Skrevet den 03. okt 2021

NIRAS: Krav om rapportering af kødproducenters klimabelastning kan være på vej

Det kan være en god reklame for landbruget at opgøre klimareduktioner og markedsføre dem, mener rådgivervirksomheden NIRAS (medlem i VBF).   

Af Felix Stark, kommunikationsansvarlig for netværket FarmVision under Farmbrella 

 

Mads Hagh, rådgiver NIRAS
Mads Hagh, rådgiver i NIRAS, holdt oplæg i netværket Farmvision.

Tilmeld gratis nyhedsbrev!

Hvordan får agrosektoren en ”fair share” af de klimagevinster, sektoren bidrager med? Det var oplægget til debat, da Mads Hagh, rådgiver i virksomheden NIRAS, holdt oplæg for deltagerne i netværket Farmvision. 

Netværket er startet af Tom Axelgaard, der er stifter af landbrugsvirksomheden Goodvalley, som producerer i Østeuropa – men i vid udstrækning med dansk teknologi og viden. 

Siden 2007 har NIRAS samarbejdet med Goodvalley omkring CO2 opgørelser. I første omgang skete det med henblik på handel med de CO2 reducerende tiltag, Goodvalley gjorde.

I 2013 skiftede Goodvalley strategi og har siden opgjort Goodvalleys årlige klimaaftryk, så den i dag kan sætte tal på klimabelastningen helt ned på produktionsniveau.

Tom Axelgaard er stærk fortaler for, at alle landbrug og enkeltprodukter fra landbrug får registreret deres klimaaftryk. Ikke mindst fordi han mener, det vil give danske landmænd en måde at vise verden, at Danmark er blandt de førende, når det gælder produktion af fødevarer med mindst muligt klimaaftryk.

Læs også: Axelgaards vision: Lad danskerne købe aktier i danske landbrug

Opgør mere specifikt end med modeller og databaser

Den diskussion forholdt Mads Hagh sig ikke konkret til i sit oplæg. Men han gav den vurdering, at der vil komme politiske krav om opgørelse af animalske producenters CO2-udledninger – ikke mindst som redskab til at nå den danske målsætning om 70 procents reduktion inden 2030. 

– Sætter man gang i opgørelse og tiltag nu, vil man være firstmover og derigennem kunne differentiere sig fra konkurrenter og markedsføre sig på det. Desuden vil man have et forspring, når og hvis kravene kommer. De er der allerede på nogle områder, som fx regnskab for biogasproduktion, sagde Mads Hagh, der har bistået Goodvalley, Danish Crown og andre landbrug med opgørelser på forskellige niveauer. 

I sit oplæg redegjorde Mads Hagh for mange af de metoder, der ligger til grund for NIRAS beregninger. Han påpegede dog samtidig, at landbrug ofte er så komplicerede, at de overordnede databaser og regneregler kan give misvisende tal for de enkelte landbrugs udledninger. Fx hvis der er biogasanlæg, som kan påvirke udledningen i meget varierende grad. 

– Der kan være nogle faldgruber, og hvis man vil opgøre sit CO2 regnskab frivilligt, kan det være en klar fordel at opgøre mere specifikt på bedriftsniveau, så man både for sig selv og i forhold til markedsføring har et mere retvisende billede, sagde Mads Hagh. 

Læs også: Klimamålinger er det vilde vest, mener dataindsamler

Fakta frem for følelser

moderniseret andelsbevægelse
Tom Axelgaard er landmand og stifter af virksomheden Goodvalley

Efter oplæg fra Mads Hagh påpegede Tom Axelgaard, at landbrugets opgørelser i hans optik primært skal bruges til at sikre, at debatten om fremtidens fødevareproduktion bliver baseret på fakta frem for følelser. 

– Så er der måske nogen, der vil sige, at det bare er for at forsvare landbrugets interesser, at jeg siger det. Men nej, det er faktisk ikke kun derfor. For det er faktisk for de flestes vedkommende gået op for os, at klimaforandringer er alvorlige, så det er i vores alles interesse, at vi gør det klogeste. Og det kan vi kun gøre, hvis vi ved, hvad det klogeste er. Og det er kun fakta – og ikke følelser, der kan fortælle os det. Hvis vi kører forkert, så taber vi alle sammen, sagde Tom Axelgaard. 

 

Vil hive CO2 ud af atmosfæren med højere udbytter

Han påpegede, ligesom Mads Hagh, at dansk landbrug formentlig skal sænke udledningen af CO2 med 7 millioner tons inden 2030. 

– Hvis vi i Danmark hæver udbytterne med 18 procent frem til 2030 – og det er slet ikke urealistisk, når man kigger historisk på vores udbyttestigninger – så hiver vi de 7 millioner ekstra tons CO2 ned fra atmosfæren. Så når folk taler om, at ekstensivt landbrug skulle være løsningen på klimakrisen, så er det nærmest så langt fra sandheden, som det kan komme. Det er jo ligeså godt at forbruge noget mere CO2, som det er at sænke udledningen, sagde Tom Axelgaard. 

Han advarede samtidig mod, at landbruget ”sælger ud” af de CO2-reduktioner, det skaber. 

– Det gjorde vi i Goodvalley, fordi den danske stat havde brug for at vise en reduktion, den ikke havde. Derfor solgte vi for gode penge en reel reduktion, som vi havde skabt med biogas. Men det er holdt op, for i dag har reduktionen værdi for vores ”license to produce, som den ikke havde dengang. Man kan ikke bogføre CO2-reduktioner to gange, så hvis reduktionen er solgt til andre, er det dem, der har æren og retten til at producere for dem, mens landbruget stadig fremstår som klimasynder og tvinges til at reducere produktionen, sagde Tom Axzelgaard.  

Læs også: Tom Axelgaard vil forene landbruget i en moderniseret andelsbevægelse

Hvem skal have æren?

Vagn Lundsten, selvstændig planteavlsrådgiver og tidligere direktør for Bæredygtigt Landbrug, erklærede sig enig i, at  den kulstofbinding, der sker i afgrøder bør spille en større rolle i opgørelsen af landbrugets klimabelastning. 

– Der bliver talt meget om skov, men i min optik -og velvidende, at der går CO2 også til inputstoffer til en hvedemark – så er der ikke noget, der binder mere CO2 end en højtydende hvedemark. Og man kan jo arbejde med at reducere belastningen fra de input, man bruger, sagde Vagn Lundsten. 

Han føler sig sikker på, at danske planteavlere kan øge udbytterne med i hvert fald 30 procent. 

– Det ved jeg, vi kan. Og det er jo der, vi skal hen. Det kan godt være, der er nogle, der mener, vi skal have noget skov og natur. Men så sig det. At sige, at det er for klimaets skyld, det er altså at snyde på vægten, sagde Vagn Lundsten. 

Han mener, at den CO2 reduktion, der er ved landbrugets planteproduktion ikke bliver godskrevet landbruget, og Mads Hagh fra NIRAS bekræftede, at de nuværende beregningsmodeller, mangler valide data for at kunne opgøre CO2-reduktioner fra afgrøder og øget humusindhold i landbrugsjorden.

– Det skal der arbejdes på, og det skal være transparente og offentlig tilgængelige modeller, der skal tages i brug, hvis det skal give en reel værdi, sagde Mads Hagh.

Læs også: Innovativt fiskefoder kan gøre Danmark til pionerer indenfor grønne havbrug 

Nyvalgt formand: Vi skal skrue op for dansk produktion

Købe aktier i danske landbrug
Peter Kiær er nyvalgt formand i Bæredygtigt Landbrug

Også den relativt nyvalgte formand for Bæredygtigt Landbrug, Peter Kiær, deltog i mødet. Han påpegede, at klimaforandringer, der har været på vej de sidste 25 år, gør det sværere at producere fødevarer sydpå, mens forholdene til planteproduktion i Danmark ser ud til at blive bedre. 

– Derfor kan og skal vi hæve planteproduktionen i Danmark. Men det ændrer selvfølgelig ikke på, at vi skal forfølge og plukke alle de lavthængende frugter, der er til klimareduktion i landbruget. Nitrifikationshæmmere i gyllen, grøn strøm, biogasanlæg. Der er masser af ting, vi kan gøre, og det skal vi selvfølgelig sætte i gang hurtigst muligt, sagde Peter Kiær. 

Han mener til gengæld, der mangler viden for at kunne lave udtagning af landbrugsjord på den mest hensigtsmæssige måde. 

– De prøver, man har af kulstoflagrene i jorden i Danmark er fra 70erne. Siden er det blevet udsultet, så man ved reelt ikke, om det overhovedet er klimasmart at udtage jord. Der holder vi på, at der skal være fagligt belæg for de tiltag, man gør, sagde Peter Kiær. 

Derfor mener han også, at alle danske landmænd på den ene eller den anden måde bør blive klimacertificerede. 

– Der hvor jeg og mange andre landmænd bliver i tvivl, det er, skal man hope på vognen nu, eller skal man vente. Derfor skal der hurtigst muligt laves en standard, som man kan se sig selv i. Og så skal vi blive certificeret. Før regeringen stjæler vores CO2-optag, sagde Peter Kiær.

Læs mere om FarmVision og bliv en del af netværket

Skal vi fortælle din gode historie?

Verdens Bedste Fødevarer tilbyder hjælp til at få fortalt de mange gode historier om danske fødevareproducenters anstrengelser for at gøre ting bedre for: Miljø, klima, natur, dyrevelfærd og arbejdsmiljø.

Læs mere om tilbuddet her: “Skal vi hjælpe med at fortælle din gode fødevarehistorie?

Bliv medlem

I Verdens Bedste Fødevarer tror vi på, at danskerne vil støtte massivt op om danske kvalitetsfødevarer. Ligesom vi støtter op om et bæredygtigt og velfungerende fødevareerhverv. Derfor håber vi, du også vil blive medlem i Verdens Bedste Fødevarer

Medlemskaber for 1 år
Studerende og pensionister 150 kr
Private 300 kr
Virksomheder 5000 kr.
Små virksomheder 1000 kr.
Iværksættervirksomheder (under fem år) 500 kr.

Meld dig til her: Tilmelding

Følg os!