TV 2 ØSTJYLLAND har fået 1.600 delinger af en video med en fiskehandler, der kalder opdrætslaks for lyserødt orange lort. Men vi burde spise FLERE opdrætsfisk.
Af Mette Cristine Schou Frandsen, formand for Verdens Bedste Fødevarer
Tilmeld gratis nyhedsbrev!
Som uddannet miljøbiolog med en PHD grad i den påvirkning, vores primærproduktion har på vores natur, var det med nogen tøven, at jeg indtrådte i min nuværende stilling som kommunikationsrådgiver for en større virksomhed, der laver teknologiske løsninger til fiskeopdræt.
Indtil da var min eneste viden om fiskeopdræt, at det vist nok er noget med overmedicinerede halvgiftige fisk, der lever i armod og lidelse til de slagtes og sælges til forbrugere der er ligeglad med kvalitet, dyrevelfærd og miljø.
Efter 4 år i branchen, spiser jeg nu selv stort set kun opdrætsfisk og undgår vildtfaget fisk fra udvalgte områder med velovervejet omhu.
Danskeren ved intet eller meget lidt om opdrætsfisk. En slags uskyldig uvidenhed som medierne har en stor rolle i at udnytte til saftige artikler der trykker på vores emotionelle knapper og får os til at klikke på deres indhold.
Dette inkluderer, lidt til min overraskelse, minimum én aarhusiansk fiskehandler, der i et opslag på TV2 ØSTJYLLANDs facebookside kalder opdrætslaks (som han selv sælger) for lyserødt orange lort.
Det har indbragt opslaget indtil videre 1600 delinger og 6.000 likes. Kun 11 personer har reageret med en sur smiley, selv om indslaget kaster en hel branche under bussen.
Læs også: Lyver VBF om hvor mange laks, der gyder i norske vandløb?
Trist ansvarsfraskrivelse fra TV2 ØSTJYLLAND
Fiskehandleren ved tydeligvis ikke bedre, men det burde TV2 ØSTJYLLAND måske? Niels Dalsgaard, formand for Dansk Akvakultur har henvendt sig til mediet om indslaget med et ganske rimeligt forslag (forkortet og bragt med tilladelse fra Niels Dalsgaard):
”Som et minimum kunne TV2 have stillet journalistiske spørgsmål til, hvad der menes med, at opdrættet fisk er kunstige eller ”lort” og begrundelsen for dette udsagn.”
Men fra tv-stationen lyder svaret, at de har kørt en reportageserie om fiskehandleren i fire afsnit på TV og web. Stationens indholdsschef Thomas Skov skriver i en mail:
“Klippet på Facebook er et mindre uddrag af et afsnit. I kommentarsporet på Facebook, hvor brugerne diskuterer fiskehandlerens holdning til opdrætslaks, repræsenteres både holdninger for og imod lakseopdræt (og meget andet), og debatten foregår i en ordentlig tone. Videoklippet repræsenterer udelukkende fiskehandlerens holdning – ikke TV2 ØSTJYLLANDS.”
Det er en trist ansvarsfraskrivelse fra et medie med stort ansvar for vidensdannelsen i befolkningen!
Og man kunne jo da i hvert fald have spurgt fiskemanden, hvorfor han egentlig fører det, han kalder lyserødt orange lort i sin egen butik!
Læs også: Elendig journalistik om muslingeopdræt i Weekendavisen
Vi burde spise FLERE opdrætsfisk
For at finde svaret på det spørgsmål, skal man nok som det første slå fast, at vi er for mange mennesker på jorden til, at vi kan finde vores mad i den vilde natur uden at udslette de arter, vi spiser. Vi kan ikke alle spise kronvildtsfrikadeller til aftensmad, hvis vi vil have kronhjorte i naturen. Vi har et ansvar overfor den vilde natur og dyrelivet.
Det gælder også for fisk. Hvis vi vil spise fisk, må vi fiske efter kvoter, der sørger for bevaring af de vilde bestande. Herudover må vi opdrætte dem selv – præcis som med vores produktion af kød i landbruget.
Det er formentlig en del af forklaringen på, at fiskemanden – trods sin modvilje – har opdrætslaks på hylden. Hans kunder efterspørger nok laks. Men visse bestande af vilde laks er nogle steder så truet, at organisationen ICES, der arbejder for evidensbaseret bæredygtig udnyttelse af søer og have – foreslår at alt fiskeri – inklusiv lystfiskeri – efter laks i Østersøen sættes på hold.
Fiskeopdræt betyder altså, at flere mennesker kan få adgang til at spise fisk. Lidt ligesom vi har mulighed for at producere mad nok til alle, fordi vi har landbrug.
Vi burde med andre ord spise FLERE opdrætsfisk, hvis vi vil give naturen en chance.
Læs også: Musholm sætter navn på fiskeopdrætternes onde anonyme ånd
”Opdrætsfisk” er ikke kun én ting
Det næste, jeg vil slå fast, er, at ”opdrætsfisk” ikke kun er én ting. Der findes mange forskellige typer af opdræt med forskellige fordele og ulemper. Det gælder også for produktionen af laks og ørred.
Danmark er verdenskendt for det, vi kalder modeldambrug, hvor vi gennem en lang række reguleringsindsatser er blevet ”inspireret” til at optimere vore produktionsformer gennem recirkulering af vandet, nedbringelse af udledningen af næringsstoffer til naturen og nedbringelse af brugen af kemiske hjælpestoffer. En stor del af udviklingen af landbaserede anlæg med recirkulering sker samarbejde med, og finansieres af, havbrug, så i Danmark er fx ørrederne 2 år på landbaserede anlæg og kun 6 – 8 måneder i havet. Det er drevet frem som en kombineret indsats fra hele værdikæden hvor vores teknologileverandører har arbejdet side og side med fiskeproducenterne.
Resultatet er noget, vi som danskere burde være stolte af. Udledningen af næringsstoffer fra produktion af fiskeprotein er langt mindre (pr kg produceret protein) end fx produktionen af landbrugsdyr.
Læs også: Innovativt fiskefoder kan gøre Danmark til pionerer indenfor grønne havbrug
Brug af antibiotika opgøres i kg – ikke tons
Fiskehandleren i facebookopslaget hævder, at opdrætslaks er kunstigt, fordi det kommer fra opdræt i blandt andet Norge. Hvad der præcist gør opdræt kunstigt, giver han ikke svar på, og han skal have ros for ikke at nævne noget om, at opdrætslaksen skulle være usund at spise på grund af fx medicinrester eller miljøforurenende stoffer, som mange kritikere af opdrætslaks ellers ynder at give udtryk for.
Det er nemlig sådan, at de undersøgelser, som Fødevarestyrelsen har lavet af fx norske opdrætslaks (som med god sandsynlighed er dem, fiskehandleren fra Aarhus kalder lyserødt orange lort (Reference 2), faktisk viser, at indholdet af visse miljøforurenende stoffer er LAVERE end de vildtlevende laks. Faktisk opfordrer Fødevarestyrelsen til, at man spiser opdrætsfisk for at undgå stoffer som fx Dioxin og PCB..
Opdrættere bruger ganske rigtigt det, vi kalder ”kemiske hjælpestoffer” som f.eks. kobber til imprægnering af net og per aqua til desinficering af vand på landbaserede anlæg. Disse stoffer er nødvendige, og man kan sammenligne det med, at vi mennesker bruger en vis mængde kemi for at holde vores boliger rene og sunde at være i.
Med det sagt arbejdes der intensivt på at udskifte disse stoffer med stadigt bedre alternativer.
På samme måde bruges vacciner til at styrke dyrevelfærden. At ville nægte en fisk en vigtig vaccine er ikke anderledes end at ville nægte, at mennesker skal vaccineres. Det handler om sundhed og dyrevelfærd.
Det samme kan man sige om brugen af antibiotika til opdrætslaks, som af og til også skævvrides.
Reelt set kan man næsten sige, at der ikke bruges antibiotika, da brugen er så absurd lav og fuldstændig usammenlignelig med al anden husdyrproduktion i verden! Brugen af antibiotika i Norge (en af de største lakse producenter i verden) opgøres i kg til de millioner af tons laks, de opdrætter.
Opdrætsfisk er altså ganske ”rene” og sikre sammenlignet med de vildtfangede fisk. De er underlagt streng regulering og overvågning, som udgør en ekstra sikkerhed for forbrugeren i forhold til de vildtfangede fisk.
Læs også: Musholm ser kæmpe potentiale i økologisk dansk fiskeopdræt
Dårlig dyrevelfærd at tage lyserød orange farve fra laksen
Endelig er der farven på opdrætslaksens kød, som fiskehandleren kalder ”lyserød orange”. Det er et emne, som folk, der intet eller meget lidt ved om fisk, fiskebiologi og fiskeproduktion, ynder at snakke om, når laksen kommer fra opdræt.
Først og fremmest: Vildtlevende laks har lyserødt kød, der som kan være både lysere eller mørkere end opdrætslaksens farve. Det afhænger af laksearten. Farven hos vildlaksen kommer fra stoffet astaxanthin, som findes i blandt andet krebsdyr. De steder, hvor laksen har et stort indtag af disse, er kødet meget mørkt. I Østersøen har de vildtlevende laks en farve, der mere ligner den farve, de har i et opdræt, fordi de indtager mindre astaxanthin.
Opdrættede laks får nemlig – for at sænke ressourceforbruget – mere og mere vegetabilsk foder. Det går ret fint, selvom det ikke er en let øvelse at gøre et rovdyr halv-vegetarisk for miljøets skyld.
Men det betyder, at fisken kommer til at mangle forskellige stoffer. Et af dem er astaxanthin, som derfor tilsættes foderet – ligesom det gør i foderet til flamingoer i zoologiske haver.
Det handler altså ikke kun om at give dem kunstig farve, men også om at give dem en kost, der ligner den, de har i naturen, så meget som muligt for deres sundheds skyld.
Astaxanthin fungerer desuden som vitamin og anti-oxidant, som er vigtig for laksens kønsmodning. Farven ”flyttes” fra kødet hos kønsmodne hun-laks til æggene og til skindet hos kønsmodne han-laks for at signalere kønsmodning.
Lovgivningen i Danmark siger herudover, at man ikke må tilsætte mere astaxanthin end ”det der afspejler fiskens fysiologiske behov”.
Læs også: Kvælstof fra havbrug udgør ca. 0,06 % af kvælstoftransport i danske farvande
Åben invitation til fiskehandleren og TV2 ØSTJYLLAND
Når den århusianske fiskehandler derfor fremhæver den lyserøde orange farve som noget særligt mistillidsvækkende, er det altså helt gakket. Alternativet er, at vi ikke giver fiskene astaxanthin og dermed forringer deres sundhed.
Det er meningsløst, og jeg var faktisk ret overrasket, da jeg hørte en fiskehandler udtale netop dette. Det vidner desværre mest om uvidenhed, og den unge mand og TV2 ØSTJYLLAND har hermed en invitation til at komme med ud og se, hvordan et moderne opdræt fungerer og høre om alle de mange miljø- og sundhedsfordele, der er ved opdrætsfisk.
Jeg vil vædde på, at han vil lægge fisken i sin køledisk med oplyst stolthed derefter.
Læs også: Danmark er foregangsland for bæredygtig akvakultur
Skal vi fortælle din gode historie?
Verdens Bedste Fødevarer tilbyder hjælp til at få fortalt de mange gode historier om danske fødevareproducenters anstrengelser for at gøre ting bedre for: Miljø, klima, natur, dyrevelfærd og arbejdsmiljø.
Læs mere om tilbuddet her: “Skal vi hjælpe med at fortælle din gode fødevarehistorie?”
Bliv medlem
I Verdens Bedste Fødevarer tror vi på, at danskerne vil støtte massivt op om danske kvalitetsfødevarer. Ligesom vi støtter op om et bæredygtigt og velfungerende fødevareerhverv. Derfor håber vi, du også vil blive medlem i Verdens Bedste Fødevarer
