En anonym person har skrevet til VBF, at vi lyver om, hvorvidt der er flere laks, der gyder i norske vandløb nu, end de sidste 50 år? Men gør vi det?
Af Johan Wedel Nielsen, biolog og partner i virksomheden Aquamind
Tilmeld gratis nyhedsbrev!
En person, der ikke ønsker sit navn nævnt (derfor benævnt NN nedenfor), har stillet et spørgsmål via beskeder i facebook.
Vedkommende skriver:
”I dette blogindlæg skriver jeres formand: “Mens lakseproduktionen er steget med 1.4 millioner ton siden 1985, har størrelsen af den vilde bestand været stabil de sidste 30 år. I dag gyder flere vilde laks i de norske vandløb, end tilfældet har været de sidste 50 år.”
Hvor har I denne viden fra?
Det undrer mig, da den norske Artsdatabanken i marts skrev følgende: “Innsiget av laks til norske elver er halvert siden 1980-tallet, sa Peder Fiske, medlem i ekspertkomitéen for ferskvannsfisk på webinaret”, og at laksen bliver kvalificeret som rødlistet.
Vitenskapelig Råd for Lakseforvaltning indleder deres rapport, Status of wild Atlantic salmon in Norway 2018, med “The abundance of wild Atlantic salmon has declined. The number returning from the ocean to Norway each year is now less than half of the level thirty years ago”.
Hvis man kigger i den videnskabelige litteratur kan der næppe herske tvivl om, at laksebestandene er i frit fald. Eksempelvis:
Liu et al. 2012, An ecological–economic model on the effects of interactions between escaped farmed and wild salmon (Salmo salar).
Costello 2009, How sea lice from salmon farms may cause wild salmonid declines in Europe and North America and be a threat to fishes elsewhere.
Forseth et al. 2017, The major threats to Atlantic salmon in Norway.
Hvordan kan I tillade jer at skrive noget så direkte faktuelt forkert?
Status for den norske vildlaks
Og hvad skal man så svare til det? I al korthed: Det kan vi, fordi det ikke er faktuelt forkert.
Først en disclaimer:
”Laksebestanden er – i lighed med langt de fleste andre vilde dyr – faldet markant siden den antoprocene periode startede. Årsagerne til faldet i laksebestandene skal ses individuelt fra flod til flod. Dertil kommer en markant nedgang i havoverlevelsen, som er dårlig, uanset om laksen vandrer ud af en flod i Portugal, Canada, Danmark eller Norge.”
Hovedparten af elve har god forvaltningsstatus
I det blogindlæg, NN refererer til, skriver vi altså ikke noget om, at den samlede vilde laksebestand er i fremgang. Vi skriver, at bestanden i Norge er stabil. Det bakkes op af Vitenskabelig råd for lakseforvaltnings rapport ”Status of wild Atlantic salmon in Norway 2020” (bemærk to år nyere end link fra NN ovenfor). Af den fremgår det, at den samlede tilbagevandring af laks i Norge har været stabil siden starten af 90´erne (side 3 via link samt illustration her).
Det fremgår også, at langt hovedparten af elvene har god forvaltningsstatus. Faktisk siger undersøgelsen, at de forvaltningsmål for stabile bestande, der er opsat af selvsamme Vitenskabelig råd for lakseforvaltning er nået i 75 procent af de norske elve, bestanden måles i. Kun i 15 procent af dem er der ”sandsynligvis ikke opnået forvaltningsmål” og ”ikke opnået forvaltningsmål” (side 4 i link samt illustration nedenfor).
Læs også: Elendig journalistik om muslingeopdræt i Weekendavisen
Død via lystfiskere højere end lakselus
Det er altså ikke usandt, at den vilde laksebestande i Norge er stabil og har været det de sidste 30 år. Ligesom det heller ikke er usandt, at ”der gyder flere vilde laks i de norske vandløb, end tilfældet har været de sidste 50 år.”
Af den samme videnskabelige undersøgelse, som jeg referer til ovenfor, fremgår det tydeligt, at tredlinjen for gydebestanden (de laks, der er tilbage efter fangst i søer og elve), at den især de sidste ti år er klart opadgående.
I den forbindelse kan det i øvrigt nævnes, at primært lystfiskere (som mig) i 2019 fiskede og hjemtog 136.000 stk. laks fra Norske søer, fjorde og elve. Det svarer til 28 procent af det samlede indtræk af laks. Hertil kommer den dødelighed, der måtte være blandt de 21.000 fangede fisk som genudsættes. Dødelighed afstedkommet af lakselus fra akvakultur er beregnet til 39.000 samme år. Det svarer til 8 procent.
Læs også: Musholm sætter navn på fiskeopdrætternes onde anonyme ånd
Skal vi fortælle din gode historie?
Verdens Bedste Fødevarer tilbyder hjælp til at få fortalt de mange gode historier om danske fødevareproducenters anstrengelser for at gøre ting bedre for: Miljø, klima, natur, dyrevelfærd og arbejdsmiljø.
Læs mere om tilbuddet her: “Skal vi hjælpe med at fortælle din gode fødevarehistorie?”
Bliv medlem
Vi tror på, at danskerne vil støtte massivt op om danske fødevarer. Derfor håber vi, du også vil blive medlem i Verdens Bedste Fødevarer.
Medlemskaber for 1 år
Studerende og pensionister 150 kr
Private 300 kr
Virksomheder 5.000 kr.
Mindre virksomheder 1.000 kr.
Iværksættervirksomheder (under fem år) 500 kr.
Unge under 18 år – Gratis
Meld dig til her: Tilmelding
