Manglende standarder for klimamålinger skaber et uoverskueligt og vildtvoksende marked for kvoter, certificering og meget mere, mener Holger Nehmdahl, adm. direktør og medejer af virksomheden ConTerra (medlem i VBF), der blandt andet laver klimamålinger.
Af Felix Stark, stifter og talsmand i Verdens Bedste Fødevarer og og kommunikationsansvarlig for netværket FarmVision.
Tekst og billeder kan frit downloades, redigeres og anvendes efter god journalistisk praksis.
Tilmeld gratis nyhedsbrev!
”Der er især i Danmark mange gode datakilder at hente information fra, og vi kan allerede nu tage beregningerne fra nationalt niveau og ned til bedriftsniveau. Men der vil være tal, der er beregnet på normtal – altså gennemsnitlige og beregnede vurderinger, og derfor er der mange ekstra lag, som ikke er med i den beregning, vi laver. Vil man gøre det endnu mere nuanceret er der jo også tusind forhold på de enkelte bedrifter, der spiller ind.”
Sådan fortalte Holger Nehmdahl – adm. direktør og medejer af virksomheden ConTerra – ved et møde i netværket FarmVision.
Virksomheden var inviteret til at holde oplæg for netværket, fordi den siden 2002 har gjort data fra et hav af kilder praktisk anvendelige for en række kunder. Kommuner, myndigheder og virksomheder har gjort brug af den 4 mand store virksomheds evne til at omsætte data om husdyr, gødningsregnskaber, topografiske data og mange andre offentligt tilgængelige data til praktisk anvendelige datasæt.
– Vi tilbyder primært datafangst omsat til brugerflader, potentialeberegninger eller dokumentation. Det kan fx være at finde områder, hvor der kan findes plads og rum til ekstra gødning fra afgasset biomasse fra biogasanlæg, fortalte Holger Nehmdahl.
Læs også: Sådan måler du dine køers klimaudledning præcist
Husk at oplyse metoder til klimamålinger!
Siden 2013 har ConTerra desuden arbejdet med emissioner fra landbrug i forbindelse med kommuners klimaregnskaber. Her tager virksomheden udgangspunkt i de beregningsmetoder, der bruges af IPCC Intergovernmental Panel on Climate Change).
Men ifølge Holger Nehmdal er der altså mange forhold, der ikke er med i IPCC metoderne, og som kan spille ind og gøre forskel på bedriftsniveau. Det tæller blandt andet fodersammensætning, der har betydning for metanudledningen fra husdyr, hvilken kvalitet handelsgødning den enkelte bedrift bruger, efterafgrøder, gylleforsuring og nitrifikationshæmmere.
– Og så er der også mulighed for at inddrage brugen af grøn energi, co2-lagring ved udyrkede arealer eller pløjefri dyrkning og flere andre forhold, der giver grobund for et vildtvoksende marked for kvoter, certificering, prissætning og meget mere, sagde Holger Nehmdahl og fortsatte:
– Det er det vilde vest. Og for os, der laver data, er det også øretævernes holdeplads, for der vil altid komme spørgsmålstegn ved de resultater, der kan komme. Derfor er det vigtigt at vi, der fremlægger klimadata, i hvert fald gør rede for, hvilke metoder der er brugt til at nå de resultater, der fremlægges. Men det er også vigtigt, at vi kommer i gang med at få lavet data – også selv om der endnu ikke er en anerkendte global standard for, hvordan vi skal opgøre det, sagde Holger Nehmdahl.
Gør lavt klimaaftryk til salgsparameter
Ved afslutningen af Holger Nehmendals præsentation pointerede Tom Axelgaard, stifter af netværket Farmvision, at det vigtigste lige nu er, at få etableret måder at opgøre klimapåvirkningen fra fødevareprodukter, så de kan gøres praktisk anvendelige for forbrugerne. Og så landmænd, der producerer fødevarer med lavt klimaaftryk får en mulighed for at gøre det til et salgsparameter.
– Det har hverken forbrugere eller råvareproducenter mulighed for, så længe vi ikke opgør klimabelastningen pr. produceret enhed. Men hvis man indfører et sammenligneligt mærke kan forbrugerne træffe et oplyst valg. Det er der, vi skal hen, så danske landmænd også kan gøre både forbrugere og politikere opmærksomme på, hvor dygtige de er i klimasammenhæng, sagde Tom Axelgaard.
Læs også: Axelgaards vision: Lad danskerne købe aktier i danske landbrug
Skal andelsselskaber sætte retningen?
Med på mødet var også Susanne Pejstrup, der gennem virksomheden Lean Farming rådgiver landbrug om forbedringer på produktivitet, ledelse og dyrevelfærd.
Hun fremhævede på mødet den metode til klimaregnskab, som Arla Food har præsenteret for deres andelshavere.
– Det er meget eksakt og konkret og lavet, så det er noget, landmanden selv kan se fordel i. De opnår en produktivitetsgevinst samtidig med 3 procents årlig reduktion af klimabelastningen. Der er pt ingen straf, hvis man ikke lever op til målsætningen, og mejeriet stiller konsulenter til rådighed, der giver konstruktiv rådgivning, der giver landmænd incitament til at lave tiltag, sagde Susanne Pejstrup.
Holger Nehmdahl påpegede dog, at den årlige 3 procents reduktion kan bliver svær at imødekomme for dem, der allerede har gjort en indsats. Og Bo Rosborg fra virksomheden AgriFarm påpegede, at det vil være uheldigt, hvis det bliver de store andelsvirksomheder, der pålægger deres leverandører at leve op til specifikke klimakrav.
Læs mere om FarmVision og bliv en del af netværket
Markedsgørelse kræver nyt fokus
Tom Axelgaard gjorde gældende, at fremtidig finansiering også vil blive afhængig af klimaindsats.
– Også af denne grund er der virkelig stærkt behov for, at vi får afdækket det reelle klimaaftryk pr. produceret enhed. Vi ser også flyselskaber begynde at opgøre CO2-prisen på hver enkelt sæde. Det sæde, der har lavest klimaaftryk, kan så blive lidt dyrere end det klimabelastende. Det er den samme tankegang, vi skal have på plads i landbruget, sagde Tom Axelgaard.
Felix Stark, stifter af foreningen Verdens Bedste Fødevarer, påpegede, at en sådan markedsgørelse af lav klimabelastning også kræver aktivt bidrag fra indkøbere, sælgere og markedsføringsfolk.
– Det kan nok være, der er forbrugere, der vil betale for lav klimabelastning fra deres fødevarer. Men det kræver, tror jeg, at deres fokus i indkøbet bliver flyttet fra pris til kvalitet i form af fødevarers påvirkning af sundhed, miljø, klima, natur, dyrevelfærd mm. Det kræver, at hele kæden af indkøbere, sælgere og markedsføringsfolk hjælper til, sagde Felix Stark.
Læs også: Uvidende forbrugere lader sig bespise af uvidende sælgere
Skal vi fortælle din gode historie?
Verdens Bedste Fødevarer tilbyder hjælp til at få fortalt de mange gode historier om danske fødevareproducenters anstrengelser for at gøre ting bedre for: Miljø, klima, natur, dyrevelfærd og arbejdsmiljø.
Læs mere om tilbuddet her: “Skal vi hjælpe med at fortælle din gode fødevarehistorie?”
Bliv medlem
I Verdens Bedste Fødevarer tror vi på, at danskerne vil støtte massivt op om danske kvalitetsfødevarer. Ligesom vi støtter op om et bæredygtigt og velfungerende fødevareerhverv. Derfor håber vi, du også vil blive medlem i Verdens Bedste Fødevarer