Skrevet den 25. aug 2020

Tivoli vil vise gæster at dansk landbrug er i verdensklasse

Tivoli vil vise gæster, at dansk landbrug er i verdensklasse, og alle med hang til store maskiner kan glæde sig til kæmpe landbrugsmaskiner på Plænen i den verdenskendte have. 

Af Felix Stark på baggrund af pressemeddelelse fra Tivoli og Landbrug & Fødevarer (medlem i VBF)

Tilmeld gratis nyhedsbrev!

Mejetærsker
Alle med hang til store maskiner kan glæde sig til, at landbrugsmaskiner indtager Plænen i Tivoli

Erhvervsorganisationen Landbrug & Fødevarer og Tivoli er gået sammen om at skabe en ny Mad & Vin Festival, der skal præsentere Danmark som landet med den gode smag og kvalitet. Gæsterne kan se frem til, at Tivoli omdannes til et mad-mekka, hvor der løbende vil være events som f.eks. markeder, chokoladefestival og foredrag.

I åbningsweekenden den 29. og 30. august hylder Tivoli det danske smørrebrød til smørrebrødsevent på H. C. Andersen Slottet. Samme weekend skrues der op for den landlige stemning i Haven, og alle med hang til store maskiner kan glæde sig til, at landbrugsmaskiner indtager Plænen, så københavnerbørnene kan komme tæt på en traktor. Eller en nuttet kylling, hvis man mere er til det bløde og søde.

Tivoli vil vise gæster, at dansk landbrug er i verdensklasse

Anne Arhnung, adm. direktør i Landbrug og Fødevarer siger:

– I år giver vi københavnerne og danskerne mulighed for at komme helt tæt på det moderne landbrug, når landbrugsmaskiner i alle afskygninger ruller ind på Plænen i Tivoli lørdag. Coronakrisen har gjort det svært at invitere danskerne ud på de mange gårde, men nu bringer vi landbruget ind i byen. Det bliver en moderne høstfest, som jeg håber, publikum tager godt imod.

Portene i Tivoli åbner lørdag den 29. august klokken 11:00 og Mad & Vin Festivalen erklæres officielt for åben på Plænen kl. 12:00 af Anne Lawaetz Arhnung og Tivolis direktør Susanne Mørch Koch, der er flankeret af Columbine, Harlekin, Pjerrot og Tivoli-Gardere.

Tivolis pressechef Torben Plank siger:
– I samarbejde med Landbrug & Fødevarer tages der hul på sommerens største og måske mest mangfoldige Mad & Vin Festival i København, når land møder by i Tivoli. Det er en stor satsning, og vi gør det, fordi vi kan, og fordi vi ønsker at fortælle den gode historie om danske fødevarer. Vi vil også gerne vise gæsterne, at produkter fra dansk landbrug er i verdensklasse, samtidig med at velsmagende mad ikke koster en bondegård. Vi håber, mødet mellem land og by vil give vores gæster en ekstraordinær oplevelse.

Program for Tivoli Mad & Vin Festival 2020

29 august: Officiel åbning på Plænen kl. 12:00 af direktør fra Landbrug & Fødevarer Anne Lawaetz Arhnung og Tivoli direktør Susanne Mørch Koch, Pjerrot til tonerne fra Tivoli-Garden

29 & 30 august: Smørrebrødsfestival i Tivoli, H. C. Andersen Slottet
29. og 30 august: Landbrugsdag med landbrugsmaskiner i samarbejde med Landbrug & Fødevarer,

1. september: DM i sommelier på Axelborg
3. september: Gemyse langbordsmiddag med Aarstiderne og danske vinproducenter, på Gemyse

5. og 6. september: Chokoladefestival i Tivoli, på Cakenhagen og i Nimb Bar,
6. september Lene Tvedegaard fra Toftegaard Gartneri holder oplæg om chili, og tomater og krydderurter Jubilæumshaven
6. september: Krebsegilde, Plænen
9., 10. og 11. september: Italienske dage på Mazzoli’s og i Jubilæumshaven

  1. september: Ginsmagning med Henrik Hammer, Nimb Rotunden
    12. og 13. september: Børnerestaurant med tre-retters menu i Garden Deli, Jubilæumshaven
    12. og 13. september Oplæg og workshop med ByBi i Jubilæumshaven16. september Dom Perignon-smagning, i Nimb Bar –
    18. september Madmarked på Plænen
    19. september Whisky smagning med The Macallan & Highland Park i Nimb Bar
    18., 19. og 20. Franske dage i Nimb Brasserie og Nimb Bar

Festivalen varer fra 29. august til 20. september. Se programmet og læs mere på Tivoli.dk

Bliv medlem

Vi tror på, at danskerne vil støtte massivt op om danske fødevarer. Derfor håber vi, du også vil blive medlem i Verdens Bedste Fødevarer.

Medlemskaber for 1 år
Studerende og pensionister 150 kr
Private 300 kr
Virksomheder 5000 kr.
Iværksættervirksomheder (under fem år) 500 kr.
Unge under 18 år – Gratis

Meld dig til her: Tilmelding

Følg os!