Mikroorganismer, der er blevet resistente over for antibiotika, kan gøres følsomme igen over for klassiske antibiotika – mikrobiel resistens kan reverseres, mener mangeårig resistensforsker. Hør om hendes resultater 20 februar på Københavns Universitet. Se mere om tilmelding i bunden af artiklen. Sendes også live på vores facebookside.
Gæsteindlæg ved Jette Elisabeth Kristiansen, seniorforsker ved SDU, Fhv. overlæge, dr. med og specialist i klinisk mikrobiologi – og medlem i Verdens Bedste Fødevarer.
Tilmeld nyhedsbrev!
Jeg startede min karriere som læge. Efter jeg havde gjort mig en del praktiske erfaringer på dette felt uddannede jeg mig som specialist i Klinisk Mikrobiologi.
Gennem mine studier af resistensproblematikken gjorde jeg mig nogle særdeles interessante observationer, der blev revolutionerende for vor opfattelse og forståelse af behandlingen af resistente infektioner.
Helt specifikt drejer det sig om, hvorledes en hel række farmaka med affinitet til CNS (nervesystemet) griber ind i bakteriecellens håndtering af netop antibiotika. Da disse farmaka ikke er udviklet som antibiotika, men til noget helt andet, benævnes de non-antibiotika.
Den revolutionerende opdagelse blev set i 1975 og beskrevet (1), og i 1990 blev denne forskning præsenteret i en disputats (2). Samme år blev der med dette udgangspunkt oprettet et International Society for Non-antibiotics (3,4).
Mit forskningsområde blev meget tidligt centreret om at besvare et vigtigt spørgsmål stillet af nobelpristageren Paul Ehrlich (1854-1915) i 1891 i forbindelse med, at han – for første gang i den medicinske historie – helbredte 2 patienter med malaria ved at anvende det syntetisk udviklede farvestof, phenothiazin analogen ”methylenblåt” som lægemiddel (5,6).
Paul Ehrlichs spørgsmålet lød: Vil det i fremtiden blive muligt at gøre kininresistente malariaparasitter følsomme igen ved hjælp af methylenblåt?
Rigtig mange nutidige forskeres svar på Paul Ehrlichs spørgsmål er i dag et rungende ja!
Læs også: Brug mine 44 års forskning i resistens opfordrer 76årige Jette E. Kristiansen
Lægemidler udviser antimikrobielle egenskaber
Spørgsmålet er besvaret gennem undersøgelser af den antimikrobielle effekt af nutidigt anvendte psykofarmaka, der har deres basis i methylenblåts kemiske opbygning. Disse kan alle gøre resistente mikrober som parasitter, bakterier vira etc. følsomme igen over for klassiske antibiotika – de kan reversere resistensen.
Ved at besvare Paul Ehrlich`s gamle spørgsmål til fremtiden, har det uventet yderligere vist sig, at de naturlige og syntetiske lægemidler, der har affinitet til nervesystemerne i dyr og mennesker, generelt udviser antimikrobielle egenskaber.
At lægemidler, der har affinitet til nervesystemerne i dyr og mennesker, generelt har antimikrobielle egenskaber rejser en lang række lægevidenskabelige og veterinære spørgsmål, der peger på, at der i princippet er mange farmakologiske løsningsmuligheder på mikrobielle resistensproblemer.
Oven på de oven for præsenterede synspunkter kan der konkluderende rejses følgende spørgsmål (7) efterfulgt af følgende dokumenterede svar:
- Kan mikrobiel antibiotikaresistens reverseres? Ja
- Kan patogenicitet og virulens reduceres ved hjælp af psykofarmaka og andre non-antibiotika og deres analoger? Ja
- Kan synergi mellem psykofarmaka og klassiske antibiotika undersøges for sin dokumenterede evne til at sætte forbruget af antibiotika ned? Ja
- Kan man udvikle nye antibiotika ud fra allerede kendte non-antibiotika? Ja
- Kan man udvikle ”renere” lægemidler ved at udnytte stereospecificitet? Ja
- Vil polyfarmacien her udfordre vores forståelse af farmakokinitikken eller farmakodynamikken ved behandlingen af patienter med svære infektioner? Ja
Selvom vi jævnligt bliver udsat for dommedags-profetier baseret på hjemlige og globale estimerede statistikker, så er der her påpeget gode muligheder for at finde løsninger på resistensproblemerne, således at vi også fremover kan behandle vores patienter dyr såvel som mennesker.
Den kritiske læser af ovenstående vil givetvis oven på de fremførte synspunkter rejse hoved-spørgsmålet: Hvorfor har disse ingen placering i den danske resistensdebat? Paneldiskussionen til debatmødet ”Kan antibiotikaresistens bekæmpes i landbruget?” den 20. februar 2020 vil givetvis komme ind på væsentlige aspekter af denne problemstilling.
Kan antibiotikaresistens bekæmpes i landbruget?
Hør Jette Kristiansen uddybe, når foreningerne Verdens Bedste Fødevarer, Danske Fødevare- og Landbrugsjournalister og Abildgaardkredsen i samarbejde med studenterrepræsentanter for VMF Event og Husdyrbrugsgruppen på Københavns Universitet inviterer til debat om antibiotikaresistens med en række eksperter på området.
Det sker 20 februar klokken 17-19 på Thorvaldsensvej 40, 1871 Frederiksberg. Lokaleinformation følger ved tilmelding.
Tilmelding til debatten skal ske senest d. 12.02.2020 og skal ske via dette link ”Kan antibiotikaresistens bekæmpes i landbruget?”
Bemærk: Inkl forplejning, tilmelding via link nødvendig. Begivenheden vil blive optaget på video og sendt live via Facebook.
Øvrigt panel:
Jan Dahl, chefkonsulent i Landbrug & Fødevarer med ansvar for fødevaresikkerhed, veterinære forhold & risikoanalyse fortæller om udviklingen i danske svineproducenters brug af antibiotika og status på bekæmpelse af CC398.
Michael Nielsen producerer grise i Nordsjælland. Han fortæller om sine erfaringer med sænket antibiotikaforbrug. Læs artikel fra New York Times om ham og svineproducent Søren Søndergaard: Denmark raises Antibiotic-Free Pigs. Why can’t the U.S.?
Desuden kommer en repræsentant fra Statens Serum Institut og giver en status på omfanget af MRSA-problemer og behovet for indsats til bekæmpelse af problemet.
Endelig kommer Dorthe Sandvang, DVM, PhD og Innovation Manager i ingrediensvirksomheden Chr. Hansen, der ved hjælp af probiotika mener at kunne sænke forbruget af antibiotika til både mennesker og dyr.
Tilmelding til debatten skal ske senest d. 12.02.2020 og skal ske via dette link ”Kan antibiotikaresistens bekæmpes i landbruget?”
Kilder:
1.Kristiansen, J. E. H. (1977). Fatal chloroquin poisoning with
severe hypokalaemia. Ugeskrift for Læger 139, 1666–7.
2.Kristiansen, J. E. (1990). The antimicrobial activity of psycho –
therapeutic drugs and stereo-isomeric analogues. (Thesis, DMSC, KU Copenhagen).
Danish Medical Bulletin 37, 165–82.
- Kristiansen, J. E. (1991). Antimicrobial activity of nonantibiotics.
ASM NEWS 57, 135–9.
- Kristiansen, J. E. (1992). Antimicrobial activity of nonantibiotics.
Reports from a congress on the antimicrobial effect of
drugs other than antibiotics on bacteria, viruses, protozoa, and
other organisms. Copenhagen, May, 1990. Acta Pathology Micro –
biology et Immunology Scandinavia (APMIS), Suppl. 100, 7–14.
- Guttmann, P. & Ehrlich, P. (1891). Über die Wirkung des
Methylenblau bei Malaria. Berliner Klinische Wochenschrift 39,
953–6.
- Kristiansen JE. (1989). Dyes, antipsychotic drugs and antimicrobial activity. Danish Medical Bulletin 36: 178–185.
- ([PDF] 2017_Kristiansen_and_Fey_Special-case-of-reality-jbb …
https://portal.findresearcher.sdu.dk › files › 2017_Kristi…
efter K JEH – 2017 – Relaterede artikler
- maj 2017 – Kristiansen and Fey, J Bioequiv Availab 2017, 9:3. DOI: 10.4172/jbb.1000335. Review Article. OMICS International. Journal of Bioequivalence …)
