Skrevet den 22. aug 2019

Kendt biolog: ”Landmænd ved bedst, hvordan man laver landbrug”

Naturformidler og kendt biolog og  Morten DD Hansen overlader helst diskussionen om, hvordan Danmark skal dyrkes, til landmænd. ”Det har de mere forstand på end mig,” sagde han til event om ”Landmanden som naturforvalter”. Se hele debatten i videoen nedenfor. 

Af Felix Stark

Tilmeld nyhedsbrev!

Kendt biolog Morten DD Hansen
Omtrent 100 mennesker så ifølge biolog og naturformidler Morten DD. Hansen “masser af insekter” på Ryegaard Gods.

”Der er masser af insekter i blomsterstriberne, og mange flere, end hvis det bare var en mark. Hvis landmanden synes, det er fedt, er det godt. Men det er ikke for alvor et instrument, vi kan bruge i naturforvaltningen.”

Sådan sagde biolog og naturformidler Morten DD Hansen til en forsamling af ca. 100 gæster til ”Landmanden som naturforvalter”, der blev afholdt 20. august på Ryegaard Gods af organisationerne Dansk Planteværn og Verdens Bedste Fødevarer.

På Ryegaard har godsejer Johan Scheel et mål om at forbedre naturværdierne. Derfor har han blandt andet plantet i alt 16 km med blomsterstriber. Desuden eksperimenterer Dansk Planteværn med forskellige blandinger til blomsterstriber (se info om køb af blomsterblandinger i bunden af artiklen).

De fremmødte, der talte både landmænd, organisationer og naturinteresserede fik på en markvandring mulighed for at se nærmere på de forskellige blomsterstriber og på godsets område, hvor der også er opsat tre bihoteller.

Habeetats
Andre Amtoft fra virksomheden Habeetats fortalte om bihotellers funktion og pleje.

Ved et af hotellerne fortalte Andre Amtoft fra Habeetats, der producerer bihoteller, om deres funktion, og hvordan man holder dem vedlige. Jørgen Lundsgaard fra Dansk Planteværn guidede deltagerne gennem forsøgene med naturstriber på demonstrationsarealerne og Morten DD bemærkede undervejs, at de mest giver levesteder til almindeligt forekommende insekter og dyr.

– Men det er også godt. Tænk på tidselsommerfuglen. Den er fløjet fra f…ing Sahara. Sahara mand. Det er vildt, sagde Morten DD Hansen.

Bandede lidt rigeligt

På rundturen, hvor opmærksomheden kortvarigt blev afbrudt af en havørn, der svævede over markerne, viste Klaus H. Petersen fra Bornholms Landbrug & Fødevarer desuden et skoleprojekt om insekter. Her var en skoleklasse også  i fuld sving med at kortlægge, hvilke insekter der var i området. Skoleprojektet vil blive bredt ud i hele landet i den kommende tid.

– Der er udviklet kort, hvor man kan se, hvilken mad der vil være i frokostkurven med og uden bestøverne. For at vise, at vi i den grad som samfund er afhængig af bestøverne, sagde Klaus H. Petersen.

Kendt biolog
Naturformidler Morten DD Hanse – kendt fra TV2 programmet 1 døgn, to hold, tre dyr – gav lidt naturvejledning til de insekttælende børn.

Morten DD Hansen blev under rundturen hængende hos børnene og benyttede lejligheden til at give dem en lille lektion i natur. Børnene var noget benovede over at møde en kendis fra tv men en enkelt bemærkede dog, at han måske bandede lidt rigeligt.

 

Biavlere: Vi har brug for variation i landskabet

Ifølge Dansk Biavlerforening er blomsterstriberne et vigtigt tiltag for både honningbier og vilde bier. Rune Havgaard Sørensen, sekretariatsleder i Danmarks Biavlerforening, bemærkede, at bestøverne har brug for variation i blomsterbestanden. Således skal man som landmand have tilsået mindst 1.000 kvadratmeter med bivenlige blomster for at kunne blive oprettet som ”bivenligt landbrug

– Sunde bier har brug for forskellige typer af pollen. På samme måde som vi som mennesker har brug for variation i kosten. Det hjælper naturstriberne med, sagde Rune Havgaard Sørensen.

Karen Post, chefkonsulent for vand og natur i Landbrug & Fødevarer havde til lejligheden også taget organisationens pjece med, hvor der beskrives ti tiltag, som landmænd kan gøre for at hjælpe insekterne på deres arealer.

– Man skal bemærke, at der ikke er et enkelt af tiltagene, der løser det hele. Men hvis man gør lidt af alle tiltagene, så er man helt sikkert med til at give naturens diversitet en hjælpende hånd. Herunder også naturstriberne, der altså er et af de ti tiltag, vi har beskrevet, sagde Karen Post.

”Så skal vi give fuld gas på den dyrkede flade”

kendt biolog
Panelet til debatten om landmanden som naturforvalter. Fra venstre: Rune Havgaard Sørensen, sekretariatsleder i Danmarks Biavlerforening, Karen Post, chefkonsulent for vand og natur i Landbrug & Fødevarer, Jan Pedersen, biolog og råstofekspert i Danmarks Naturfredningsforening, Ole Christiansen, landmand og initiativtager til Sjælland Summer og Biolog og naturformidler Morten DD Hansen, Naturhistorisk Museum.

Også Danmarks Naturfredningsforening bakkede op om naturstriberne. Men både Jan Pedersen, biolog og råstofekspert i Danmarks Naturfredningsforening samt Karen Post påpegede, at de to organisationers fælles udspil til naturplan har fokus på, at 100.000 hektar landbrugsjord skal tages ud af drift for naturens skyld.

Den var Ole Christiansen, landmand og initiativtager til Sjælland Summer, med på. Han har i foråret sammen med en gruppe af andre sjællandske landmænd sået, hvad der svarer til 30 hektar blomsterstriber med en frøblanding, som frøfirmaet DSV i samarbejde med Dansk Planteværn har udviklet til formålet. Den blomstrer nu mere end 100 steder på Sjælland.

– Hos os har det været en stor succes. Der er kommet mange insekter og vilde fugle til. Vi sprøjter på markerne lige op af, men vi gør det med præcisionsteknik, så gps’en sørger for, at hvis sprøjtebommen kommer ind over arealer med blomsterstriber, så slår den automatisk fra, sagde Ole Christiansen.

Han var også villig til at se på, om flere arealer kan og skal tages ud af drift og give plads til natur.

– Men så skal vi altså også have lov at give fuld skrald på produktionen på landbrugsarealerne. Danmark er et fantastisk landbrugsland, og vi kan få meget mere ud af de arealer, vi dyrker, hvis vi får lov at dyrke dem optimalt, sagde Ole Christiansen.

Til det kan der måske hentes inspiration i dyrkningsmetoden ”Conservation Agriculture,”. Seniorforsker Marianne Bruus fra Aarhus Universitet fortalte på dagen om projektet ”Carbon Farm”, som Foreningen for reduceret Jordbearbejdning i Danmark (FRDK) står bag.

– Vores foreløbige resultater peger på både en øget biodiversitet ved Conservation Agriculture. Også i vores økologiske forsøg. Blandt andet ser vi et øget antal springhaler, biller og edderkopper, hvilket er til gavn for både biodiversiteten og den biologiske bekæmpelse af bladlus, fortalte Marianne Bruus.

Læs også: FRDK glæder sig dialogen medd Verdens Bedste Fødevarer

 

Positiv udvikling

Agronom Jørgen Lundsgaard
Agronom Jørgen Lundsgaard, Dansk Planteværn, gav deltagerne en grundig indføring i naturtiltagene på Ryegaard Gods.

Morten DD Hansen gav i sit oplæg ved debatten som lovet sin uforbeholdne mening om de tiltag, som han havde set på rundturen på Ryegård Gods samt det kendskab han har til tiltag i almindelighed.

– Det er altid en fornøjelse at optræde foran mennesker, der gør noget. Nogen gange står man inde i byen og optræder for mennesker, der alle sammen bor på femte sal. Der er måske gode viljer men ikke muligheder for at gøre noget. Hos Danmarks lodsejere er der masser at gøre. Jeg vil ikke komme med en pisk og tvinge folk. Jeg vil begejstre folk til at gøre noget, sagde Morten DD Hansen,

Han fortsatte:

– Vi har set masser af insekter i dag. Det kommer der, når man sår blomster af næsten ligegyldig hvilken slags. Vi har set masser af skræppetæger, grøn bredtæge og almindelig bredtæge. Det er jo superfint. Jeg vil bare understrege: Det er ikke noget instrument i naturforvaltningen i Danmark. De to vigtigste valutaer i naturpleje, det er plads og tid. Og det vi skal bevare, det er det uerstattelige. På sådan en ejendom her er det de gamle træer eller en højmose. Hvis den er ødelagt, så tager det 1000 år at få en ny.

Kartofler helt til kanten

Og så kom der samtidig en bredside til de midtjyske landmænd i biologens hjemegn.

– Jeg ser sgu ikke mange agerhøns, der hvor jeg kommer fra. Inde i midtjylland der, ”det der blomsterstriber der, det… Arrhh, der kan sgu stå kartofler helt ud til kanten her”. Så du får ikke mig til at sige, at det er dumt, det der sker her. Men det må ikke blive erstatning, for hvis vi nøjes med det her, så mister vi 100 uerstattelige ting imens.

Men selv om biologen altså ikke anerkender naturstriberne som erstatning for tid og plads til naturen, ser han dog meget positivt på naturens vegne.

– Alt det der med markfladerne, om det skal være økologi, bivenlige planter eller hvad. Jeg er ligeglad. Jeg er glad for mad, og jeg har tillid til, at landmænd laver mad, for det har de mere forstand på end mig. Jeg har forstand på natur, og vi har en udfordring i den almindelige naturforståelse i Danmark. Men jeg er klart optimist på naturens vegne. Det går i den rigtige retning, sagde Morten DD Hansen.

Se hele debatten på video nedenfor.

Hvis du gerne vil have flere arrangementer som dette, vil det hjælpe, hvis du bliver medlem i Verdens Bedste Fødevarer

Tilmeld nyhedsbrev!

’Sjælland Summer – forårsblomstring 2020’ kunne købes i forbindelse med arrangementet, og her er tale om primært flerårige blomster, der skal sås inden udgangen af september, så der er blomster til bierne i forårsmånederne.

Vil du have fat i ’Sjælland Summer – forårs-blomstring 2020’ kan de købes for 100 kroner inklusive moms for ét kilo blomsterfrø, der rækker til 1.000 kvadratmeter. Henvendelser omkring frøblandingen kan stiles til Dansk Planteværn på mail jti@plantevaern.dk. Frøblandingen er lavet i et begrænset oplag på 100 poser.

Følg os!