hokuspokus

Griseproducent: jeg bliver dagligt bombarderet med hokuspokus

hokuspokus
Griseproducent Michael Nielsen, Tilsbæk, talte frit fra leveren og – som den eneste oplægsholder – uden slides

Griseproducent Michael Nielsen (medlem i Verdens Bedste Fødevarer) arbejder intenst på at sænke sit zink- og antibiotikaforbrug. Men ikke med alger, tang, knuste sommerfugle og andet ”hokuspokus” uden effekt. Artikel baseret på oplæg og debat ved begivenheden “Kan antibiotikaresistens bekæmpes i landbruget?” – Se link til slides fra oplægsholderne i bunden af artiklen. 

Af Felix Stark, stifter og talsmand

Tilmeld nyhedsbrev!

”Det har ingen værdi for mig at vide, om jeg har MRSA i stalden eller ikke. Sandsynligheden taler for, at jeg har det, men hvis jeg ikke har det i dag, kan jeg have fået det i morgen. Og vi tager under alle omstændigheder alle de forholdsregler, man skal tage,  hvis man har MRSA i stalden.”

Michael Nielsen, griseproducent på Tilsbæk i Nordsjælland, er meget ligefrem ved debatten ”Kan antibiotikaresistens bekæmpes i landbruget”.

Dorthe Sandvang fra Chr. Hansen og han er de eneste af de fem oplægsholdere, der holder sig inden for de ti minutters taletid, han er blevet tildelt. Og man kan mærke, han har erfaring med både oplæg og debat.

– Som landmand har jeg også respekt for de resistente bakterier. Jeg har både børn og forældre som gerne skulle leve længe endnu. Så på den måde har jeg også god grund til at arbejde for at sænke antibiotikaforbruget. Det synes jeg generelt, danske landmænd er gode til, men jeg er helt med på, vi kan gøre det bedre i morgen, end vi gjorde det i dag, siger Michael Nielsen.

Læs også: Danske husdyr er årsag til meget få resistensproblemer hos danskerne

Øver sig på zinkforbud

At det bliver taget alvorligt i stalden er der ingen tvivl om. Michael Nielsens forbrug af antibiotika er væsentligt lavere end gennemsnittet, selv om hans søer går i løsdrift og dermed ikke ”afleverer” deres afføring direkte ned i spalterne.

– Det er ikke nemt, og det ville bestemt være nemmere, hvis vi bare brugte antibiotika, når vi kunne se behovet. Vi ligger langt fra det punkt, hvor vi kunne risikere et ”gult kort” for vores forbrug, så vi kunne godt skrue op til gavn for økonomien. Men det vil vi ikke. Vi vil finde de løsninger, der gør, at vi kan sænke forbruget endnu mere, siger Michael Nielsen.

Lysten og evnen til at gå forrest viser sig også derved, at Michael Nielsen er godt i gang med at øve sig i at undvære zink. Fra 2022 vil det ikke længere være lovligt, og Michael vil gerne være klar i tide.

– Vi har prøvet at droppe zink helt. Det betød, at vi måtte bruge mere antibiotika. Nu har vi sænket til kvart dosis med gode resultater, så vi kan blive klar til at være nede  på nul senest i 2022, siger Michael Nielsen.

Se hele debatdelen via facebook 

Alger og tang virker ikke

Til gengæld er han temmelig skeptisk overfor diverse tilbud, der lover at kunne mere eller mindre fjerne brugen af antibiotika i staldene.

– Jeg bliver mere eller mindre dagligt bombet med alt muligt hokuspokus, der skal erstatte vores antibiotikaforbrug. Lige fra tang til alger, søstjerner, knuste sommerfugle, og jeg ved ikke hvad. Mig bekendt er der ikke noget, der virker, og jeg kaster ikke penge efter noget, landbrugsrådgivningen i SEGES ikke har testet og dokumenteret effekten på, siger Michael Nielsen.

Han har dog stor tiltro til, at der kan udvikles løsninger, der kan sænke antibiotikaforbruget endnu mere.

– Det har været spændende at høre oplæg fra Chr. Hansen i dag, og jeg har store forventninger til de produkter, Dorthe kan komme med i fremtiden. Og vacciner er også noget, vi helt sikkert skal gøre mere i. Lige nu arbejder vi med en autovaccine, som vi skal bruge til vores nyfødte grise, fordi vi har nogle kedelige bakterier, der florerer i vores farestald, siger Michael Nielsen.

Se alle oplæggene via facebook 

Præsentationer fra oplægsholdere

Se slides fra Dorthe Sandvang fra Chr. Hansen

Se slides fra Jan Dahl, Landbrug & Fødevarer

Se slides fra Anders Rhod Larsen<, SSI

Se slides fra Jette E. Kristiansen

Bliv medlem i Verdens Bedste Fødevarer

I Verdens Bedste Fødevarer er vi store fortalere for bedre udnyttelse af den danske husdyrgødning. Vi håber, du vil være med til at hjælpe os med at sætte skub i udviklingen ved at blive medlem i foreningen.

Her kan du læse om andres grunde til at blive medlem:

BASF betaler medlemskab for deres medarbejdere

“Vi landmænd ønsker en bedre verden nøjagtig som alle andre”

VU’er: Derfor er jeg medlem af Verdens Bedste Fødevarer

Visionær landmand vil vise “den tredje vej”

Sandvasker vil lægge rent sand i amerikanske køers senge

(Visited 82 times, 1 visits today)

Del artikel