Skrevet den 24. feb 2020

Chr. Hansen: Dansk husdyrbrug og management er tæt på optimalt

tæt på det optimale
Debat på Københavns Universitet med deltagelse af især studerende fra veterinærvidenskab og husdyrvidenskab.

I danske stalde er der så god hygiejne, og foderet er så tæt på det optimale, at det kan være svært at sænke antibiotikaforbruget med Chr. Hansens probiotika alene. Artiklen er baseret på oplæg og debat ved begivenheden “Kan antibiotikaresistens bekæmpes i landbruget?

Se link til slides fra oplægsholderne i bunden af artiklen. 

Af Felix Stark, stifter og talsmand

Tilmeld gratis nyhedsbrev!

”Når man kigger rundt i verden, så er vi faktisk et foregangsland, når det gælder hygiejne, foder og antibiotikaforbrug. Danske stalde er tæt på det optimale. Det betyder ikke, at vi bare skal klappe os selv på skulderen og sige, det går fantastisk godt. Vi skal råbe vagt i gevær, når det er nødvendigt. Men vi gør det godt. Vi har diskussionerne, vi har åbenheden, vi har forskningsmidler, som gør, at vi går til biddet. Derfor skal vi fortsætte diskussionen og sige, det her kan vi gøre endnu bedre.”

Sådan sagde Dorthe Sandvang, dyrlæge, PhD, Animal Health Innovation,  Chr. Hansen A/S, da hun torsdag 20. februar holdt oplæg og deltog i debatten ”Kan antibiotikaresistens bekæmpes i landbruget.”

Læs også: Potente bakteriekulturer kan sænke antibiotikaforbrug

Stort arbejde at få godkendt produkter

Hun var inviteret til at fortælle om virksomhedens probiotikaprodukter, der ifølge forskningsresultater viser god effekt på forebyggelse af sygdomme hos husdyr.

– I Chr Hansen har vi produkter på markedet i dag. Men det jeg har fortalt om i dag, er endnu ikke godkendt i Europa. Det skyldes, at de først skal registreres og til det formål skal det være påvist, at de ikke er farlige, at de ikke indeholder antibiotikaresistens gener, og at man kan påvise, at de virker. Når det er sket, skal de registreres til brug for slagtesvin, smågrise eller søer. Det er et forholdsvist stort arbejde, men det er heldigvis også et spørgsmål om pipeline. De kommer måske på markedet om tre år, og der skal vi så gerne være i gang med at udvikle og registrere noget nyt, sagde Dorthe Sandvang.

Hun erkendte samtidig, at det er betydeligt sværere at gøre en forskel i danske stalde end i så mange andre.

– Når jeg hører Michael Nielsen her fortælle, kan jeg jo høre, at han allerede gør 100 ting for at sænke sit forbrug af antibiotika. Han har fokus på hygiejne og fodersammensætning og er sikkert tæt på det optimale. Så vores produkter kan ikke gøre så stor forskel i hans stald, som de kan gøre i Vietnam eller andre steder, hvor man først muger ud, når hønsenes hoveder rammer staldloftet, sagde Dorthe Sandvang.

Se hele debatdelen via facebook 

Dansk forbrug er lavt

At det danske forbrug af antibiotika i staldene er lavt i sammenligning med andre lande blev på mødet dokumenteret af Jan Dahl, chefkonsulent i Landbrug & Fødevarer med ansvar for fødevaresikkerhed, veterinære forhold & risikoanalyse.

– Jeg bruger forholdsvist meget af min tid på at rejse rundt i verden og fortælle om den danske indsats. I december var jeg i Indien, i januar var jeg i Vietnam. Jeg skulle have været til Kina om en uge, men konferencen blev aflyst på grund af Coronavirus. Til gengæld tager jeg til Rusland til april. Det gør jeg ikke for deres blå øjnes skyld men også fordi det er en form for eksportfremme, når jeg står og fortæller, hvad det er, vi gør, sagde Jan Dahl.

Men han pointerede samtidig, at det også er et væsentligt budskab til verden, hvor langt man kan komme med en aktiv sundhedsstyring.

– Heldigvis sker der også god fremgang nogle steder i verden. I Holland er de ved at være nede på dansk niveau. Tyskland har reduceret temmelig meget men har stadig et stykke at gå. Men da jeg var i Vietnam oplevede jeg også, at de havde søer, der gik alene i en baggård og fik fuld skrald på antibiotika, fordi de tror, det er nødvendigt for at holde den rask. Det kan man som dyrlæge godt ærgre sig over, når man ved, at dyr, der går alene, er dem, der har mindst risiko for at blive smittet af noget, sagde Jan Dahl.

Læs også: Danske husdyr er årsag til meget få resistensproblemer hos danskerne

Årsag til flere døde end kræft

Både Jan Dahl og Anders Rhod Larsen, sektionsleder i Statens Serum Institut havde slides med, der viste, hvor mange mennesker i Danmark, der bliver syge af MRSA.

Anders Rhod Larsen fortalte i sit oplæg, at MRSA er en forkortelse af ”Methicillin-resistent Staphylococcus aureus.”

Det er med andre ord stafylokokker, der er resistente over for de antibiotika, man normalt bruger til at behandle stafylokokinfektioner, og det er et stort og stigende problem i hele verden men knap så meget i Danmark, fortalte faglederen.

– Der er fremskrivninger fra WHO, FN og andre organisationer, der er ganske skræmmende. De viser, at antibiotikaresistens i 2050 vil være en større årsag til dødsfald end kræft. Med økonomiske øjne kan det være lige så skræmmende, for der er fremskrivninger der viser, at det vil være årsag til fald i verdens BNP på 3 procent. Det samme som man så med finanskrisen, fortalte Anders Rhod Larsen.

Opmuntrende var det dog, at Danmark, sammen med de øvrige nordiske lande og også Holland, ligger meget lavt i forhold til antallet af MRSA forekomster i sammenligning med resten af Europa.

– Kigger vi længere ud i verden er det ganske unikt, at vi har den situation i Danmark, Norden og Holland. Men også i Danmark har vi set en stigning i antallet af personer med MRSA. De fleste tilfælde har vi i København, og de fleste er ikke relateret til husdyr-MRSA – også kendt som cc398 – men det antal stiger også, og det udgør en tredjedel af tilfældene. Derfor holder vi også fortsat nøje øje med udviklingen, sagde Anders Rhod Larsen.

Se alle oplæggene via facebook 

Er det opstået i danske stalde?

Han slog i den efterfølgende debat fast, at tidligere tiders brug af bestemte typer antibiotika i danske stalde kan have været årsag til, at cc398 er opstået i Danmark. Men at den primære årsag til spredningen til ca. 90 procent af danske grisestalde skyldes handel med dyrene.

Til det havde Jan Dahl fra Landbrug & Fødevarer den kommentar, at han ikke ved, om cc398 kan være opstået som følge af antibiotikaforbruget i danske stalde.

– Men det er faktisk også lidt ligegyldigt. For ligegyldig om det er opstået her eller i et andet land, ville det være kommet hertil uanset hvad. Det, man kan se i Norges lille grisebestand, hvor cc398 er forsøgt udryddet, er, at de hele tiden får nye typer af cc398 ind i besætninger. Hvis man forestiller sig, at vi i Danmark brændte de anslået 14 milliarder krone af, det ville koste at udrydde forekomsten i staldene, så ville det genopstå i 50-60 besætninger om året. Primært som følge af, at mennesker uforvarende bragte det ind, sagde Jan Dahl.

En tilhører ville vide, om vi har råd til at lade være med at udrydde forekomsten. Til det svarede Jan Dahl til forsamlingen, der primært bestod af dyrlægestuderende:

– Vi har i Danmark det princip, som jeg finder fornuftigt, at erhvervet selv skal betale for sådan en indsats. Hvis det skulle gøres på dette område, kan jeg i hvert fald garantere, at vi ikke får brug for svinedyrlæger i fremtiden.

Læs også: Studerer husdyr – hvad gør jeg, hvis koen skal på pension?

Behov for psykofarmaka?

Blandt oplægsholderne var også Jette E. Kristiansen, overlæge, dr. med. og specialist i klinisk mikrobiologi. Hun har gennem sine 44 års forskning påvist, at mikrobiel resistens kan reverseres ved hjælp af moderne psykofarmaka. Hun mener, det kan gøre en afgørende forskel i behandlingen af fx resistent tuberkulose og malaria, der hvert år kræver utallige dødsofre.

– Det er en tung proces at få det klar til markedet. Fx for tuberkolose ved vi, hvilke regimer der er på vej til behandlingen fra de store medicinalfirmaer. De vil gerne have nogle pipelines til at bruge de pharmaka, de har. Det, det kommer an på, det er, om der er et behov. Og det behov har åbenbart ikke været stort nok endnu, sagde Jette Kristiansen.

Anders Rhod Larsen fra SSI var enig i, at det er rigtig spændende at prøve at lade være med at være så specialeorienterede i den måde, vi anvender vores medicin på.

– Vi kan tænke mere holistisk. Det lyder plausibelt, at man ikke har været så god til det tidligere, sagde Anders Rhod Larsen.

Læs også: Læge og mangeårig resistensforsker: Mikrobiel resistens kan reverseres

Præsentationer fra oplægsholdere

Se slides fra Dorthe Sandvang fra Chr. Hansen

Se slides fra Jan Dahl, Landbrug & Fødevarer

Se slides fra Anders Rhod Larsen<, SSI

Se slides fra Jette E. Kristiansen

Læs også artikel om griseproducent Michael Nielsen, Tilsbæk, der fortalte om, hvordan han bliver bombarderet med hokuspokus, der skal hjælpe ham med at reducere sit antibiotikaforbrug.

 

Bliv medlem i Verdens Bedste Fødevarer

I Verdens Bedste Fødevarer er vi store fortalere for at finde metoder til at sænke forbruget af antiobiotika og problemer forbundet med resistens.

Vi håber, du vil være med til at hjælpe os med at sætte skub i udviklingen ved at blive medlem i foreningen.

Her kan du læse om andres grunde til at blive medlem:

BASF betaler medlemskab for deres medarbejdere

“Vi landmænd ønsker en bedre verden nøjagtig som alle andre”

VU’er: Derfor er jeg medlem af Verdens Bedste Fødevarer

Visionær landmand vil vise “den tredje vej”

Sandvasker vil lægge rent sand i amerikanske køers senge

Følg os!