spor af glyphosat

Frankrigs tissedage viser spor af glyphosat i tysk laboratorium

Spor af glyphosat
Knud Bay Smidt er landmand med et bredt internationalt netværk.

Franske organisationer arrangerer ”tissedage”, hvor borgere kan få testet urin for spor af glyphosat i simpelt testkit. Testen er så usikker, at firmaet bag advarer mod formel brug.

Af Knud Bay Smidt, landmand og medlem i Verdens Bedste Fødevarer

Tilmeld nyhedsbrev!

Hvis vi her i Danmark synes debatten om pesticider, herunder særligt glyphosat, kan være heftig, så er det intet i forhold til, hvordan det foregår i Frankrig.

Her er organisationer hvis formål alene er at få forbudt glyphosat. De arrangerer ”Tissedage” (artikel på fransk kan med et enkelt klik oversættes til engelsk) forskellige steder i Frankrig, hvor interesserede kan give en urinprøve og betale 80-100 Euro for at får prøven undersøgt for spor af glyphosat.

Stort set alle resultaterne har været positive. Prøverne bliver oftest analyseret hos det tyske laboratorium Biocheck-Liepzig, som anvender den såkaldte ELISA-test. Testudstyret består af et relativt simpelt testkit, som kan købes online.

Med tiden opstod der en undren blandt eksperter, som betvivlede de mange positive resultater fra urinprøverne. De tvivlede særligt på analysemetoden. Der var noget, der ikke stemte i forhold til de officielle forsøg, hvor der var bedre kontrol med udtagningen af prøver og valget af analysemetode.

Det fik  11 franske landmænd fra Plabennec (artikel på fransk kan med et enkelt klik oversættes til engelsk) i Bretagne til at henvende sig til et lokalt laboratorium, Labocea. De bad dem stå for prøveudtagning og være garant for, at det forløb på faglig korrekt vis. Prøverne blev sendt til det tidligerenævnte tyske laboratorium Biocheck-Liepzig og til Laboceas eget laboratorium. Labocea anvender en mere kompliceret testmetode, LC/MS-MS.

Indlægget fortsætter under videoen 

Tydelige forskelle i testresultaterne

glyphosat i urinen
Kilde :Fdsea29.fr / Jean Luc Bergot

ELISA-testen viste positive resultater i alle prøverne, imens resultaterne med LC/MS-MS-teknikken alle var under detektionsgrænsen.

For år tilbage var der lignende overskrifter i de danske medier med fund af glyphosat i urin.

Undersøgelserne var udført af Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet, som i årene 2011 og 2016 udtog urinprøver hos 52 personer bl.a. skolebørn og politikere. Alle resultaterne var positive.

Prøverne blev analyseret hos Biocheck-Liepzig, samme laboratorium og samme ELISA-kit som i de franske undersøgelser.

Firmaet Abraxiskits, som leverer ELISA-kittet, pointerer i deres brugsanvisning, at såfremt prøverne er positive og skal anvendes formelt, bør de efterprøves med en anden teknik.

Spørgsmålet melder sig så nu, om de danske resultater er lige så usikre som de franske?

Bliv medlem i Verdens Bedste Fødevarer

I Verdens Bedste Fødevarer arbejder vi for en bedre og mere nuanceret debat om fødevareproduktion. Vi håber, du vil være med til at hjælpe os med at sætte skub i udviklingen ved at blive medlem i foreningen.

Her kan du læse om andres grunde til at blive medlem:

BASF betaler medlemskab for deres medarbejdere

“Vi landmænd ønsker en bedre verden nøjagtig som alle andre”

VU’er: Derfor er jeg medlem af Verdens Bedste Fødevarer

Visionær landmand vil vise “den tredje vej”

Sandvasker vil lægge rent sand i amerikanske køers senge

(Visited 45 times, 1 visits today)

Del artikel