L&F Gris taler om granatchok efter “svinevalget”, Landbrugsmedierne genåbner debatten med nye regler, og Frie Bønder efterlyser nye alliancer i dansk landbrug.
Tilmeld gratis nyhedsbrev!
Af Finn Bald
Den 28. maj mødtes aktører i og omkring dansk landbrug hos frøvirksomheden DLF i Smørum. Anledningen var et debatmøde arrangeret af Danske Fødevare- og Landbrugsjournalister og Verdens Bedste Fødevarer i forbindelse med foreningernes generalforsamlinger.
Fra mødelokalet var der udsigt til markerne udenfor. Men indenfor handlede det om den hårdt prøvede debat om dansk landbrug og griseproduktion.
Under folketingsvalget i marts kogte sociale medier over med hårde angreb på den konventionelle griseproduktion. Tonen blev så skarp, at forståelsen for landmændenes hverdag flere steder forsvandt.
Nu er valget overstået. Spørgsmålet er så, hvordan debatten kommer videre.
Erhvervet fik et granatchok
Formand for L&F Gris, HC Gæmelke, lagde ikke skjul på, at den seneste tids debat har ramt erhvervet hårdt. Han driver selv en konventionel griseproduktion mellem Vejen og Kolding og medvirkede i TV 2-dokumentaren Hvem passer på grisene?
Ifølge ham kom valgkampen som et granatchok for mange landmænd. Den viste, hvor stor afstanden var blevet mellem erhvervet og resten af samfundet.
– Vi er stolte af det, vi laver. Det har været vores udgangspunkt. Men det er nok ikke gået op for os, hvor mange der ser på os med helt andre briller. Vi har ikke været gode nok til at fortælle, hvordan dansk landbrug faktisk har udviklet sig, sagde HC Gæmelke. Han mener, at landbruget har været stærkt på fakta, men svagere til at tale om følelser.
– Vi er vant til at arbejde med fakta. Men debatten handler også om følelser. Det sidste halve år har været et granatchok for mange landmænd. Retorikken har været hård, og muren mellem os og omverdenen blev meget lodret, sagde han.
Samtidig afviser han, at erhvervet er blevet staldblindt. Efter dokumentaren fik hans egne ejendomme uanmeldt kontrolbesøg uden anmærkninger.
– Jeg mener ikke, vi er blevet staldblinde. Men hele forløbet giver anledning til refleksion. Hvorfor bliver noget, vi ser som en veldrevet produktion, opfattet så anderledes udenfor erhvervet? Det er vi nødt til at tage alvorligt, sagde han.
Ifølge HC Gæmelke er konklusionen klar.
– Vi er nødt til at kommunikere anderledes med samfundet. Og vi er nødt til at finde en ny samfundskontrakt om, hvilket landbrug og hvilken fødevareproduktion Danmark skal have i fremtiden, sagde han.
En kamp mellem større kræfter
Formand for Frie Bønder – Levende Land, Ole Kjærulff Davidsen, satte debatten ind i et større perspektiv. Han ser ikke valgkampens grisedebat som en enkelt sag.
– Det her svinevalg var måske kun en fægtning i en krig, der har stået på i årtier. På den ene side står den animalske industri. På den anden side står plantebaserede interesser, biosolutions og nye fødevareteknologier. Det er langt større kræfter end den aktuelle debat, sagde han.
Ifølge Ole Kjærulff Davidsen risikerer både mindre landbrug og landdistrikter at tabe, hvis udviklingen fortsætter.
– Uanset hvem der vinder den kamp, står de små producenter og lokalsamfundene tilbage med regningen. Derfor har vi brug for løsninger, der også tager hensyn til håndværksmæssig fødevareproduktion og livet i landdistrikterne, sagde han.
Han efterlyste samtidig nye samarbejder på tværs af erhvervet.
– Jeg savner en alliance mellem dem, der vil fremme håndværksmæssigt producerede fødevarer. Det handler om jordbrug, forarbejdning, landdistrikter og forbrugernes adgang til sund og forsvarligt produceret mad, sagde han.
Landbrugsmedierne genåbner debatten
Et af dagens centrale spørgsmål var, hvordan debatten kan forbedres. Chefredaktør for Landbrugsmedierne, Christian Friis Hansen, fortalte, hvorfor mediet før årsskiftet lukkede kommentarsporene på Facebook.
– Vi kunne se, at folk ikke længere gik efter bolden. De gik efter mennesket. Debatten blev mere og mere krasbørstig, og vi oplevede også forsøg på at påvirke den med trolde. Til sidst kunne vi ikke forsvare at lade det fortsætte, sagde han. Vendepunktet blev en artikel om en 17-årig landbrugselev, der drømte om at blive griseproducent.
– Han fortalte bare om sine fremtidsdrømme. Alligevel eksploderede kommentarsporet med mere end 500 kommentarer. Nogle skrev ligefrem, at han skulle rulles i sit eget lort. Der besluttede vi, at nok var nok, sagde Christian Friis Hansen.
Beslutningen kostede medievirksomheden dyrt.
– Når man lukker debatten på Facebook, bliver man straffet af algoritmerne. Vi mistede rækkevidde og synlighed. Men vi havde et ansvar over for de mennesker, der stillede op i vores journalistik, sagde han.
Nu kommer næste skridt.
– Det er egentlig breaking news. Vi genåbner gradvist for debatten igen. Som publicist mener jeg grundlæggende, at det er forkert ikke at have debat. Udfordringen er at sortere dem fra, der ikke kan finde ud af at deltage ordentligt, sagde han.
Genåbningen sker med tre værn: Alle opslag får en tydelig advarsel om, at brugere bliver udelukket ved personangreb. Automatiske filtre skal fange grove skældsord. Og sårbare cases med unge mennesker bliver ikke længere delt på sociale medier.
– Problemet med de dårlige debatter er, at de fornuftige stemmer forsvinder. Folk gider ikke deltage, hvis de bliver mødt af en skidtspand, så snart de siger noget. Så ender debatten med kun at være sort eller hvid, sagde han.
Drømmer om et nyt debatforum
Til sidst kom det centrale spørgsmål, om dansk landbrug har brug for flere møder mellem folk med forskellige holdninger.
Her luftede Christian Friis Hansen en idé, han længe har tumlet med.
– Jeg har længe drømt om at lave et konvent eller et debatforum, hvor meninger kan brydes på en ordentlig måde. Folk må gerne være rygende uenige, men vi taler anderledes sammen, når vi sidder overfor hinanden. Den drøm lever stadig, sagde han.
Han peger på dyrevelfærd og sprøjtemidler som emner, hvor debatten stadig mangler svar.
– Der er emner, hvor vi simpelthen ikke har talt færdig. Før vi gør det, bliver problemerne ikke løst. De bliver bare ved med at ulme, sagde han.
HC Gæmelke erklærede sig enig.
Han fremhævede Folkemødet på Bornholm som et sted, hvor dialogen normalt fungerer bedre end på sociale medier.
– Vi vil faktisk gerne tale med folk, der er uenige med os. Men der er også nogle, som har interesse i at gøre debatten kunstigt skinger, sagde han.
Debatten sluttede uden flere færdige svar, men med et åbent tilbud om videre dialog.
Ole Kjærulff Davidsen kvitterede eksempelvis positivt for HC Gæmelkes tilbud om at tale videre om et samarbejde om håndværksmæssigt producerede fødevarer./
Foto: Claus Haagensen, Næstformand i Danske Fødevare- og Landbrugsjournalister.
Skal vi fortælle din historie om mad?
Verdens Bedste Fødevarer tilbyder hjælp til at få fortalt de mange gode historier om, hvordan danske fødevareproducenter gør ting bedre for: Miljø, klima, natur, dyrevelfærd og arbejdsmiljø.
Læs mere om medlemstilbuddet her: “Skal vi hjælpe med at fortælle din gode fødevarehistorie?”
Bliv medlem
I Verdens Bedste Fødevarer tror vi på, at danskerne vil støtte massivt op om danske landbrugsprodukter. Ligesom vi støtter op om et bæredygtigt og velfungerende fødevareerhverv. Derfor håber vi, du også vil blive medlem i Verdens Bedste Fødevarer
