MRSA fra husdyr udgør mindre end 0,5 procent af alvorlige stafylokok-infektioner hos danskerne. Andelen af øvrige humane resistens-problemer, der kan tilskrives antibiotika-forbrug eller forekomst af resistente bakterier hos danske husdyr, er så lav, at den ikke kan beregnes.
Gæsteindlæg af chefkonsulent og dyrlæge Jan Dahl, Landbrug & Fødevarer (organisationen er medlem af Verdens Bedste Fødevarer).
Hør ham uddybe, når foreningerne Verdens Bedste Fødevarer, Danske Fødevare- og Landbrugsjournalister og Abildgaardkredsen i samarbejde med studenterrepræsentanter for VMF Event og Husdyrbrugsgruppen på Københavns Universitet inviterer til debat om antibiotikaresistens med en række eksperter på området.
Information om tilmelding til debatten i bunden af artiklen. Sendes også live på vores facebookside.
Tilmeld nyhedsbrev!
Antibiotika-forbruget i dansk landbrug har altid været lavt, sammenlignet med de fleste andre lande med moderne landbrugsproduktion.
I 2019 var det 25 år siden, de første systematiske tiltag blev gjort for at reducere antibiotika-forbruget i dansk svineproduktion. I 1994 blev det besluttet, at danske dyrlæger ikke skulle tjene penge på at sælge antibiotika, og reglerne for at anvende generiske antibiotika-produkter under kaskadereglen blev indskærpet.
Det medførte det følgende år et stort fald i antibiotika-forbruget til behandling af husdyr.
Siden da er en række tiltag blevet gennemført. Samlet udgør antibiotika-forbruget i landbruget i dag mindre end halvdelen af forbruget i 1994. Med de seneste initiativer er forbruget af antibiotika til produktion af et svin reduceret med 33 procent siden 2009.
Ifølge den seneste statistik fra EU (ESVAC 2017) blev der i 2017 i EU brugt 109,3 mg per kg biomasse (PCU). I Danmark var forbruget 39,4 mg per kg biomasse. Der bruges næsten 3 gange mere antibiotika per kg biomasse i EU sammenlignet med forbruget til husdyr i Danmark.
Svineproduktionen har udfaset brugen af de kritisk vigtige antibiotika: 3. og 4. generations cefalosporiner, fluoroquinoloner og colistin. Salmonella-bakterier fra danske husdyr er meget sjældent resistente overfor disse antibiotika, hvorimod salmonella-infektioner erhvervet ved udlands-rejser eller fra importerede fødevarer ofte kan være resistente overfor disse antibiotika, med deraf følgende risiko for behandlingssvigt.
1 til 1,5 procent af resistens-problemstillingen i Danmark
European Center for Disease Control har estimeret, at der i 2015 var 33.100 dødsfald, der kunne tilskrives resistente, bakterielle infektioner. 124 af disse dødsfald var i Danmark. Disse estimater omfatter de mest betydningsfulde, resistente bakterielle infektioner, fordelt på blodforgiftninger, lungebetændelser, bløddels-infektioner og urinvejs-infektioner.
ECDC estimerer, at mellem 7,7 og 9,3 af de 124 dødsfald i Danmark skyldes infektioner med MRSA (Methicillin resistente Staphylococcus aureus).
Siden 2014 har LA-MRSA CC398 (husdyr-MRSA red.) udgjort mellem 10 og 20 procent af MRSA-blodforgiftninger. Baseret på disse estimater, har der været mellem 1 og 2 dødsfald årligt forårsaget af LA-MRSA, når ECDC’s estimater anvendes.
LA-MRSA udgør således 1 til 1,5 procent af resistens-problemstillingen i Danmark, når det måles på dødsfald.
LA-MRSA findes i dag i de fleste svinebesætninger, samt i en del mink og kvæg-besætninger. LA-MRSA er også påvist hos danske heste.
Husdyr-MRSA hos 90 personer
Det bedste estimat for udviklingen i forekomsten af LA-MRSA hos mennesker i Danmark fås ved at opgøre antal personer med infektion, men uden kontakt til husdyrerhvervet. Dette tal steg frem til 2016, og fulgte tæt udviklingen i andelen af positive besætninger. Efter 2016 har tallet været stabilt omkring 90 personer, som et udtryk for, at der i hvert fald ikke er nogen større spredning i den del af befolkningen, der ikke har kontakt til den animalske produktion.
Der er gennemført store projekter i Holland og Danmark, for at klarlægge epidemiologien og finde interventions-muligheder for LA-MRSA.
Resultaterne fra disse studier, og erfaringer fra Norge har vist, at LA-MRSA spredes ved flytning af dyr. Men at mennesker spiller en langt større rolle for spredningen, da mennesker flytter infektionen mellem grupper af besætninger, hvorefter flytning af dyr er årsag til spredningen indenfor gruppen.
Studierne har vist, at der kan påvises en statistisk sikker sammenhæng mellem antibiotika-forbruget i svinebesætninger og LA-MRSA- forekomst i svinebesætninger. Men at sammenhængen er så svag, at selv meget store sænkninger i antibiotika-forbruget kun vil have en begrænset effekt på forekomst hos svin.
For få smittede umuliggør beregninger
For de øvrige vigtige resistens-problemstillinger, der er gennemgået i ECDC-rapporten er det ikke muligt at kvantificere hvor stor en andel, der kan tilskrives landbruget.
Dette skyldes ikke manglende viden, men graden af sammenfald mellem bakterie-typer, resistens-typer og genetiske markører mellem bakterier fra danske husdyr og danske patienter er så lille, at klassiske ”smitteregnskabs-modeller” ikke kan anvendes.
Eller sagt på en anden måde: Andelen af humane resistens-problemer, der kan tilskrives antibiotika-forbrug eller forekomst af resistente bakterier hos danske husdyr, er så lav, at den ikke kan beregnes.
For eksempel viser adskillige undersøgelser, at ESBL fra husdyr udgør en anden population end ESBL fra den generelle, humane population. Det betyder ikke, at det fuldstændig kan afvises, at ESBL hos humane patienter kan komme fra husdyr, men det kan med sikkerhed siges, at det ikke sker hyppigt.
Konklusioner
Antibiotika-forbruget i dansk landbrug er lavt i international sammenhæng. Og de mest problematiske antibiotika er helt udfaset.
Antibiotika-forbrug eller forekomst af resistente bakterier hos danske husdyr udgør en begrænset del af de humane resistens-problemer hos mennesker i Danmark.
Kan antibiotikaresistens bekæmpes i landbruget?
Hør Jan Dahl uddybe, når foreningerne Verdens Bedste Fødevarer, Danske Fødevare- og Landbrugsjournalister og Abildgaardkredsen i samarbejde med studenterrepræsentanter for VMF Event og Husdyrbrugsgruppen på Københavns Universitet inviterer til debat om antibiotikaresistens med en række eksperter på området.
Det sker 20 februar klokken 17-19 på Thorvaldsensvej 40, 1871 Frederiksberg. Lokaleinformation følger ved tilmelding.
Tilmelding til debatten skal ske senest d. 12.02.2020 og skal ske via dette link ”Kan antibiotikaresistens bekæmpes i landbruget?”
Bemærk: Inkl forplejning, tilmelding via link nødvendig. Begivenheden vil blive optaget på video og sendt live via Facebook.
Øvrigt panel:
Jette Kristiansen, læge og professor i klinisk mikrobiologi, Abildgaardkredsen, har forsket i MRSA og påviser, at en række farmaka kan gøre højresistente bakterier følsomme overfor antibiotika igen.
Michael Nielsen producerer grise i Nordsjælland. Han fortæller om sine erfaringer med sænket antibiotikaforbrug. Læs artikel fra New York Times om ham og svineproducent Søren Søndergaard: Denmark raises Antibiotic-Free Pigs. Why Can’t the U.S.?
Desuden kommer en repræsentant fra Statens Serum Institut og giver en status på omfanget af MRSA-problemer og behovet for indsats til bekæmpelse af problemet.
Endelig kommer Dorthe Sandvang, DVM, PhD og Innovation Manager i ingrediensvirksomheden Chr. Hansen, der ved hjælp af probiotika mener at kunne sænke forbruget af antibiotika til både mennesker og dyr.
Tilmelding til debatten skal ske senest d. 12.02.2020 og skal ske via dette link ”Kan antibiotikaresistens bekæmpes i landbruget?“