan en omlægning ”sker ikke med et snuptag” sagde Tavs Nyord.
Du kan som medlem af netværket Farmvision se hele indlægget på Farmbrella.dk sammen med de mange andre oplæg om emnet.
Skal vi fortælle din gode historie?
Verdens Bedste Fødevarer tilbyder hjælp til at få fortalt de mange gode historier om danske fødevareproducenters anstrengelser for at gøre ting bedre for: Miljø, klima, natur, dyrevelfærd og arbejdsmiljø.
Læs mere om tilbuddet her: “Skal vi hjælpe med at fortælle din gode fødevarehistorie?”
Bliv medlem
I Verdens Bedste Fødevarer tror vi på, at danskerne vil støtte massivt op om danske kvalitetsfødevarer. Ligesom vi støtter op om et bæredygtigt og velfungerende fødevareerhverv. Derfor håber vi, du også vil blive medlem i Verdens Bedste Fødevarer
