Skrevet den 24. okt 2013

Årtusindets forretningsmulighed

Felix Bekkersgaard Stark, Verdens Bedste Fødevarer
Felix Bekkersgaard Stark er talsmand for Verdens Bedste fødevarer.

Al virakken om klimaforandringerne er  årtusindets forretningsmulighed for fødevareerhvervet. Så hvorfor er der mennesker i fødevareerhvervet, der kæmper ihærdigt for at mane debatten i jorden?

Af Felix Stark, stifter og talsmand i Verdens Bedste Fødevarer

Klimaforandringer. Smelter isen? Stiger vandene? Er det menneskets skyld? Jeg aner det ikke. Der lader til at være forholdsvis udbredt enighed om, at det er tilfældet, men der findes også hårdnakket modstand. Særligt i forhold til, hvad vi skal gøre ved det, er Bjørn Lomborg, som jeg egentlig har en ret god tiltro til, en stærk kritiker af den førte politik.

Smelter isbjergene? Og får det vandet til at synke som en isterning i et glas vand? Aner det ikke!
Smelter isbjergene? Og får det vandet til at synke som en isterning i et glas vand? Aner det ikke!

Det er særdeles tænkeligt, at der kunne gøres bedre ting, end der gøres. Det er i særdeleshed tænkeligt, at jeg ikke har begreb skabt om, hvad der er den rette vej, så det blander jeg mig helt uden om.

Det, jeg mener, jeg har forstået, er, at al virakken om klimaforandringerne er  årtusindenets forretningsmulighed for fødevareerhvervet.

Betalingsvilligheden for biobaserede produkter produceret under hensyntagen til klimaet er ret stor. Privatpersoner, statslige støtteordninger og virksomheder verden over vil gøre meget for at være CO2neutrale, og derfor, alene derfor, er det mig en gåde, at der er mennesker i fødevareerhvervet, der kæmper ihærdigt for at mane debatten om klimaforandringerne i jorden.

Pragteksemplarer på lav klimabelastning

Fair nok, at man ikke tror på det, det er en uoverskuelig verden. Men decideret at lægge kræfter i at overbevise folk om, at det, der kan give en et betragteligt udkomme, er forfejlet, fatter jeg ikke en meter af. Det biobaserede samfund, hvor vi genanvender biologisk affald fra husholdninger, fødevarevirksomheder og landbrug og derved mindsker indkøbet af f.eks. fosfor til kunstgødning, bruger det til energifremstilling i stedet for olie og gas, eller putter det i lamper, plasticposer og andre oliebaserede produkter kan kun, KUN,  være til (økonomisk) fordel for hele fødevareerhvervet.

Om det så er til gavn for verdens overlevelse, vil jeg som sagt ikke gøre mig til dommer over. Jeg kan konstatere, at en stor del af Danmarks og verdens befolkning er overbeviste om, at klimaforandringerne er reelle. Og at de sætter stor pris på folk, der kommer med løsninger, der giver dem god samvittighed i forhold til denne overbevisning. Det danske fødevareerhverv er blandt verdens bedste til at producere med et mindsket energi og vandforbrug. Selv de udskældte grise, der får mavesår pga. fint formalet foder, er pragteksemplarer på lav klimabelastning.

Massivt publikum

Den historie er der et massivt publikum til lige nu, og da de fleste ikke kender forskel på miljø og klima, tjener fortællingen også til at understøtte historien om, at et af verdens mest intensivt dyrkede lande også er miljøvenligt. Men det ville nu være fint, hvis man samtidig kunne fortælle, at man har lavet dyrkningsfrie bræmmer, som fremmer biodiversiteten, har lavet minivådområder, der fjerner

Harer, siges det, er i tilbagegang i det danske agerland. Sørg godt for dem!
Harer, siges det, er i tilbagegang i det danske agerland. Sørg godt for dem!

næringsstoffer, mindsker sit sprøjtemiddelforbrug med 10-40 pct. ved at gøre det rigtigt og i det hele taget gør alt det, forbrugerne (læs: vælgerne) gerne vil have, man gør.

Så er der en god sandsynlighed for, at forbrugerne igen vil føle stolthed ved at bo i et fødevareproducerende land. Og så er der flere politikere, der vil gøre noget for, at man kan overleve som fødevareproducent.

Hvorfor “tale forbrugerne til fornuft”?

Jeg kan som sagt ikke forstå, at man som fødevareproducent kan føle trang til at “tale forbrugerne til fornuft” på de her områder. Det svarer lidt til, at man som B&O-sælger forsøger at overbevise kunderne om, at de skal købe det billigste fjernsyn. Hvis man gør det, er man verdens ringeste sælger.

Vil du hjælpe fødevareerhvervet med at mindske klimabelastningen? Gør som klimaforsker Jørgen E. Olesen og meld dig ind i Verdens Bedste Fødevarer.

 

 

Følg os!