I 30 år har vi snakket om det forsvindende humuslag. Hvis vi udfaser pløjning og prøver at frede regnorme og mikroorganismer, kan vi gøre noget ved det, skriver miljøkonsulent Thorsten Dahl Pedersen.
Af Thorsten Dahl Pedersen, miljøkonsulent
Tilmeld gratis nyhedsbrev!
I ’96 sad jeg på en Fiat 90-90 og såede min bedstefars jord. Her kørte vi direkte efter ploven og prøvede på at minimere antallet af arbejdsgange i løbet af året. Allerede dengang begyndte man at snakke om et forsvindende humuslag, og at man skulle have mere fokus på nedmuldning af halm. I dag sidder jeg ved et skrivebord og laver miljørådgivning til landmændene og emnet er stadigvæk et forsvindende humuslag.
Rigtig meget liv starter i jordlaget, for både planter og dyr og hvis vi fjerner humuslaget, så fjerner vi også en rigtig stor del af de organismer som danner grundlag for de pattedyr og fugle som vi lægger mærke til i hverdagen. Vi fjerner simpelthen et stort led i fødekæden.
Det led kan indsættes igen, hvis vi ændrer dyrkningsmetoder og begynder at forvalte humuslaget, hvor pløjning udfases, og hvor vi ser de regnorme og mikrobielle organismer som vores vigtigste processer under overfladen. Disse skal i princippet fredes eller i hvert fald forstyrres mindst muligt.
Læs også: Visionær landmand vil vise “den tredje vej”
Været i mange grene af landbrug og jagt
Min baggrund starter i landbruget hos min familie, hvor jeg først hjælper til efter skole og derefter tager 1S modulet på Asmildkloster Landbrugsskole, som studenter kunne tage og få en del merit i flere fag. Fra dette bevæger jeg mig gennem flere forskellige brancher fra den professionelle jagtverden ind i skoven (maskinfører) og forbi et job som teknisk tegner på en maskinfabrik.
I dag sidder jeg som miljøkonsulent i en landboforening og har egentlig en ret god snitflade med det, jeg har beskæftiget mig med op til denne stilling.
Jeg har stiftet bekendtskab med grise (produktion og avl), køer (malke, ammekøer og stude), mink (primært pelsning) markarbejde (både hos private og på maskinstation). Gennem dette har jeg samtidig fulgt min far og bedstefar på jagt og senere selv arbejdet professionelt med jagt i store dele af landet.
Derfor har jeg fået lov til at se sammenhænge men ikke nørde mig langt ned i de enkelte brancher. Ved at tage jordbrugsteknologuddannelsen fik jeg bygget endnu et lag på den teoretiske baggrund.
Vigtig platform for kommunikation
Overordnet set ligger min interesse i mange ben indenfor den grønne sektor, og jeg har set, hvordan effektivt landmandskab har gjort de dyrkede arealer mere frodig på fødevarer men fattigere på liv. Da jeg interesserer mig både for natur og landbrug, så har det været fascinerende at følge landbrugets udvikling. Men samtidig også frustrerende at se, hvordan dyrelivet er blevet fattigere.
Jeg ser Verdens Bedste Fødevarer som en vigtig platform for kommunikation af denne type dyrkning og den mere cirkulære tankegang omkring moderne landbrugsdrift. Det er visionært og fremtiden for dansk landbrug.
Derfor er jeg medlem af Verdens Bedste Fødevarer.
Skal vi fortælle din gode historie?
Verdens Bedste Fødevarer tilbyder hjælp til at få fortalt de mange gode historier om danske fødevareproducenters anstrengelser for at gøre ting bedre for: Miljø, klima, natur, dyrevelfærd og arbejdsmiljø.
Læs mere om tilbuddet her: “Skal vi hjælpe med at fortælle din gode fødevarehistorie?”
Bliv medlem
I Verdens Bedste Fødevarer tror vi på, at danskerne vil støtte massivt op om danske kvalitetsfødevarer. Ligesom vi støtter op om et bæredygtigt og velfungerende fødevareerhverv. Derfor håber vi, du også vil blive medlem i Verdens Bedste Fødevarer
