Når vi bruger mange penge på at udtage arealer for produktion i biodiversitetens navn, skylder vi at bruge de bedste redskaber til at skabe den fedeste, smukkeste og artsrigeste natur.
Af Thomas Nygaard Kristensen, Skov- og landskabsingeniør og nybagt medlem i Verdens Bedste Fødevarer. Fotos fra Molslaboratoriet bragt med tilladelse fra Morten DD Hansen
Tilmeld gratis nyhedsbrev!
Prøv at se godt på disse billeder fra Molslaboratoriet (link til facebook). Det er naturområder med et vildt og varieret blomsterflor. Kongepen, Pimpinelle, Blåhat, Klokkeblomst, Markkrageklo og mange andre besynderlige navne, som de færreste kender.
Dette blomsterflor er der som konsekvens af, at naturområdet udsættes for helårsgræsning uden tilskudsfodring. Grunden til, at blomsterne er der, er, at græsset bliver barberet helt ned i disse knappe vintermåneder, så de nøjsomme urter kan spire frem om foråret. De er der også, fordi der om sommeren er så få dyr, at urterne kan sætte blomst. I stedet for at blive spist i sommermånederne.
Prøv så at tag ud og se på alle mulige andre danske naturarealer. Her kan vi over en bred kam se to typer af ekstreme tilstande. Det ene er arealer, der ikke afgræsses. Her er der typisk et tykt græslag som kvæler stort set alle urter, og der er derfor næsten kun græs og ingen blomster.
Den anden ekstrem er sommergræsning, hvor der sættes det antal dyr på, som kan græsse arealet helt i bund om sommeren. Her er der både græs og nogle urter. Men der er ikke mange urter, der når i blomst, for de bliver spist inden da.
Læs også: Naturgræssere vil oplyse om natur og afledt produktion
Mange arter kan vi sikre
Vi er altså i en tid, hvor vores vilde arter – især dem der er tilknyttet lysåbne og varierede naturområder med dynamik mellem forskellige naturtyper – er gået markant tilbage over det sidste århundrede.
Mange er uddøde og kommer aldrig tilbage. Nogle lever på en stakket frist, da de bestande, der er tilbage, er for små og for spredte til at kunne overleve over tid.
Men der er også mange andre arter, der er truede, som vi kan nå at sikre, så de overlever vores generation. Men de har brug for plads. Ikke plads, som er græsdomineret uden blomstrende urter – som i den nuværende naturtilstand mange steder. Nej plads, hvor der er blomstrende urter og variation og dynamik i stedet for store ensartede flader med natur.
Vi har kvadratmetre, der kan gøre forskel
Nu har skiftende regeringer valgt at sætte mere plads af til biodiversiteten. Dertil kommer den plads, vi havde i forvejen med tvivlsomt naturkvalitet. Så kvadratmetrene har vi til at kunne gøre en forskel. Og så skal vi selvfølgelig også gribe den. Hvis ikke vi vil udnytte potentialet for at sikre den samlede biodiversitet med en ordentlig naturpleje der kan sikre arterne, kan vi – for at sætte det på spidsen – sgu ligeså godt opdyrke disse arealer.
Men hvad med dyrene?
Skal de virkelig lide og udsættes for vanrøgt i biodiversitetens hellige navn? Nej, det skal de naturligvis ikke. Det, vi har set på enkelte steder af statens arealer, er under alt kritik. De har bl.a. brugt kødkvæg, der har været vant til at blive fodret indtil nu. De har tydeligvis ikke været under opsyn, så man kunne reagere på, at dyrene tabte så meget vægt, at de tydeligvis har lidt og har været udsat for vanrøgt.
Det er pinligt og under al kritik, at der IKKE er blevet gjort et ordentligt stykke arbejde hos naturstyrelsen. Når man har sagt A må man også sige B, og det gælder også Naturstyrelsen!
Det KAN – og SKAL – gøres ordentligt
Men det KAN altså gøres ordentligt! Der findes flere ekstensive racer af både kvæg og heste, som trives rigtig godt ved helårsgræsning uden tilskudsfodring. Man KAN med opsyn og gode fagfolk sikre en god balance mellem antallet af dyr og mængden af føde, så de IKKE kommer til at lide over vinteren. Det KAN lade sig gøre, og det er der flere eksempler på, i årelange projekter!
Ligesom det kan lade sig gøre at drive landbrug eller dyrke hestesport, uden at dyrene udsættes for vanrøgt. Selvom der for tid til anden er vanrøgtssager hos enkelte landmænd og enkelte hestefolk. Det nedlægges landbruget og hestesporten jo ikke af, og heldigvis er det ikke altid laveste fællesnævner, der sætter baren for vores politik. Det bør det heller ikke gøre, når det gælder naturpleje.
Men det kræver naturligvis, at der sættes ressourcer af til opsyn af dyrene samt kontrol af naturstyrelsen og private, der bruger dyr til naturpleje. Og at der kan gives store bøder, hvis nogen svigter sit ansvar. Samt at de ansvarlige i Naturstyrelsen må se sig om efter et nyt job, hvis ikke de er opgaven voksen. Ligesom der er et politisk ansvar.
Jeg håber, at nu når vi har brugt så mange penge på at udtage arealer fra produktion i biodiversitetens navn, at vi så også bruger de bedste redskaber til at skabe den fedeste, smukkeste og artsrigeste natur. Men det skal naturligvis gøres ordentligt, og vi skal ikke se vanrøgtede dyr i biodiversitetens navn. Det er der heller INGEN i folketinget, der ønsker.
Læs også: Kendt biolog: “Landmænd ved bedst, hvordan man laver landbrug”
Skal vi fortælle din gode historie?
Verdens Bedste Fødevarer tilbyder hjælp til at få fortalt de mange gode historier om danske fødevareproducenters anstrengelser for at gøre ting bedre for: Miljø, klima, natur, dyrevelfærd og arbejdsmiljø.
Læs mere om tilbuddet her: “Skal vi hjælpe med at fortælle din gode fødevarehistorie?”
Bliv medlem
I Verdens Bedste Fødevarer tror vi på, at danskerne vil støtte massivt op om danske kvalitetsfødevarer. Ligesom vi støtter op om et bæredygtigt og velfungerende fødevareerhverv. Derfor håber vi, du også vil blive medlem i Verdens Bedste Fødevarer
